Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino som er et nyere hotel og tidligere hed Lady Luck Hotel & Casino. Hotellet genåbnede nyrenoveret i efteråret 2013 under det nye navn Downtown Grand Hotel & Casino. Hotellet ligger i det nye forlystelseskvarter “Downtown3rd” i Downtown området af Las Vegas.

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

The Mob Museum, Las Vegas

Området

Downtown3rd er stadig under udvikling og hotellet ligger i en sidegade fra Fremont Street, der er den store forlystelsesgade i Downtown. Hotellet ligger også ved siden af det spændende The Mob Museum, som både er en interessant oplevelse indenfor og en smuk bygning at kigge på udefra.

Dette 4-stjernet Boutique (som de selv kalder det) hotel har hele 634 værelser, som er fordelt i 2 adskilte tårne der er forbundet med en gangbro. Det ene tårn er på 18 etager og det andet på 25 etager.

Indtjekning

Efter vi behageligt havde afleveret vores bil til valet parking, gik vi igennem casino området og frem til check-in. Vi havde bestilt to værelser, hvor det ene var et Deluxe room og det andet var Premium room. Vi fik tildelt vores to værelser, begge placeret højt på 24. etage. For os der elsker høje bygninger, er det altid en fornøjelse med et værelse højt oppe.

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Deluxe værelset

Deluxe værelset som er på 33 kvm. indeholdte lækker kæmpestor seng, skrivebord, stol, klædeskab med opbevaring og safe, stol med bord, 40 tommer plasma-tv, aircon og meget velfungerende WI-FI. Et Wi-Fi der fungerede både i casino området, på restauranterne og ved poolen. Super dejligt at være online, mens du går rundt på hotellets område.

Badeværelset var lækkert med hvide klinker, stort bord med indbygget vask og et enormt bruseområde med lækre badeprodukter. For enden af værelset var der et stort vindue med udsigt til bjergene og Downtown området.

Hele indretningen at værelset er moderne, i lidt nordisk stil med lyse og lette møbler. Værelset var rent, anvendeligt og virkede stadig meget nyt. Ret lækkert!

For enden af værelset var der et stort vindue med udsigt til byen og bjergene. En udsigt som var en fornøjelse at kigge på, når vi vågnede om morgen og lyset stod ind på værelset.

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Premium Room

Premium Room er en del større end Deluxe værelset med sine 42 kvadratmeter og det indeholdte et lille gangområde med en kommode, 2 queensize senge, skrivebord med skuffer og en stol, natbord, 2 lænestole med bord, klædeskab med safe, Wi-Fi, aircon og 40 tommer plasma-tv.

Badeværelset var lyst, stort med hvide klinker, stort bord med indbygget vask og badekar med bruser, hvilket er det eneste lille minus ved værelset, da vi gerne ville have haft et bruseområde. Vi spurgte til et bruseområde i stedet for et badekar, men desværre var det ikke muligt at få andet værelse, med en kombination af bruser og 2 senge.

Hver dag fik hvert værelse tildelt 2 flasker vand og vi kunne mellem kl. 8-11 om morgen hente gratis kaffe og te i caféområdet på hotellet. En ret god service, som vi ofte benyttede.

Vi synes at værelserne er meget anvendelige, har en dejligt renhed og en indretning som giver en lethed.  De lyse møbler virker indbydende, badeværelset er lækkert så samlet set påvirker dette positivt vores anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino.

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Pool området

En af de allerbedste ting ved Downtown Grand Hotel og Casino er helt klart poolområdet. Poolen er placeret på 5. sal, på et udhæng på et af hotellets tårne og giver en fantastisk udsigt over byen. Pool området er stort med masser af solvogne, sofaer, borde med parasoller, alt sammen placeret rundt om swimmingpoolen, næsten som et parkområde.

Der er håndklædeservice, en bar med gratis isvand og du kan selvfølgelig købe lidt snacks samt drikkevarer i baren og hver eftermiddag er der happy hour fra kl. 16.00-18.00.

