Anmeldelse af Regent of Rotorua Hotel & Spa – Rotorua, New Zealand‏

Anmeldelse af Regent of Rotorua Hotel & Spa, som er et lille boutique hotel bestående af 17 værelser Vi valgte stedet fordi vi havde set fantastiske billeder af hotellet, desuden skulle det ligge meget centralt. Desværre kunne stanken af råddent æg, som der er i hele Rotorua området også lugtes på hotellet. Selve hotellet var dog et stadig et lækkert sted.

Regent of Rotorua

Faciliteter

I forhold til vores generelle indtryk af byen som kønsløs, turistet og kedelig var hotellet noget helt andet. Regent of Rotorua er holdt helt i sort og hvidt, med et pift af limegrøn. Der er fri parkering, en opvarmet swimmingpool, restaurant, et motionscenter og indendørs termisk spapool med vand fra undergrunden.

Hotellet ligger meget centralt men kort afstand, til en stor restaurant gade og en shoppingsgade.

Regent of Rotorua

Værelset

Vi fik tildelt et værelse i stueetagen. Værelset indeholdte en king size seng, natborde, opbevaring, en enkeltseng, stol, lille bord, skrivebord. Der var et enormt stort fladskærms tv, køleskab, lille tekøkken og WI-FI. Der var et virkeligt lækkert badeværelse med et enormt bruseområde Udenfor vores værelse var der en lille terrasse med et bord og stole.

Hele værelse var nyt, lækkert og rent med en masse hyggelige små detaljer. Der var sågar en sovebamse på sengen. Den havde vi ikke set før. Stedet virkede meget velholdt og selv badekåberne var tykke og lækre.

Regent of Rotorua

Regent of Rotorua

Regent of Rotorua

Regent of Rotorua

Regent of Rotorua

Anmeldelse af Regent of Rotorua Hotel & Spa

Regent of Rotorua Hotel & Spa er meget luksuriøst og nyt. Vi nød vores korte ophold både i vores værelse og de lækre indbydende omgivelser. Vi kan selvfølgelig kun give topkarakter til dette lækre sted. Prismæssigt ligger det dog lidt over gennemsnittet, men Regent of Rotorua er bestemt pengene værd.

Vi giver 5 stjerner ud af 5 mulige.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.