Anmeldelse af Mercure Resort Gerringong by the Sea – Gerringong, Australien

Anmeldelse af Mercure Resort Gerringong by the Sea hvor vi havde en overnatning. Vi skiftede efter en række motel overnatninger, til et mere rigtigt hotel. Gerrringong ligger ca. 130 km. syd for Sydney. Skiftet fra motel til hotel, skulle desværre vise sig at være en dårlig oplevelse.

Mercure Resort Gerringong by the Sea

Værelset

Mercure Resort Gerringong by the Sea er et stort resort, beliggende et lille stykke fra havet. Værelset vi fik, var på 2. sal. Det var et stort værelse, med plads til to almindelige senge, fladskærms tv, en hjørnesofa og et lille køkken. Moderne badeværelse med masser af plads, som indeholdte et dejligt stort bruseområde.

Dermed stopper alt det positive også. Værelset var mørkt og ikke særligt hyggeligt. Der var bare hvide store vægge uden nogen form for udsmykning. Der var halvdårlige senge og udsigten til naboens baghave. Ikke særlig charmerende.

Mercure Resort Gerringong by the Sea

Mercure Resort Gerringong by the Sea - Gerringong, Australien

Faciliteter på Mercure Resort Gerringong by the Sea

Der var to tennisbaner, desuden 2 swimmingpools, spa og en restaurant. Ingen mulighed for internet. Slet ingen, vi kunne ikke engang betale os fra det. Virkelig utroligt i år 2013 at have et så stort hotel uden form for internet. En stor fejl at vi ikke havde tjekket det, øv.

Mercure Resort Gerringong by the Sea

Anmeldelse af Mercure Resort Gerringong by the Sea

Stedet var meget lidt charmerende, upersonligt uden nogen form for hygge. Det var et hotel hvor vi overhoved ikke følte os velkomne og stemning på stedet, var direkte dårlig. Vi var derfor rigtig glade for, at det var et så kort ophold vi havde på dette hotel. Vi kan ikke give en god anmeldelse af Mercure Resort Gerringong by the Sea.  Et virkelig dårligt ophold og det med manglende internet trækker desuden også meget ned.

Samlet giver vi 2 stjerner ud af 5 stjerner.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.