Du fornemmer slet ikke, at du er i Downtown Las Vegas når du er ved poolområdet, måske lige på nær når der skures op for musikken under happy hour. Pool området er hyggeligt, fredeligt, velholdt, rent og et meget lækkert. Der er grønne planter og omkring baren har de lavet plantekasser med krydderurter, som dufter skønt. Anderledes idé, men bestemt stemningsfyldt.

Eneste lille minus er selve poolen, der er en anelse for lille når der er mange gæster, samtidig har poolen en meget høj kant, som kan give lidt problemer med at komme elegant op af poolen. Men pool området på Downtown Grand er klart den bedste pool i hele Las Vegas og det trækker op i vores anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino.

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Casino

Downtown Grand Casino har et rimeligt udvalg af slot maskiner, også de nyere maskiner. For dem som ønsker at spille ved bordene, blackjack, roulette eller craps er udvalget mere begrænset. Desværre kæmper hotellet med at få nok mennesker ned fra Fremont Street, selv om afstanden er kort, så casino området kan virke en anelse dødt.

Hvilket er synd, for Downtown Grand har et rigtig godt spilleområde, men mennesker er med til at give stemning og de mangler. De populære drinksdamer som serverer gratis drinks (husk at give lidt drikkepenge), imens du spiller, er der også på Downtown Grand og de var søde og venlige. De er måske ikke lige så flittige som på andre hoteller og desværre trækker det samt den døde stemning lidt ned i vores anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino.

Mad og drikke

Ved siden af spilleområdet har Downtown Grand en cafe S+O Restaurant, hvor du hele døgnet kan få serveret god mad. Stedet er ikke noget særligt, men ok og vi spiste der et par gange. På hotellet er der også et stort café og barområde THE COMMISSARY, hvor du i dagtimerne kan købe små retter og drikkevarer.

Maden kan du spise indenfor ved små borde, eller udenfor hvor der er sat border op, hvis du da ikke vælger at tage det med op på dit værelse. Det er også på THE COMMISSARY der serveres gratis kaffe og te om morgen. Hele området er hyggeligt og indbydende.

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Triple George Grill

Ved siden af ligger Triple George Grill, der er en restaurant i San Francisco stil som serverer seafood og steaks. Her kan du få gourmet mad og udsøgte drinks i høj kvalitet med god smag til rimelige priser. Vi har over årerne spist her et par gange og det har altid været en rigtig god oplevelse. Du kan læse vores anmeldelse her.

Alt det gode ved Downtown Grand Hotel & Casino

  • Super centralt, tæt på en masse attraktioner og det festlige Fremont Stret.
  • Værelserne er lækre, rene og sengene meget behagelige.
  • Las Vegas bedste pool område, lækkert med masser af muligheder for at sidde eller ligge.
  • Udbuddet af mad og drikke er stort og varieret også i prisen.
  • De små sjove skilte med råd og eller regler, der er placeret forskellige steder på hotellet. Forfriskende, anderledes og humoristisk.
  • Billig værelsespris.
  • Der er et fitness rum.
  • Der er et parkeringshus lige ved siden af hotellet, hvor det er gratis at parkere.

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Det kunne blive bedre på Downtown Grand Hotel & Casino

  • Besværligt at de to tårne er forbundet med en gangbro og du først skal med en rulletrappe, derefter en gangbro, for endelig at kunne tage elevatoren op til dit værelse.
  • En større pool og forbedret mulighed for sikker op- og nedgang i poolen.
  • Valet parking hvor du ikke skal betale et fast gebyr.
  • Større aktivitet og events i casino området.

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino

Vi var rigtig glade for vores ophold på Downtown Grand Hotel & Casino. Vi synes at værelserne, omgivelserne, udbuddet af mad og drikke var rigtig varieret og vores anmeldelse af Downtown Grand Hotel & Casino, kan derfor kun være positiv. Vi kommer helt sikret tilbage for lige nu, er det det bedste hotel i Las Vegas Downtown.

Vi giver 4 stjerner ud af 5.