Anmeldelse af Red Rock Casino Resort & Spa‏ – Las Vegas, USA

Anmeldelse af Red Rock Casino Resort & Spa‏, som vi på mange af vores tidligere Las Vegas har besøgt. Red Rock Casino Resort & Spa ligger ved de røde bjerge kun en halv times kørsel fra The Strip. Vi har enten været herude på en af deres restauranter eller vi har været i Nationalparken Red Rock Canyon State Park. Denne gang ville vi prøve at bo her.

Red Rock Casino Resort og Spa

Faciliteter

Red Rock Casino Resort & Spa‏ er et kæmpe resort med masser af værelser, så gangene er til at blive væk i eller bare fare helt vildt i. Der er et kæmpe pool område med masser af pools, et stort udvalgt af restauranter, cafeer og barer.

Der er biograf, bowlingbane, shows med diverse optræden og en hel etage som var spilleområde. Det var på mange måder nok et typisk Las Vegas hotel, stort rimelig i pris og med kæmpe værelser. Det er som Las Vegas hoteller er flest, nærmest en lille by i sig selv.

Værelset

Efter en uheldig og bestemt ikke særlig venlig tjek-ind, fik vi vores værelse på 4. sal. Hun glemte at informere om halvdelen. Hun havde vist glemt hvad kundeservice er for en størrelse. En ting som er meget unormalt for Vegas, hvor vi normalt får rigtig god service. En ting som bestemt trækker ned i vores anmeldelse af Red Rock Casino Resort & Spa.‏

Vores værelse var et kæmpe værelse på næsten 60 m2, med et stort vindue for enden af værelset fra gulv til loft. Det indeholdte 2 queen size senge, bænke foran sengene, sofa, skrivebord, 50 tommer fladskærms tv og opbevaring.

Der var et enormt badeværelse med to vaske nede i bordet, badekar med tv på væggen, adskilt toilet og stor brusekabine. Sengene havde dyner og der var en meget velfungerende air-con. Med sådan et lækkert værelse havde vi næsten glemt den dårlige tjek-ind.

Red Rock Casino Resort og Spa

Red Rock Casino Resort og Spa

Red Rock Casino Resort og Spa

Red Rock Casino Resort og Spa

Resort Fee og hvad det indeholder

Red Rock Casino Resort & Spa‏ er også et af de hoteller, der er så moderne at det har knapper. Knapper til: Jeg vil ikke forstyrres og gør mit værelse rent. Ret behageligt og der virkede perfekt. Det som også er normalt i Las Vegas er, at du betaler et resort fee. Et ekstra gebyr som kommer oveni den almindelige værelses pris.

Det er ikke valgfrit, men for dette “fik” vi f.eks. gratis avis, frit internet, kunne få printet vores boardingpas, adgang til fitness og gratis lokalopkald. Resort fee varierer i pris mellem hotellerne. På de store hoteller, også Red Rock, var det på USD 28 pr. værelse pr. dag, der skulle betales ved tjek-ud.

Red Rock Casino Resort og Spa

Red Rock Casino Resort og Spa

Red Rock Casino Resort og Spa

Anmeldelse af Red Rock Casino Resort & Spa‏

Vi havde høje forventninger til Red Rock Casino Resort og de blev næsten indfriet. Hvilket selvfølgelig også påvirket vores anmeldelse af Red Rock Casino Resort & Spa‏.‏ Vi mener at det er et udmærket 4-stjernet hotel lidt væk fra The Strip. Det bliver ikke til topkarakter, hertil var der for mange små detaljer, som ikke var på plads.

Vi lander på 4 stjerner ud af 5 mulige stjerner.