Anmeldelse af Ibis Christchurch Hotel – Christchurch, New Zealand

Anmeldelse af Ibis Christchurch Hotel som er beliggende i centrum af Christchurch. Det ligger lige ved den røde zone, der blev oprettet efter det sidste store jordskælv i 2011. Rød zone er et markeret stort område i centrum hvor der ikke er adgang, hverken til bygningerne eller vejene. Vi var spændte på, at skulle overnatte på dette hotel.

Ibis Christchurch Hotel

Udsigten fra vores værelse

Ibis hotellet er for nyligt blevet genopbygget og er en af de få bygninger der var åben og kunne bruges i centrum området. I henhold til vores bookning – værelse med by udsigt – fik vi tildelt et værelse på 8. sal med udsigt over byen.

Udsigten var dog en anelse deprimerende med alle de ødelagte bygninger, men lidt længere væk gav det et godt kig over en del af byen med bjergene i baggrunden.

Ibis Christchurch Hotel

Ibis Christchurch Hotel

Værelset

Værelset bestod af 2 queen size senge, opbevaring, skrivebord, køleskab og et lille, men udmærket badeværelse. Christchurchs version af Ibis kæden, der er et brand tilhørende franske Accort hotellerne, er et typisk Ibis hotel. Du får det, som du skal bruge hverken mere eller mindre. Udover at alt virkede nyt, var der rent og ordentligt.

Værelset var dog efter vores mening meget lille. Wi-Fi var ikke inkluderet, men kunne tilkøbes til brug på værelset. I lobbyen kunne fås 30 min. gratis internet pr. dag og der var opstillet 4 computer der frit kunne benyttes.

Ibis Christchurch Hotel

Faciliteter

Der var et gæstevaskeri i kælderen som kunne benyttes for små penge.  Til hotellet er tilknyttet en restaurant, hvor vi spiste den første aften. Desværre var det et måltid som var middelmådigt, igen “rent og pænt”, men uden smag, hvilken også passede til hotellet som helhed.

Anmeldelse af Ibis Christchurch Hotel

Samlet set var det et udmærket ophold og tingene var, som vi havde forventet. Der var hvad vi skulle bruge, det var rent og velfungerende. Beliggenheden var nok mere speciel en god i den stadig meget ødelagte by.

Vi giver 3 stjerner ud af 5 mulige.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.