Anmeldelse af Parkroyal Penang Resort – Batu Ferringhi Beach Penang, Malaysia

Anmeldelse af Parkroyal Penang Resort som er et firestjernet hotel. Der har over 300 værelser og blev valgt til vores ophold ved Batu Ferringhi Beach. Vores valgt af dette hotel var primært, fordi det ligger direkte ned til havet. Vi havde på forhånd bestilt to standard værelser og indtjekningen gik fint med god service.

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Værelset

Vi fik tildelt to værelser på 4. sal, men desværre var det med udsigt til gaden og ikke en særlig spændende udsigt at vågne op til.

Værelset indeholdte en king size seng, opbevaring, aircon, safe, to stole og et bord. Der var et skrivebord med stol, et rimelig lækkert badeværelse med stort bruseområde, samt muligheden for at lave kaffe eller the. Der var også gratis WI-FI og om aftenen var der aftæpning af sengene.

Desværre var værelset ikke særlig stort og generelt var det en kedelig indretning, i forhold til hvad vi ellers har set af værelser i Asien. Det kedelige værelse, blev til gengæld kompenseret af meget lækre udendørs arealer, der var fantastiske og meget smukke.

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Faciliteter

Udendørs arealet er en stor park, hvor alt er meget smukt og virkelig vedligeholdt. Der er masser af palmer, blomster og store græsarealer med liggestole, hvor du kan nyde de smukke omgivelser. For enden af denne enorme park er stranden med det hvide sand og havet. Virkelig smukt!

I parkområdet er der placeret en enorm swimmingpool. Når vi opholdt os i poolen kunne vi rigtig nyde beplantningen, som er flot integreret i området. Den var virkelig en fornøjelse af benytte og opholde sig i de udendørs faciliteter.

I haven er der nogen små hytter placeret, hvor du kan bestille tid til at få massage. Vi prøvede det. Det var i vildt skønne omgivelser, massagen virkede professionel og hele oplevelsen var til meget rimelige penge. Det kan vi bestemt anbefale.

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Til hotellet er der desuden en pool bar, to restauranter, fitness rum, tennisbaner og en bar ved loungen i forlængelse af receptionen. Vi spise et par gange på den lille restaurant ved poolen, hvor de serverede de gængse rette, som de fleste cafeer har. Maden var frisk og velsmagende, dermed et fint valg til en frokost.

I lounge området blev der om aften spillet musik, men områder er meget stort og desværre også for stort til at det blev hyggeligt. Derfor var det svært at få en rigtig god stemning selvom de prøvede.

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Morgenmaden

Vores ophold var inkluderet morgenmad. Det var en udmærket morgenmad med masser af valgmuligheder. Den blev serveret fra en stor buffet. Vi nød vores morgenmaden hvor vi havde muligheden for at sidde både inde – og eller udenfor. Vi valgte at sidde udenfor, for hvem vil gå glip af at nyde en smukt udsigt til parken og havet.

Parkroyal Penang – Batu Ferringhi Beach Penang

Anmeldelse af Parkroyal Penang Resort

Vi nød vores ophold på Parkroyal Penang, med de enorm smukke omgivelser og hvor servicen var i top. Men de kedelige værelser med udsigt til vejen trækker ned på vores anmeldelse af Parkroyal Penang Resort. Omgivelserne, poolen, stranden og især parken trækker til gengæld væsentligt op.

Vi giver 4 stjerner ud af 5 mulige.