Anmeldelse af Chancellor Hotel on Union Square – San Francisco, USA

Anmeldelse af Chancellor Hotel on Union Square, som er et 3-stjernet hotel beliggende i hjertet af San Francisco. Hotellet ligger i kvarteret ved Union Square med kabelbanen lige uden for døren. Et kvarter med masser af puls og liv.

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Indtjekning

Indtjekningen gik hurtigt, de var utrolig venlig i receptionen. Vi var rigtig forventningsfulde, da vi gik hen til elevatoren og tog den op til vores værelse.

Værelset på Chancellor Hotel on Union Square

Vel ankomne til vores værelse, som heldigvis lå langt oppe på 14. etage og som også er den næsthøjeste etage på hotellet. Chancellor Hotel er privatejet og har været det siden det blev bygget i 1914. Dengang var hotellet den højeste bygning i San Francisco.

Værelset indeholdte 2 enkelt senge, et fladskærms tv, to stole med bord, skrivebord med stol, opbevaringsrum, safe, Wi-Fi, kommode. Der var et badeværelse med badekar og øvelsen op i karet, for at bruse dig.

Der var sat et fad med cookies frem til os sammen med mælk og vand. Egentlig lidt hyggeligt og vi følte os velkomne.

Der var en rimelig udsigt til Union Square fra de alt for små vinduer. Værelset var meget lille. De mange møbler i forhold til værelses størrelsen, gjorde at værelset virkede endnu mindre end det måske er. Der var en vifte i loftet, men ingen aircon og disse ting trækker ned i vores anmeldelse af Chancellor Hotel on Union Square.

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Faciliteter på Chancellor Hotel on Union Square

På hotellet var der også en bar og en restaurant der serverede morgenmad og frokost. Ved indgangen ligger der en lille kiosk kombineret med salg af transport og udflugter. Det er desuden kaffe og the, cookies, æbler og isvand til fri afbenyttelse i lobbyen.

En eftermiddag var der yderligere sat en popcorns vogn frem med gratis popcorn. Det var en positiv overraskelse efter en dag med lange gåture i San Franciscos gader.

Vi benyttede restauranten til morgenmad, som var udmærket uden at være noget særlig. Men den gode service fra hotellet fortsatte også i restauranten.

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Boutique hotel og den grønne profil

Vi mener dog, at Chancellor Hotel lider af identitets forvirring. Hotellet ville gerne markere sig som et gammelt og unikt hotel. Det forsøger at give udtryk af, at være et Boutique hotel, blandt andet markeret med en figur fra Indien midt i receptionen.

Efter vores mening har et hotel med 137 værelser svært ved at være “boutique”. Dertil var en pudemenu, hvor vi kunne vælge forskellige hovedpuder, lidt badesalt og en plastik and ikke nok til at være wellness.

Et badeværelse der er ubeskrivelig lille og bruseren der ikke kan benyttes af personer over 1,60 meter. Samtidig bestilte vi to puder fra pudemenuen og da de ankom, var den ene uden betræk, ikke særlig hygiejnisk.

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Chancellor Hotel on Union Square - San Francisco

Gratis cookies, frugt samt the og kaffe er en god idé og det er med til at give en hyggelig stemning. Så Chancellor Hotel bør fortsætte med dette og slå sig på, at være et gammelt hotel med en unik historie.

Men Chancellor Hotel bør glemme alt om at være “boutique”, når værelserne er meget små og badeværelset med linoleumsgulv er så lille, at vi skulle åbne døren for at kunne vende os.

Chancellor Hotel forsøgte sig også med en grøn profil og det er dejligt at de forsøger sig med sortering af affald. Men i forhold til at spare på vasketøjet, er der ingen mulighed for at hænge de våde håndklæder til tørre. Samtidig er der elvarme i værelset og en ekstra mobil radiator og med enkeltlagsglas foran vinduerne er det ikke miljøbevidst.

Anmeldelse af Chancellor Hotel on Union Square

Overordnet er Chancellor Hotel et godt sted, med en god service og en hyggelig stemning. Hotellets location er helt perfekt, der er masser af liv, butikker og restauranter lige uden for døren.

Især den direkte mulighed for, at tage kabelbanen er et stort plus for Chancellor Hotel. Efter vores mening er Union Square stedet af bo i San Francisco og med Chancellor Hotel kommer du ikke tættere på.

Chancellor Hotel er et godt hotel der gjorde mange ting rigtigt, herunder også gratis internet og rigtig venlig service. Men vi skal som gæster acceptere små værelser og små senge hvilket desværre trækker ned i vores anmeldelse af Chancellor Hotel on Union Square.

Vi giver Chancellor Hotel 3 ud af 5 mulige stjerner.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.