Anmeldelse af dansk smørrebrød på Skipperkroen – Køge, Danmark

Anmeldelse af Dansk smørrebrød på Skipperkroen hvor du kan smage dansk smørrebrød. I Danmark har vi nok, med mange andres lande øjne, en mærkelig madtradition. Men de fleste danskere elsker denne spise, som kan varieres på alle tænkelige måder. Det er dansk smørrebrød eller som vi også kan kalder det koldt bord med lune retter.

Dansk smørrebrød - Køge, Danmark

Rugbrød

Hovedingrediensen er rugbrød, som er meget speciel for Danmark. Det er brød bagt på rugkerne og som har en meget syrlig smag og er helt mørkt grænsende til sort. Oven på dette brød lægges forskellige ting der herefter pyntes med alle mulige former for tilbehør. Det som lægges ovenpå brødet eller serveres ved siden af kan enten være koldt eller varmt.Dansk smørrebrød - Køge, Danmark

Den danske frokost tradition

Der er stor tradition i Danmark for denne frokost type. Den praktiseres specielt til højtiderne i Danmark. Det er som regel til jul, påske og pinse, hvor familien samles og spiser denne type frokost, som kan vare i flere timer. Den starter med fisk i alle former, med den mest underlige fisk er nok sild som spises rå, marineret i en lage, krydret eller med en karry dressing til.

Herefter kan der være kolde retter med pålæg og masser af varme retter. Den mest underlige er nok leverpostej. Dette er hakket lever og spæk tilsat krydderier herefter bagt i oven. Til disse retter er der masser af tilbehør f.eks. syltede ting, dressinger, varmt rødkål og grønsager. Frokosten afsluttes med forskellige oste og frugtsalat.Dansk smørrebrød - Køge, DanmarkDansk smørrebrød - Køge, Danmark

Snaps

Til en sådan frokost drikkes der snaps og øl. Snaps er en nord europæisk brændevin, som kan fås i mange forskellige smage afhængig af de krydderier der er tilsat. Snapsen serveres iskold direkte fra fryserene og drikkes næsten altid til den rå sild.Dansk smørrebrød - Køge, Danmark

Skipperkroen

Disse smørebrød kan købes på nogle restauranter eller oftest på de danske kroer. En af de bedste steder vi kender, hvor du kan få smørrebrød er i Køge. Denne by ligger ca. 30 km. syd fra København og er en gammel købstad med masser af charme, et gammelt torv, masser af smukke gamle bygninger og en hyggelig havn, hvor kroen ligger.

Kroen hedder ”Skipperkroen” og ligger lige ned til havnen i en smuk gammel bygning. I området er der masser af charme, andre gamle bygninger og når vejret tillader det masser af liv udenfor, hvor menneskerne kigger på livet og vandet.Dansk smørrebrød - Køge, Danmark

Dansk smørrebrød - Køge, Danmark

Lokalet

Indenfor er der stadig den gamle kro stemning med træborde og stole. Kroen er en lidt tung indretning med masser af billeder på væggene, lamper og en masse pynteting overalt. Der er et lille bar område og om sommeren kan du sidde udenfor med udsigt til vandet. Der er desuden en meget hyggelig gårdhave hvor du også har muligheden for at kunne sidde.

Vores besøg var i marts måned så vi valgte at sidde indefor. Vi var heldige at få et bord ved de blyindfattede vinduer, hvor vi kunne skimte haven udenfor. Det trækker jo op i vores anmeldelse af dansk smørrebrød på Skipperkroen.

Dansk smørrebrød - Køge, DanmarkDansk smørrebrød - Køge, Danmark

Maden

Der er forskellige muligheder for at bestille. Du kan enten bestille enkelte stykker mad eller en platte som består af de mest almindelige ting som en dansk frokost indeholder, sild, varm fisk, koldt pålæg, en lun ret og ost.

Sidste vi besøgte stedet fik en af os en platte der indeholder lidt af hvert og er et godt alternativ så du kan smage lidt af det hele. Ellers var det marineret sild, varm fiskefilet, mørbradbøffer, leverpostej, hakkebøf og ost som var stegt. Der var snaps til silden.

Smørrebrød er ikke billigt, men da portionerne er store skal du regne med at hvert stykke vil svare til en ret. Ud over kroer i Danmark er der også steder i København, der har smørrebrød som deres speciale.

Dansk smørrebrød - Køge, Danmark

Dansk smørrebrød - Køge, Danmark

Dansk smørrebrød - Køge, Danmark

Anmeldelse af dansk smørrebrød på Skipperkroen

Stedet er populært, især i weekend, så det er en rigtig god ide at bestille bord. Vi mener at maden altid er frisk og lækker som vores anmeldelse af Dansk smørrebrød på Skipperkroen også afspejler. Vi vender hele tiden tilbage til denne hyggelige kro, som ligger i en rigtig smuk by.

  • Maden: 4/5
  • Service: 3/5
  • Stemning: 4/5
  • Prisen: Middel
  • Du finder her stedets hjemmeside.
  • Besøgt 2014 (marts) og adskillige gange gennem årene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »