Anmeldelse af The Peppermill Restaurant & Fireside Lounge – Las Vegas, USA‏

Anmeldelse af The Peppermill Restaurant & Fireside Lounge som er et ikonisk sted med masser af historie. Vi har mange gange talt om at besøge dette sted og nu skulle det være. Steder har været brugt i adskillige film og bruges også til nogle af optagelserne i krimiserien CSI, Las Vegas. Vi kørte til The Peppermill Restaurant & Fireside Lounge, der ligger lidt tilbagetrukket fra The Strip.

Restaurant & Fireside Lounge, Las Vegas

Restaurant & Fireside Lounge, Las Vegas

Vi ankom om formiddagen og ville nyde vores morgenmad på dette sted men der var desværre kø for at få et bord. Ventetiden var dog kun 15 minutter, hvilket ikke er lang tid i USA.

Lokalerne

Vi fik tildelt et typisk amerikansk bord som er en bås. Den havde dog ikke så høje vægge, at vi ikke kunne se de andre borde. Indretningen på stedet er speciel med masser af farver, neon og lys. Selv tjenerne er meget farverige iført Hawaii skjorter. Kvinderne der serverede har små 50’er agtige korte blå kjoler på. Der er på stedet en meget typisk amerikansk Diner stemning.

Restaurant & Fireside Lounge, Las Vegas

Restaurant & Fireside Lounge, Las Vegas

Maden

Til vores morgenmad bestilte vi kaffe, juice, almindelig amerikansk morgenmad bestående af æg, bacon, pølser og pandekager. En anden fik æg, skinke, frugt og bagel med creme cheese.

Den sidste af os fik en salat med kylling og frugt. Maden var udmærket men vi synes nu at stemningen og omgivelserne var mere speciel end selve maden.

Der var pakket med mennesker og alle arbejdede under højtryk men servicen var trods alt nogenlunde i orden især med tanken på alle de mennesker der var i lokalet. Stedet er kendt for sin morgenmad, men vi mente at salaten var væsentlig bedre en “morgenmad”.

Restaurant & Fireside Lounge, Las Vegas

Restaurant & Fireside Lounge, Las Vegas

Restaurant & Fireside Lounge, Las Vegas

Anmeldelse af The Peppermill Restaurant & Fireside Lounge

Anmeldelse af The Peppermill Restaurant & Fireside Lounge er måske ikke så positiv. Farverne, stemningen og indretningen er gennemført, selv sukkeret var i multifarver. Hvis du kommer forbi, er det bestemt et sted der skal opleves især retro stemningen og indretningen. Maden og servicen kan fås væsentlig bedre andre steder til billigere priser.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.