Annettes rejseklumme: Klager du?

Klager du? Vi rejser ud i verden, tager på vores livs eventyr eller på den årlige ferie med familien. Men fremme er oplevelsen måske ikke lige som forventet. Det billede du havde set i brochuren, hænger ikke sammen med din virkelighed. Finder ud dig i det eller klager du?  

Annettes rejseklumme, Klager du?

Hjemme i de trygge omgivelser

En vare – klager du? Selv hjemme i de trygge omgivelser i Danmark, kan det følges svært at klage. Du laver dine daglige indkøb, ting til hjemmet eller nyt tøj. Det hænder, at det som du kommer hjem med, ikke lige er som du havde regnet med. Kødet var sejt, sofaen manglede en pude og lynlåsen i dine nye bukser var i stykker.

Klager du? Ja, måske.

Du har købt en ting, den lever ikke op til dine forventninger eller har fejl – så de fleste af os klager. Du henvender til butikken, får en anden vare eller pengene tilbage. Dermed er du tilfreds.

Hyldest til indianerhøvdingen Crazy Horse, South Dakota, USA

Serviceydelser

En serviceydelse – klager du? Det bliver hurtigt lidt sværere, når det er serviceydelserne. Her går du på restaurant, til frisøren eller bor på hotel. Klager du så, hvis tingene ikke er som forventet?

Nej, den er lidt sværere. Vi har svært ved at klage over de serviceydelser vi få, selv hjemme i Danmark. På restauranten hvor mad ikke smagte tilfredsstillende og du ville jo bare vil have det hyggeligt med familien. Så for ikke at ødelægge den gode stemning, svarer du ofte: Jeg var heller ikke særlig sulten og jeg gider ikke klage.

Eller hvad med frisøren, som slet ikke klippede dit hår som aftalt. Nej, jeg klagede ikke, for jeg er kommet her i mange år og  jeg kan godt lide hende. Håret? Ja, det vokser jo ud igen.

Ja, undskyldningerne er mange og vi som danskere har svært ved at klage, over en service som vi ikke er tilfreds med.

3 gode restauranter i Gdansk – Polen

Klager du på dine rejser eller din ferie?

På ferien – klager du? Nu bliver det endnu sværere, for klager du mens du er på dine rejser eller din ferie? Drømmerejsen hvor du oplevede, at lejebilen ikke var den du havde bestilt og betalt for. Den årlige charterferie, hvor du ud fra brochuren havde valgt et værelse med havudsigt. Fremme ved hotellet opdager du, at du har udsigt til en baggård. Hvad gør du? Klager du?

Min oplevelse er, at de færreste klager. De gider ikke bøvlet eller de vil ikke blive opfattet som de sure brokkende turister.

De siger: På med “Ja-hatten”, vi er på ferie og skal hygge os, så ikke alt det bøvl.

Efter mange års rejser rundt i verden, siger de fleste lande om os danskere.

Danskerne er sådan nogle venlige mennesker, de klager aldrig og er altid tilfredse. De har sådan et roligt sind og er nemme at tilfredsstille.

Men hjemme igen, efter rejsen-  ja, så bliver der klaget. Enten til rejseklagenævnet og i hvert fald til alle vennerne, familien, kollegaer og dem der ellers gider høre på det. Hvis det ikke er nok for, at få afløb for frustrationerne ja, så er der jo de sociale medier som kan bruges som en kilde, til at kanalisere sine frustrationer ud på.

Rejsetanker om Cook Islands

Personligt – Ja, jeg klager

Vi har igennem mange år også haft “Ja-hatten” på. Vi ville nyde vores rejse og ikke så meget brok. Men i virkeligheden, virker det modsat og “Ja-hatten” har medvirket til en frustration mens rejsen var i gang og en skuffelse, når vi var kommet hjem.

  • Hvorfor spurte vi ikke om et andet værelse?
  • Vi havde betalt for leje af en stor bil og så gav de os en micro bil. Hvorfor sagde vi ikke noget?
  • Vi blev så syge af den mad på den restaurant, hvorfor sagde vi det ikke?

