24 timer i Nürnberg – Tyskland

Middelalderbygninger, toppede brosten og sågar et slot. Det kan du opleve på 24 timer i Nürnberg. At gå rundt i Nürnberg, er som at bevæge sig rundt i et levende udendørs museum. En by med charme, stemning, utallige spisesteder og masser af oplevelser.

24 timer i Nürnberg – Tyskland

Nürnberg by night

Med kun 24 timer i Nürnberg og da jeg ankom om aften, var der selvfølgelig nærliggende at tage en gåtur rundt i byen. At gå på de toppede brosten, se de smukke gamle middelalderbygninger som var smukt oplyst, var denne lune december aften, en fantastik oplevelse.

En by som er lidt kuperet og hvor floden Pegnitz smukt skærer igennem. Jeg kiggede på de oplyste bygninger, gik over floden ad de gamle stenbroer og nød refleksionerne af de gamle bygninger i floden. En by, hvor jeg virkelig fornemmede historiens vingesus.

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

Middag på Lederer kulturbrauerei Nürnberg

Lederer kulturbrauerei Nürnberg er et bryggeri som også tilbyder mad, var aftens valg til en middag. Min aften startede udenfor med et glas glühwein imens jeg fik varmen ved bålet. Der var pakket med mennesker på dette populære sted, en fredag aften hvor stemningen var helt fantastisk.

Ølkrusene klirrede, der bliver sunget, grinet og spillet musik. Maden som der blev serveret, var fra en buffet men diverse tyske specialister. Om maden var godt? Næ – egentlig ikke, den var middelmådig men stemningen og øllene fejlede bestemt intet. Jeg kunne kun lade mig rive med og da jeg ankom til mit hotel, faldt jeg udmattet i søvn efter alle mine dejlige oplevelser.

Lederer kulturbrauerei Nürnberg, er bestemt et sted med god øl og god stemning.

Adresse: Sielstraße 12

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

Nürnberg slot – Kaiserburg Nürnberg

Hvor heldig var jeg lige da jeg vågnede – solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen var på 10 grader i december. Ret vildt og dagen kunne nu starte. Jeg skulle på slotsbesøg. Slottet som jeg kunne se langt deroppe, i baggrunden og som passede på hele Nürnberg.

Slottet Kaiserburg Nürnberg hvor de første spor til opbygningen, stammer helt tilbage til år 1.000 angreb jeg fra bagindgangen. Jeg gik over broen og var nu inde på slottets område. Heroppe fra slottet, fik jeg en fantastisk udsigt over byen – WOW.

Det gamle slot var smukt vedligeholdt og det var virkelig imponerende. Jeg blev hensat til tidligere tider og jeg må indrømme, at jeg altid bliver lidt imponeret over datidens storhed, byggestil og ambitioner. Jeg gik indenfor på slottet, hvor jeg gik igennem de mange rum, på de MEGET knirkende trægulve.

Jeg fik fortalt: Dengang var kejseren nomade, så der var ingen prangende møbler. De blev lånt af indbyggerne i byer og bragt til slottet når han besøgte Nürnberg.

Det gjorde selvfølgelig oplevelsen lidt tam, når der ingen møbler var i rummene. Så jeg blev hurtig træt af at gå i de tomme rum. Slottet var så meget mere imponerende udenfor og jeg mener ikke at de EUR 7, som det koster at komme indenfor, var pengene værd.

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

City Museum Fembo-Haus

Jeg gik nu ned mod byen. Tak for de flade sko! En gåtur ned af stejle gader på brosten. Et hurtigt besøg på City Museum Fembo Haus, som var beliggende i et smukt gammelt hus fra 1596. Jeg kiggede lidt på udstillingerne, så på den brugskunst som blev fremvist men det med museumsbesøg, bliver nok aldrig lige mig.

Dette selvom museet havde prøvet, at gøre det spændende med din egen iPad og høretelefoner, blev jeg hurtig utålmodig. Bygningen i sig selv var en overraskende smuk oplevelse. Sulten var også ved at melde sig, så det var blevet tid til frokost.

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

Frokost på Zum Spießgesellen

Frokosten blev indtaget på Zum Spießgesellen. Et historisk sted, hvor selv de ansatte er trukket i middelaldertøjet. Stedet lå centralt lige midt i det historiske centrum af Nürnberg. Jeg fik en kartoffelsuppe til forret.

Derefter alt for meget oksekød som var grillet på spyd med grøntsager og kartofler. Ja, maden var middelmådig – stemningen høj – servicen ringe og restauranten var propfyldt med mennesker. Jeg måtte hurtigt væk herfra – ud i den smukke by, hvor jeg måske kunne finde lidt fred.

Adresse: Rathauspl. 4

24 timer i Nürnberg – Tyskland

Byrundtur om dagen i Nürnberg

Jeg startede min tur med at gå over til St. Sebaldus Kirken. Jeg håbede at jeg kunne finde lidt fred og ro i kirken. Jeg beundrede kirken udefra – supersmuk. Jeg gik indenfor og ja, jeg var heldig. Der var koncert inde i kirken. Jeg satte mig ned, lyttede til musikken, studerede det smukke kirkerum og de farvede blyindfattet ruder. Jeg syntes, næsten at det smukke lysindfald denne eftermiddag var lidt guddommeligt.

Jeg forsatte min gåtur, kiggede på alle de mange hestevogne, der tilbød ture rundt i byen og gik ned til floden. Jeg gik af de snørklede små gader, stoppede op og studerede kontrasterne i denne smukke by. Kontrasterne når gammelt møder nyt. Som da jeg mødte et gammelt middelalderhus med et vægmaleri og en smuk gammel veteranbil som holdt udenfor. Tiden var nu kommet, mine 24 timer i Nürnberg var ved at være slut, desværre.

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg

Jeg havde nogle dejlige 24 timer i Nürnberg. En meget smuk middelalderby som er et stort levende udendørs museum. Vejret var med mig med masser af sol, 10 grader og byen viste sig fra sin bedste side i solskin.

Nürnberg er en by som har så meget at tilbyde men jeg må indrømme at der var ALT for mange mennesker. En lørdag i december hvor tyskerne også er turister i deres egen by og hvor julemarked trækker mennesker til, gjorde at der var ret pakket i Nürnberg.

Vil jeg besøge Nürnberg igen? Helt klart, det er en meget smuk middelalderby, hyggelig men masser af muligheder for oplevelser.

24 timer i Nürnberg – Tyskland

24 timer i Nürnberg – Tyskland

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 77 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejse:

Det store Sydafrika Roadtrip
– Blyde River Canyon, Kruger, Eswatini, Garden Route og meget mere

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center