Anmeldelse af Arabian Courtyard Hotel & Spa – Dubai, UAE

Anmeldelse af Arabian Courtyard Hotel & Spa, som er et 4- stjernet hotel, hvor vi har haft fornøjelsen af at bo to gange. Hotellet er beliggende i området Burj Duabi, som vi holder meget af. Det er tæt på alt i den gamle del af Dubai med masser af liv.

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Værelset

Vi havde bestilt et executive værelse med lounge adgang og fik tildelt et værelse på 5 sal. Det indeholdte en dobbeltseng, skrivebord, bord med to stole, opbevaring, en reol med et fladskærms tv, safe, aircon og WI-FI. Der var et rimeligt badeværelse, dog med øvelsen op i badekarret for at bruse dig.

Der var mulighed for at lave kaffe eller the. Vi fik dagligt gratis vand samt en engelsksproget avis. Desuden var der badekåber og hjemmesko.

For enden af værelset var der et vindue fra gulv til loft med udsigt over byen. Værelset havde trægulve med et mindre tæppe på gulvet og mørke møbler der var medvirkende til at give en hyggelig mellemøstlig stemning på værelset og det trækker op i vores anmeldelse af Arabian Courtyard Hotel & Spa.

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Morgenmaden

I værelsesprisen var der inkluderet morgenmad som var udmærket, dog med et mindre udvalg end der normalt findes på så store hoteller. Til gengæld kunne morgenmaden nydes siddende i 1. sals højde med udsigt over til Al Fahidi Fortet på den modsatte side af gaden. Et smukt syn og vi nød vores morgenmad.

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Faciliteter på Arabian Courtyard Hotel & Spa

Hotellet er holdt i en mellemøstlig stil og dermed positivt anderledes, end alle de store kæde hoteller. Der er en udendørs swimmingpool som dog var meget lille og området omkring poolen er desværre ikke særlig indbydende.

Der er desuden et udmærket spa område til rimelige priser og en jacuzzi. Reglerne er dog meget indviklede regler, hvornår mænd eller kvinder kan benytte den.

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Lounge

Vi havde adgang til lounge der serverede spiritus i nogle begrænsede timer hver aften. Der var også mulighed for at få lidt snaks til. Vi kunne desuden få kaffe eller the og kager i løbet af dagen. Området er meget mørkt og kan virke en anelse dystert i stedet for hyggeligt. Servicen fejlede dog intet.

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Restauranterne på Arabian Courtyard Hotel & Spa

På Arabian Courtyard Hotel & Spa er der desuden en meget hyggelig pub, hvor der er levende musik om aften og rimelig god pub mad. En lobby lounge der serverede dejlig Starbucks kaffe med forskellige muligheder for køb af kage og brød.

Der ligger også en indisk restaurant, hvor vi en aften prøvede at spise middag, dette kan ikke anbefales. Maden var dårlig, samtidig blev vi belastet med et dilettantisk show og en pinlig betjening.

Arabian Courtyard Hotel & Spa har dog en Thai restaurant, hvor vi havde muligheden for at sidde udenfor på 1 sal. Her kunne vi nyde byen puls imens vi spiste den gode mad. Denne restaurant kan anbefales, maden var bestemt udmærket og rigtig god betjening.

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Transport til stranden

Arabian Courtyard Hotel & Spa tilbyder gratis transport til den offentlige strand én gang dagligt. Du kan få leveret, efter forespørgsel, en lille strandtaske med håndklæder og liggeunderlag. Husk dog lidt lommepenge, da adgang til den offentlige strand koster DKK 8.

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Arabian Courtyard Hotel & Spa, Dubai

Anmeldelse af Arabian Courtyard Hotel & Spa

Ved vores sidste besøg var vores værelses endnu ikke klar da vi ankom. Dette blev undskyldt og vi blev tilbudt kaffe og en times gratis massage i deres spa. Rimelig god erstatning på de par timer vi skulle vente på vores værelse.

Generelt oplevede vi en god service på Arabian Courtyard Hotel & Spa. Dog med en følelse af at standarden, fra første gang vi boede her i 2009 og til 2012 var faldende og niveauet i 2012 var blevet lavere. Stedet er blevet populært og det er ikke endt med at være positivt for servicen.

Specielt hele loungen området, hvor der på forplejningen var skåret væsentligt ned. Synd når et hotel får så meget succes at dette sker og det trækker ned i vores anmeldelse af Arabian Courtyard Hotel & Spa.

Vi giver dog en god anmeldelse, primært på grund af den gode beliggenhed.

Vi giver 4 stjerner ud af 5 mulige.