Annettes Rejseklumme: At flyve er ikke længere glamourøst

At flyve er ikke længere glamourøst for mig, som det var engang. Flyveture er udmattende, kedelige og til tider meget krævende. De er ofte en overlevelseskamp, hvor min tålmodighed bliver sat på nogle gevaldige prøver. Tidligere tiders gode service og lækker forplejning ombord på flyene, er i dag ikke-eksisterende. I dag skal en flyvning bare overstås!

Annettes Rejseklumme, At flyve er ikke længere glamourøst

Annettes Rejseklumme, At flyve er ikke længere glamourøst

Da flyvninger var glamourøse

For år tilbage, kunne jeg gå og glæde mig til en flyvning. Dengang var det for mig eksotisk, spændende og jeg følte mig, som noget helt særligt. At skulle ud i lufthavnen, var ret vildt og jeg tog ofte for tidligt afsted. Jeg syntes det var spændende at aflevere min bagage, se hvor jeg skulle sidde i flyet og derefter tage op på 1. sal i CPH. Nu var jeg på vej!

Jeg skulle altid købe noget i taxfree, for selvfølgelig var det billigt – troede jeg. Herefter lidt nervøs kiggede jeg på afgangs-oversigten og tjekkede flere gange, om jeg nu havde styr på min gate. Jeg kunne derefter sidde, som et lille barn ved et vindue og kigge på de fascinerende fly, som jeg slet ikke kunne få nok af.

Dengang syntes jeg det var spændende, hvad jeg nu fik serveret af mad og drikke – ja dengang fik man serveret noget på en flyvning. Jeg kunne blive ellevild over en vinduesplads eller to stykker chokolade til min kaffe. Jeg hørte efter hvad kaptajnen sagde, fulgte med i sikkerhedsinformationer og syntes, at flyveturen var alt for kort. Sådan er det ikke i dag, for at flyve er ikke længere glamourøst.

Annettes Rejseklumme, At flyve er ikke længere glamourøst

Annettes Rejseklumme, At flyve er ikke længere glamourøst

I dag skal det bare overstås

I dag efter utallige flyvninger, er en flyvetur for mig, bare noget der skal overstås og helst hurtigst muligt. Flyet er blevet er transportmiddel, som skal bringe mig fra A til B på den hurtigste, billigste og mest bekvemme måde. Ikke længere noget med at købe vare i taxfree, komme lang tid i forvejen eller være nervøs over om jeg har styr på gaten.

I dag er det glamourøse forsvundet. Jeg håber altid på en vinduesplads eller som minimum en plads ud til gangen. Jeg får klaustrofobiske tendenser, over at sidde på et midtersæde. Så tæt på fremmede mennesker, hvor jeg dårlig nok kan trække vejret.

Hvis jeg får forplejning eller bare et glas vand, bliver jeg positivt overrasket. Hvis der skulle være lidt forplejning inkluderet, er det som med flyvningen generelt smagløst og noget der bare skal overstås hurtigst muligt.

Jeg hører ikke længere efter, når sikkerhedsinformationerne bliver gennemgået og prøver bevidst ikke for tidligt, at se på uret. Jeg ved, at hvis jeg ser på mit ur, er der kun gået meget kort tid fra jeg lettede og der er alt for lang tid til, at jeg er fremme.

Det er ærgerligt, at jeg har fået det sådan. Selvfølgelig har jeg ændret mig, men en af grundene er også den manglede service. Det at flyve er ikke længere eksotisk, det er et discountprodukt. En transportform, som kan sammenlignes med at køre i bus og at flyve er ikke længere glamourøst.

Men selvom glæden ved en flyvetur er forsvundet, har jeg heldigvis stadig en stor barnlig glæde over at se på flyvemaskiner. Jeg synes stadig de er fascinerende og samtidig ved jeg, at de kan bringe mig ud i verden til nye spændende eventyr.

Synes du også bare at en flyvning, bare skal overstås eller?

Annettes Rejseklumme, At flyve er ikke længere glamourøst

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 77 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejse:

Det store Sydafrika Roadtrip
– Blyde River Canyon, Kruger, Eswatini, Garden Route og meget mere

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center