Annette Rejseklumme: Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø?

Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø? For mig er det en skræmmende tanke, for efter min mening, er det thailandske køkken et af verdens bedste. Det er også den mad, som jeg spiser hver gang jeg besøger denne pulserende metropol. Det er samtidig en af de mange årsager til, at jeg gentagende gange vender tilbage til Bangkok. 

Annette Rejseklumme: Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø?

Et gadekøkken på hver hjørne

I Bangkoks gader bliver du mødt af duften fra krydderier, kødet og grønsagerne overalt. En duft der er stærk, markant og efter du har smagt det thailandske køkken, bliver disse dufte næsten helt magiske. På hvert gadehjørne, i de små gyder og på markederne, ser du de små vogne, som tilbyder dig alle disse himmelske ting fra det thailandske køkken.

Annette Rejseklumme: Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø?Hvorfor et det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø? 

Under mit nylige besøg i Bangkok, havde jeg en lang snak med en lokal, Chavy. Han fortalte mig om livet, livsstilen og hvordan det er at arbejde i Bangkok og at det faktisk påvirker det thailandske køkken.

De kvinder som lige nu laver den bedste thailandske mad, er fra den generationer der blev født for omkring 50 år siden. I Thailand har der i århundrede været den tradition, at moderen videregiver alt deres viden om madlavning til deres døtre. Herved har familierne bibeholde viden om det thailandske køkken. En tradition som har medvirket til at køkkenet har kunne bestå.

Traditionen hvor mor videregiver sin viden om det thailandske køkken til sin datter, er der bare ikke længere og det er der mange årsager til.

Annette Rejseklumme: Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø?Annette Rejseklumme: Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø?Transport til arbejdet

Men i det moderne Bangkok bruges der rigtig mange timer på transport til og fra arbejde. Som regel tager det de fleste indbyggere i omegnen af Bangkok hjemmefra allerede ved kl. 5-6 tiden om morgen. Først efter de har kæmpet sig igennem byens trafikkaos, er de på arbejdet efter et par timer. Fremme ved deres arbejdsplads, køber de så deres morgenmad ved et gadekøkken og starter dagens arbejde, hvor end det nu er.

Efter arbejde gentager det samme mønster dig. Hjem fra arbejde, for derefter at købe aftensmad ved det nærliggende gadekøkken eller på et fastfood sted. Så de unge familier laver ikke selv mad.

Annette Rejseklumme: Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø?Ligestilling, boligerne og ændring i kulturen

Chavy fortalte mig også, at der igennem de senere år er kommet mere ligestilling mellem mænd og kvinder i Thailand. En ting som bevirker at begge parter går på arbejde, så derfor bliver der ikke brugt tid på madlavning. Han spørger ofte sig selv: Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø?

En tredje årsag er også boligerne. De fleste thailændere har ikke råd til, at bo inde i centrum af Bangkok. Så de bor i udkanten af byen. De boliger der omgiver Bangkoks centrum består ofte af et – og måske to soveværelser, bad og et lille tekøkken, så i boligerne er der ikke engang muligheden for at lave rigtigt mad.

Hvis jeg og min generation skal spise god thailandsk mad tager vi hjem til vores mødre. Vores koner kan ikke lave mad. De køber mad enten ved et gadekøkken eller hos de nye fastfood steder.

Måske er det bare en storbys ting, at de thailandske kulinariske værdier ikke bliver praktiseret. Men frygten kunne jo være, at de gamle traditioner og det fantastiske thailandske køkken måske så småt er ved at uddø. For mig en skræmmende tanke.

Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø?

Jeg tror det nu ikke for der vil altid være et behov for at spise. Men frygten kunne være at den ikke bliver praktiseret hjemme i køkkenerne mere men kun på et gadekøkken. En tradition og et samlingspunkt for familierne som måske over årene bliver udvandet.

Hvad mener du? Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø?

Annette Rejseklumme: Er det thailandske køkken i Bangkok ved at uddø?

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Translate »