Ja, der har da været en del udfordringer og forventninger, som ikke er blevet indfriet gennem årene på vores rejser. Efter vi er kommet hjem, har vi ærgret os over at vi ikke bare sagde det mens vi var der – fik det løst og dermed blev tilfredse.

Det skal understreges, at vi på ingen måde er kværulanter, der klager over alt muligt. Men hvis vi lige som i Danmark, får en vare som er i stykker eller et værelse som vi ikke er tilfreds med –  ja, så siger vi det. Som regel bliver problemet også løst og vi kan fortsætte vores rejse i højt humør.

Karpathos, Grækenland

Eksempler på ting, vi har klaget over gennem årene

Hotelværelser i Las Vegas

Vi har to gange på to forskellige hoteller i Las Vegas bestilt og betalt en højere pris, for et værelse med udsigt til The Strip. Ved ankomsten til hotellet, havde de ikke flere ledige værelser med udsigt og har ville give os et uden. Det er da ikke ok. Så efter vi klagede, er vi begge gange blevet opgraderet til en suite med udsigt.

Annettes rejseklumme, Klager du?

Flyrejse med Emirates

På en flyvning fra Dubai til København, havde vi specifikt bestilt to sæder på bagerste sæder hvor der kun var to ved siden af hinanden. De ændrede vores fly til et større og vupti, var de gode sæder forsvundet. Vi fik nu i stedet midtersider på rækker med 3 sæder og ikke ved siden af hinanden. Det er da ikke i orden, hvilket vi påpegede og derefter blev vi opgraderet til to business sæder.

Leje bil

Vi havde lejet en SUV bil i en bestemt klasse i Chicago. Den skulle bringe os, hele vejen på tværs af USA. Da vi skulle afhente bilen, var bilen en oldgammel spand og hvor en 2 meter høj mand overhoved ikke kunne sidde. Efter vi påpegende det, kunne de godt se det var et problemet. Men der skulle en lang diskussion til, før de gav os en stor 7 personers SUV Chevrolet Traverse.

Rejsetanker om Road Trip fra Chicago til Denver, USA

Sidste oplevelse i Thailand

Vores sidste oplevelse var i Thailand, hvor drømmen om strandhytten forsvandt, da vi så den. Den hytte vil fik tildelt var slet ikke en tilsvarende den, vi havde bestilt på deres hjemmeside. Det viste sig, at vi var tildelt den dårlige udgave af en strandhytte og det var den gode udgave de beskrev og viste billeder af på nettet.

Udover indretningen, var den også placeret så alle kunne kigge ind. Prisen var den samme på alle hytterne, så vi var bare uheldige. Det er da ikke i orden. Så efter en dialog og en lille tænkepause til hotellet, blev problemet løst. Wupti, vi blev opgraderet til en pool villa.

Anmeldelse af Moracea by Khao Lak Resort – Thailand

Anmeldelse af Moracea by Khao Lak Resort – Thailand

Klager du?

Klager du, hvis du ikke er tilfreds – hvis nej så gør det, men selvfølgelig kun hvis det er rimeligt. Hvorfor ødelægge ferien med at være træt af ting, som kunne være løst. Hotellet kan finde et andet værelse, bilen kan byttes eller flyselskabet kan finde, en anden siddeplads til dig. Så hvorfor blive irriteret og få ødelægge din ferie, klag hvis der er grund til det og nyd din ferie, som du længe har glædet dig til.

Efter vi tog Nej-hatten på og smed Ja-hatten væk, ærgrer vi os ikke længere. Nu siger vi noget imens vi er på vores rejse og har faktisk et par gange oplevet, at vi har fået dette svar tilbage:

Nej, hvor dejligt du siger det. Det har vi aldrig tænkt over.

Annettes rejseklumme, Klager du?

Opfordring

Så opfordringen til dig er,  KLAG. Ja altså selvfølgelig kun hvis der er rimelighed i det. Gør det den næste gang du rejser ud i verden, i stedet for at ærgre dig imens du er der.

Klager du? Eller holder du dig tilbage?

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »