Auckland med kælenavnet City of Sails – New Zealand

Auckland med kælenavnet City of Sails, er faktisk den by i verden, der har flest både pr. indbygger. Selve byen ligger smukt ned til det meget grønne hav med en imponerende skyline. Byen er bygget på vulkaner som dermed gør at den er meget kuperet. Vi glædede os til at opleve den.

Auckland

Auckland - New Zealand

Fakta om Auckland med kælenavnet City of Sails

Auckland var tidligere hovedstaden i New Zealand, men i dag er hovedstaden flyttet til Wellington som ligger helt syd på øen. Der bor ca. 1,3 millioner i Auckland som er betydelig flere end i hovedstaden Wellington. Samtidig har mange af de store firmaer deres hovedsæde her i den største by i New Zealand.

Selvom det antalsmæssigt er en mindre storby, er den i areal en af verdens største. Her bygges der nemlig ikke i højden men i bredden. Det sker på nær de steder, hvor der er bygget nogle enkelte skyskrabere i centrum.

Auckland - New Zealand

Auckland

De speciale gadekryds

En ting vi dog hurtig studsede over var i Downtown Auckland, her har de lavet meget speciale gadekryds, som vi aldrig har set før. Alle 4 vejbaner holder for rødt og der er grønt for samtlige fodgængere.

Dette betyder at folk både kan krydse gaden på normal vis eller diagonalt, hvilket giver flettereglen en hel ny betydning. Det er meget trygt for fodgængerne og bilister behøver ikke bekymre sig, når de skal svinge. Det fungerer, men er meget anderledes at se på.

Auckland

Auckland - New Zealand

Auckland - New Zealand

Auckland er en storby med engelsk indflydelse

Vi oplevede også at Auckland virkede mere som en storby, end hovedstaden Wellington. Her er mange flere mennesker og byen virker mere multietnisk. Byen ligger i et smukt i et kuperet terræn og tingene går stærkt med masser af puls og liv.

Byen bærer også præg af den engelske indflydelse med masser af historiske bygninger. De store kæder som Dennys, McDonalds og Starbucks er også lige pludselig en del af gadebilledet dog side om side med masser af små hyggelige kaffesteder.

Hold da op, hvor de godt kan finde ud af at lave god kaffe i New Zealand, en fornøjelse for os som elsker kaffe!

Auckland er en storby, der ikke føles som en millionby. Men det skal dertil siges at i modsætning til resten af New Zealand, føles Auckland meget som en storby. En storby som kunne ligge hvilken som helst i verden.

Auckland - New Zealand

Auckland - New Zealand

Auckland - New Zealand

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.