Anmeldelse af Beogonia City Motor Inn – Ballarat, Australien

Anmeldelse af Beogonia City Motor Inn, som er et mindre motel. Det er placeret lidt uden for Ballarats centrum, i forstaden Sebastopol. Vi valgte dette motel fordi det er meget rost og fik høje anmeldelser på TripAdvisor. Ting som medvirkede til at vi satte høje forventninger, som Beogonia City ikke helt levede op til.

Beogonia City Motor Inn - Ballarat, Australien

Beogonia City motor Inn

Beogonia City Motor Inn - Ballarat, Australien

Værelset

Selvom de, måske for høje forventninger, ikke helt blev indfriet, så oplevede vi at Beogonia City motor Inn havde udmærket værelser. Vores værelse indeholdte en queen size seng og en enkelt seng. I vores værelse, var der desuden et spisebord med stole, en lænestol, fladskærms tv og opbevaring. Der var også et køleskab og en mikroovn.

Helhedsindtrykket af selve værelset, gav et indtryk af en nylig opfriskning. En opfriskning som desværre ikke var nået ud helt ud til badeværelset. Det var dog anvendeligt på trods af det gammeldags udseende. Derudover var der rent.

Beogonia City motor Inn

Faciliteter

Der er en swimmingpool på stedet, som kun har åben om sommeren. Der var også mulighed for gratis at låne videofilm. Parkering var lige udenfor værelset i bedste motel stil, som vi kender fra USA. Der var fri WI-FI, som dog ikke fungerede særlig godt.

Morgenmad

Morgenmaden var ikke inkluderet, i vores ophold men kunne bestilles. Allerede ved vores ankomst, bestilte vi morgenmad til levering næste morgen på værelset. Vores morgenmad ankom indenfor det ønskede tidsrum og var ok. Det var dog efter vores mening alt for dyrt og kan ikke anbefales.

Anmeldelse af Beogonia City Motor Inn

Beogonia City Motor Inn var et motel som ikke levede helt op til vores forventninger. Selvom vi godt kunne se at værelset havde fået en opfriskning var det slet ikke gennemført. Servicen på stedet var dog venlig og vi havde et rimeligt ophold.

Vi giver 3 stjerner ud af 5 stjerner.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.