Annettes Rejseklumme: Hvor autentisk skal det være?

Hvor autentisk skal det være? Er vores behov for nye oplevelser når vi rejser ved at tage overhånd? Det er faktisk ikke særlig mange år siden, at vi synes det meste autentisk var en grisefest på Mallorca. Eller måske tyrefægtning, et besøg på en vingård eller at spise på en lokal restaurant.

Annettes Rejseklumme, Hvor autentisk skal det være?

Er vi blevet mere grådige med vores oplevelser?

En uge på solvognen, et par attraktioner og en tur ud i naturen kan ikke længere tilfredsstille vores behov. Verden er blevet mindre, vi rejser mere og de ”almindelige oplevelser” er ligesom ikke længere nok. Vi vil opleve noget andet, se noget mere og føle, at vi har oplevet det autentiske. Men er vi blevet for grådige i vores jagt på oplevelser? Hvor autentisk skal det være?

Indrømmet mit eget behov for oplevelser har bestemt også ændret sig gennem årerne. Jeg har også fået et behov for de mere autentiske oplevelser, men jeg har det dobbelt med det.

For hvorfor rejser jeg egentligt? Ja – enig jeg vil opleve verden, men er jeg klædt på til det? Kan jeg virkelig kapere, med min forkælet danskhed, det meget autentiske? Er almindelige menneskers i dårligdomme, blive en turist seværdighed? Oplevelser som ofte sætter sig i kroppen, som jeg tænker over og kan blive vemodig over eller ked af.

Favelaen i Rio De Janeiro

For en del år siden var vi alle tre i Brasilien.

Jeg sagde til familien: Rio de Janeiro er en af verden smukkeste byer. Men en stor del af byen er også favelaerne og den side af byen skal vi da også opleve.

Annettes Rejseklumme, Hvor autentisk skal det være?

Den autentiske oplevelse i Rio blev til virkelighed og vi tog på besøg i Rios slumkvarter. Vi besøgte den mest berygtede og største favela i Rio. Et sted, hvor politiet ikke engang tør komme. Favelaerne svømmer i narko, du må kun opholde dig i kort til på hovedgaden og kun ture med guider anbefales.

Her i favelaen blev det for alvor meget autentiske – måske også for autentisk. I sidegaderne stod de unge mænd – læs drenge, narkopåvirket med maskinpistoler. Bydelen var slum og bygningerne var ikke skabt til menneskeboliger, der var masser af forhutlet børn og en stemning der emmede af spændinger.

Ja, jeg fik oplevet det autentiske, fik det helt ind på kroppen. Vi besøgte også en børnehave og så håbet for en bedre fremtid. Men oplevelsen gnaver i mig. Jeg husker det som var det i går og det påvirket mig stærkt. Jeg ved, at det er en del af livet.

Men efterfølgende har jeg tænkt på, om jeg kunne tillade mig det, som privilegeret dansker at besøge den fattigdom og nød, som om det var en turistattraktion? Var den autentiske oplevelse egentlig nødvendig og hvor autentisk skal det være?

Annettes Rejseklumme, Hvor autentisk skal det være?

Annettes Rejseklumme, Hvor autentisk skal det være?

Garveriet i Marrakech

Et andet eksempel er for et par år siden, hvor vi opsøgte det meget autentiske igen. Denne gang i Marrakech, Marokko. Jeg ville gerne opleve Tannerierne, hvor du kan se hvordan læder bliver forarbejdet.

Men at se mine medmennesker arbejder under så kummerlige forhold, var en stærk oplevelse. Et arbejde uden beskyttelse af nogen art, hvor de står i kar der er fyldt med kemikalier og i en stank der kan slå enhver omkuld.

Men var den oplevelse virkelig nødvendig? Nej, egentlig ikke og hele stemningen omkring garveriet var ondskabsfuld. En stemning hvor mænd i en truende stemning, ville tjene penge på turisterne, som gerne ville opleve andres menneskers urimelige arbejdsvilkår.

Annettes Rejseklumme, Hvor autentisk skal det være?

Annettes Rejseklumme, Hvor autentisk skal det være?

Annettes Rejseklumme, Hvor autentisk skal det være?

Er elendighed blevet vores turistattraktion?

Jeg ved godt, at der i verden stadig vil være kummerlige forhold tilstede, uanset om jeg besøger dem eller ej. I det store billede er jeg kun en person der går forbi, mens deres liv leves.

Men jeg tænker stadig på om jeg ikke overtræder en grænse og hvad er det som gør, at vi har et behov for den meget autentiske oplevelse?

Hvorfor kan vi som rejsende ikke længere blive tilfredsstillet med en solvogn, et par attraktioner og en tur i naturen?

Hvor autentisk skal det være?

Er vi gået for langt i jagten på en autentisk oplevelse eller kan vi godt tillade os, at opsøge livets skyggesider når vi rejser ud?  Er vores medmenneskers kummerlige forhold og liv, nu blevet en turistattraktion i vores jagten på den autentiske oplevelse?

Hvad mener du? Er vores behov, for det autentiske ved at tage overhånd?

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »