Anmeldelse af Loris Diner – San Francisco, USA

Anmeldelse af Loris Diner som ligger i San Francisco. Diner kulturen er for os, en del af det ikoniske ved USA og selvom de er under pres fra de normale fast-food kæder som f.eks. McDonalds, findes de heldigvis stadig overalt i USA. En Diner er en restaurant, som serverer typisk amerikansk fast-food.

Loris Diner

Typisk Diner

De har som regel lange åbningstider, hvis de ikke har 24/7. Du kan typisk købe morgenmad, burgers, hot dogs, tynd kaffe, milkshake, pomfritter og cheesecake. Serveringen er hurtig, men man skal ikke forvente at kunne få meget grønt og fedtfattig mad, dog har flere af dem forskellige salater.

Lokaltet og stilen hos Loris Diner

Stilen i Loris er fra 50’erne, med båse med et fast bord i midten og bænke på siderne. Der bliver spillet 50’er musik og de ansatte har uniform på. Loris har også gjort rigtig meget ud af deres indretning, så bare det at træde indenfor kan være en oplevelse. Vi har før besøgt Loris Diner på hjørnet af Powell St. og Sutter i San Francisco.

Loris Diner er holdt i rødt og blankt stål. De har gamle radioer og bil fælge på væggen. En jukeboks stående og de ansatte har sort eller rødt tøj på. Bare at opleve det bør gøre at du besøger Lori Diner of det trækker også op i vores anmeldelse af Loris Diner.

Loris Diner

Milkshake

En af de største favoritter på Loris er deres Orange Dream milkshake. Den er vild lækker og smager himmelsk. Den bliver serveret i et højt glas og du får desuden et metalkrus hvor der er til en ekstra shake.

Loris Diner

Maden

Maden er ok, men ikke noget særligt. Det der gør Loris Diner til noget særligt er indretningen og stemningen. Her på Loris Diner, kan du næsten se slænget fra Grease filmen sidde nede ved deres stambord.

Vi har dog et par gange spist udmærket morgenmad med frisk frugt, æg, bacon, stegte kartofler og toast. Dette bliver oftest serveret sammen med den altid tynde kop kaffe, som smager lidt brændt efter at have stået på varmepladen i (nogle gange) flere timer.

De laver desuden udmærket burgere på Loris hvor du kan kombinere det næsten som du ønsker det. Menukortet er enormt og du vil helt sikkert kunne finde et måltid, som du kan lide.

Loris Diner

Loris Diner

Loris Diner

Loris Diner

Loris Diner

Loris Diner

Loris Diner

Loris Diner

Anmeldelse af Loris Diner

For en dansker er det bestemt en sjov oplevelse, at træde tilbage til 50’erne. Maden er rimelig uden det er en stor oplevelse. Hvis du forventer en kulinarisk oplevelse skal du ikke spise på Loris Diner. Hvis du til gengæld vil opleve stemning og musik fra 50èrne er Loris Diner stedet

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.