Anmeldelse af Dana Hotel and Spa‏ – Chicago, USA

Anmeldelse af Dana Hotel and Spa‏ som ligger i Downtown Chicago River North. Selve hotellet er selvfølgelig en skyskraber på 26 etager. Indtjekningen gik fint selvom det var lidt underligt at receptionen lå lidt kringlet på 1. sal. Efter indtjeningen fik vi tildelt to værelser på 9. etage og var spændt på, hvordan de så ud.

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Værelset

Begge værelser indeholdte kingsize senge, to små puf-stole med bord, skrivebord med stol, fladskærms tv, Wi-Fi og musikanlæg. Der var et lækkert badeværelse med stor brusekabine med rainshower.

Værelserne var med trægulve, hvilket er meget usædvanligt i USA. Loftet i værelset var specielt, da dette fremstod i rå beton, med det var kun positivt og medvirkede til en god atmosfære i rummet.

Der var en lille altan og vindue fra gulv til loft, især fra det ene værelse, der var et ende værelse, gav dette det en fantastisk udsigt udover Chicagos skyskrabere.

Hotellet prøver at have en boutique agtig stil og det virker nogenlunde. Som vi har været inde på i et tidligere indlæg, hænger store hoteller og boutique stilen bare ikke sammen, dog er Dana Hotel and Spa det bedste forsøg vi har set.

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Faciliteter

På hoteller er desuden en bar, restaurant og et spa område som vi dog ikke besøgte.

Der er der på 26. etage en meget velbesøgt natklub, hvor noget af klubben er i det fri med åben pejs og en fantastisk flot udsigt over byen. Vi besøgte den en aften men mest for at nyde udsigten.

Vi prøvede også hotellets egen restaurant og fik god søndags brunch (frem til kl. 15.00). Der skulle vælges ud fra et menukort, vi fik æg, yoghurt og frisk frugt, alt velsmagende og ganske udmærket.

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Dana hotel and spa‏ - Chicago, USA

Anmeldelse af Dana Hotel and Spa‏

Servicen på Dana Hotel and Spa var i top og den meget centrale beliggenhed gjorde, at vi kunne gå til de fleste af byens attraktioner, samt der i nærområdet var masser af restauranter.

Der er desværre et par ting vi synes var lidt negativt ved vores ophold. Det ene var sengene som var meget blød og gav mest følelse af, at sove i en vandseng. Den anden ting var støjen fra den nærliggende brandstation som havde rigtig mange udrykninger om dermed gav larm på alle tider af døgnet. Vi var rimelig tilfredse med vores ophold hvilket vores anmeldelse af Dana Hotel and Spa‏ også giver udtryk for.

Vi giver 4 stjerner ud af 5 mulige.