Aqaba byen ved havet – Jordan

Aqaba byen ved havet, er hyggelig med masser af cafeer, restauranter, basaren og moskeer. Byen er toldfrit område, så kig på udvalget, hvis du vil spare penge. I modsætning til andre større turistområder virker Aqaba som en rigtig by, med det liv der hører sig til.

Aqaba, Jorden

Fakta om Aqaba

Aqaba byen ved havet, har omkring 85.000 indbyggere. Byen ligger kulturelt, religiøst og politisk meget spændende placeret, helt oppe i bunden af Det Røde Hav. Med den israelske by Eilat nogle få kilometer væk og med Egypten, lige syd for Israel. Samtidig er der kun 22 km. ned til Saudi-Arabien.

Basaren

Et af de mest livlige steder du kan besøge i en arabisk by er basaren og her er Aqaba ikke nogen undtagelse. Der er specielt sjovt, at besøge basaren om aften eller på en søndag, hvor rigtig mange af de lokale også var tilstede.

Basaren strækker sig over et stort område og du kan købe næsten alt, fra tøj, vandpiber, levende dyr til fødevarer. Et sted med masser af liv og puls og knudepunktet i Aqaba by.

Du skal huske at prutte om prisen i basaren, de lokale er venlige og du får hurtig en god snak med dem. De prøver på alle måder at charme dig til at købe noget fra lige præcis deres lille bod eller butik.

Aqaba, Jorden

Aqaba, Jorden

Aqaba, Jorden

Aqaba, Jorden

Aqaba, Jorden

Al-Shafir Al Hussein Bin Ali moskéen

Moskeen blev bygget i 1975 under regeringstiden af den nu afdøde kong Hussein. Al-Shafir Al Hussein Bin Ali moskéen er en helt hvid og en meget smuk moske og den kan besøges af ikke muslimer, hvis man sørger for passende påklædning. Bygningerne står smukt om dagen, men den fremtræder næsten smukkere om aften, hvor den er flot oplyst.

Aqaba, Jorden

Aqaba, Jorden

Aqaba, Jorden

Aqaba, Jorden

Aqaba, Jorden

Aqaba byen ved havet

En af de ting de lokale gør mest i Aqaba, er at gå tur langs med havet. Her i byen er der en meget lang promenade hvor du kan gå og kigge på de lokale, dem som bader og havet. Et livligt sted at opholde sig og især om fredagen og søndagen er der mange lokale på promenaden.