Anmeldelse af frokost på Burj Al Arab – Dubai, UAE

Anmeldelse af frokost på Burj Al Arab, som er et 7-stjernet hotel. Vi er nok mere end normen, fascineret af høje smukke bygninger, så et besøg på det 7-stjernede Burj Al Arab var selvskrevet. Vi vidste godt på forhånd, at det ville blive en bekostelig affære. En nat på Burj Al Arab koster nemt over DKK 15.000, så vi valgte en lidt billigere tilgang med et frokostbesøg.

Burj Al Arab - Dubai

Fakta om Burj Al Arab

Burj Al Arab er et ikon for Dubai som også har kælenavnet Sejlet og er bygget på en kunstig ø, der ligger ude i havet 280 meter fra Jumeirah stranden, som den er forbundet til med en bro. Hotellet er 321 meter højt og dermed det fjerde højeste hotel i verden, i skrivende stund.

Ankomst til Burj Al Arab

Vi ankom i taxa og kom igennem sikkerhedskontrollen ved, at forvise vores frokost reservation. For at få adgang til hotellet skal du enten have bestilt et værelse eller booket et besøg på en af restauranterne. Vi havde booket et bord til frokost på restauranten, Al Muntaha der ligger 200 meter oppe over den Persiske Golf.

Da vi ankom, fornemmede vi med det samme, at dette hotel er noget specielt. Bilerne, lobbyen og indretningen lugtede langt væk af penge. Indvendig blev vi mødt af den storslået arkitektur kombineret med guld og ikke bare lidt guld, der var rigtig meget guld. Vi så virkelig frem til vores besøg og til at skrive en anmeldelse af frokost på Burj Al Arab.

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Lokalet på Al Muntaha

Vi tog elevatoren op til restauranten, hvor vi fik anvist et bord ved vinduet. Uheldigvis var vi ramt af, at der var overskyet, men selv med overskyet og vinduernes blålige tone kunne vi godt fornemme den fantastiske udsigt.

Bordet var selvfølgelig dækket med hvid dug, smukt bestik, tallerkner og glas. Super smukt og meget stilfuldt.

Vi nød nu ikke så meget det smukke bord, for vi havde alt for travlt med at kigge ud af de store panoramavinduerne heroppe fra 27 etage. Vi fornemmede næsten at vi kiggede ud i det uendelige. En ret vild oplevelse, at stå på et af verdens dyreste hoteller og kigge ud over havet.

Burj Al Arab - Dubai

Maden på Al Muntaha

Vi bestilte en trerettes menu og selvfølgelig var menukortet indrammet i guld. Vildt!

Vi valgte forskellige retter så vi kunne få flere smagsoplevelser. God mad og selvfølgelig var der ægte guld på desserten og ja guld kan spises i små mængder. Til afslutning af måltidet fik vi petit four og chokolade.

Alt var meget lækkert serviceret og vel tilberedt, så bestemt en rigtig god mad oplevelse. Det var den følelse af at være gæst på en restaurant hvor vi ikke så tjenerne men inden vi havde brug for dem, stod de parate til at servicere os.

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Burj Al Arab - Dubai

Anmeldelse af frokost på Burj Al Arab

Samlet var vores besøg på Burj Al Arab en fantastisk oplevelse. Vi mener, at det var alle pengene værd, også selvom vi stadig har en overnatning til gode. Vi kan derfor kun give en god anmeldelse af frokost på Burj Al Arab.

Bare det at stå direkte foran et sådan imponerende bygningsværk og bagefter få lov til at opleve det indvendigt. For slet ikke at tale om udsigten og den fantastiske mad i restauranten. En oplevelse hvor du for nogle få timer, får de 7-stjerners sus.

  • Maden: 4/5
  • Service: 5/5
  • Stemning: 4/5
  • Pris: Meget høj

Burj Al Arab - Dubai

Tip til reservation på Burj Al Arab

Dette skal du gøre

  • Hjemmefra reservers du et bord på en given restaurant. I forbindelsen med bestillingen skal du give dine kreditkort oplysninger. Restauranten reserverer derefter ca. DKK 1.000 pr. person på dit kreditkort.
  • Vær opmærksom på at beløbet på DKK 1.000 vil blive trukket fra din konto, hvis du ikke møder op.
  • Med din restaurant reservation i hånden, kan du nu hoppe i en taxa og køre ind på hotel området. Husk din reservation der skal vises ved bommen, inden du kan komme videre ind.
  • Herefter er det kun at nyde det fantastiske hotel og den gode mad.
  • Bemærk: der er dresscode til restauranterne på hotellet, som er elegant.
  • Du finder her restaurantens hjemmeside.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »