Anmeldelse af Hilton Garden Inn Washington DC Downtown – Washington D.C., USA

Anmeldelse af Hilton Garden Inn Washington DC Downtown, som vi havde valgt ud fra beliggenheden. Hotellet ligger meget centralt i byen og med gå afstand til Det Hvide Hus og alle monumenterne. Vi tjekkede ind på dette 3-stjernet hotel, med 300 værelser efter at have afleveret vores bil til valet parkering. 

Hilton Garden Inn Washington DC Downtown, USA

Værelset

Vi havde på forhånd bestilt en opholdspakke der, udover overnatning også indeholdte morgenmad og parkering. Vi fik tildelt et værelse med to queen size senge, skrivebord med stol og lænestol med bord. Der var aircon, opbevaring, safe, Wi-Fi, reol med fladskærms tv, køleskab og mikrobølgeovn. Desuden mulighed for at lave kaffe eller the og få gratis avis.

Badeværelset var rimeligt stort og indbydende dog desværre med badekar. Dermed blev det øvelsen op i karet, for at bruse sig.

For enden af værelset var der et vindue med udsigt til gaden, men på trods af vinduet virkede værelset mørkt. Det var nok på grund af valget af møbler og de mørke farver. hvilket trækker ned på vores anmeldelse af Hilton Garden Inn Washington DC Downtown. Men der var heldigvis rent og overordnet et fint værelse, for et par dages overnatninger.

Hilton Garden Inn Washington DC Downtown, USA

Hilton Garden Inn Washington DC Downtown, USA

Hilton Garden Inn Washington DC Downtown, USA

Faciliteter

På hotellet var der en automater nede ved rceptionen. I den havde vi muligheden for at købe med drikkevarer og et lille udvalgt af snacks, som kunne købes i receptionen. Der er desuden indendørs pool, fitnessrum, vaskeri, restaurant og bar.

Morgenmad

Den inkluderede morgenmad var rimelig god, uden af være noget særlig. Men med et udvalg, der gav mulighed for lidt varme retter, morgenmadsprodukter, brød og frisk frugt.

Anmeldelse af Hilton Garden Inn Washington DC Downtown

Samlet havde vi et fint ophold på et ok hotel. Værelset var stor i forhold til det du normalt har i storbyerne i USA. Den fantastiske beliggenhed og gode service er medvirkende til at trække væsentligt op, i vores anmeldelse af Hilton Garden Inn Washington DC Downtown.

Vi giver 3 stjerner ud af 5 mulige.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.