Anmeldelse af Fairmont Bab Al Bahr hotel – Abu Dhabi, UAE

Anmeldelse af Fairmont Bab Al Bahr hotel som er et 5-stjernet hotel i Abu Dhabi. Vi havde haft en lidt kedelig køretur fra Dubai. Der var ikke særlig meget at se på den lige kedelige vej omgivet af stenørkenen.

Hotellet ligger ved Sheik Zahyed broen

Men humøret blev straks bedre efter ankomsten. Ingen tvivl om, at vi nu var ankommet til et hotel i luksusklassen og vi havde 3 dejlige nætter, vi kunne se frem til. Fairmont Bab Al Bahr hotellet ligger ca. 10 km. fra centrum af Abu Dhabi, lige ved siden af den imponerende Sheik Zahyed bro der i rå beton og stål, er udformet i noget der ligner bølger. Broen var næstmest i selv sig en stor skulptur og er virkelig meget anderledes, imponerende arkitektur.

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Indtjekning til Gold værelse

Vi havde bestil et Gold værelse med lounge adgang. Hotellet er rimelig nyt og vi bliv ved indgangen til hotellet, mødt af en tjener der serverede the og forfriskninger. Efter et forsøg på at tjekke ind i den normale reception, blev vi henvist til egen tjek ind, specielt for gæster med lounge adgang.

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Værelset

Vi fik tildelt et dejligt værelse indeholdende en kæmpe king size seng, en sofa med bord, skrivebord, opbevaring, safe, fladskærms tv, aircon og gratis Wi-Fi.

I badeværelset var der kar og stor brusekabine med rainshower bruser og tilhørende badekåber. Rent, velholdt og vi fik den følelse af luksus som du håber på, når du har bestilt et værelse på et 5-stjernet hotel.

Der var et kaffe/the område, med en skøn Nespresso maskine og gratis vandflasker. For enden af værelset var der vindue fra gulv til loft med udsigt over byen.

Ved ankomsten var der et personligt skrevet kort fra de ansatte i Gold teamet og lidt lækkerier på værelset. Værelset gav også muligheden for Butler service til personlig hjælp med udpakning, få presset dit tøj eller andet.

Hver aften blev værelset også gjort klar til natten, med gardinerne rullet for og sengen gjort klar til at sove.

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Loungen på Fairmont Bab Al Bahr hotel

Vi havde adgang til loungen i vores ophold og der var også morgenmad inkluderet. Maden og servicen var ikke kun i top, den var fantastisk. Ved morgenmaden stod der en kok og han kokkererede, alt det som du havde lyst til.

Der var hverdag afternoon the og happy hour med tilhørende mad om aften. Der var både mulighed for at sidde, ved et almindeligt bord eller i bløde møbler.

Ud over den helt fanatiske lounge der måske mere skulle betegnes som en restaurant med fri adgang og lækker mad samt dejlige drikke, kunne vi ikke få nok af udsigten til Sheikh Zayed Grand Mosquen.

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Fairmont Bab Al Bahr hotel, Abu Dhabi

Faciliteter på Fairmont Bab Al Bahr hotel

På hotellets område er der to udendørs pools, hvor vi oplevede at få serveret vores gratis vand i en spand med is. Der er desuden adgang til stranden og masser af liggestole. Til hotellets er der også flere restauranter repræsenteret mange af verdens store køkkener.

Hotellet tilbød gratis parkering og gratis transport til shoppingscenter.

Anmeldelse af Fairmont Bab Al Bahr hotel

Vi nød virkelig vores ophold på Fairmont Bab Al Bahr hotel i Abu Dhabi. Et helt fantastisk hotel i den dyre ende. Hvis du vil forklæde sig selv, er dette hotel den vilde luksus som du specielt kan opleve i Mellemøsten. Vi var ret vilde med det og kan selvfølgelig kun give super god anmeldelse af Fairmont Bab Al Bahr hotel.

Vi giver 5 store stjerner ud af 5 mulige.