Caribien

Caribien er en gruppe af øer i det Caribiske Hav. Øerne består af 25 territorier, blandt andre uafhængige stater, oversøiske besiddelser og områder. Dermed er her plads til mange forskellige nationaliteter og en stor mangfoldighed på alle øerne. Caribien er også et af de steder, vi en kold vinterdag drømmer os hen til med de lange sandstrande og palmerne der svajer i vinden.

Caribien

Fakta om Caribien

Navnet Vestindien stammer fra Christoffer Columbus teori om, at de amerikanske kontinenter, han rent faktisk ankom til i 1492, var Indien. Caribien består af de Store Antiller, de Små Antiller og Bahamas og er en del af Nordamerika.

Det Caribiske Hav støder op til Atlanterhavet og ligger syd for den Mexicanske Golf. Havet dækker omkring 2.754.000 km² og har sit dybeste sted i Caymanrenden, mellem Cuba og Jamaica, 7.500 meter under havoverfladen.

Mens naturen under vandet for de fleste øers vedkommende består af koralrev, fisk i alverdens farver samt små og store skildpadder. Du kan over vandet bevæge sig mellem dampende vulkaner, grønne bananpalmer, kaktusbeklædte ørkenområder og naturligvis de lokkende sandstrande.

Caribien

Caribien

Vi havde planlagt denne tur i Caribien:

Vi startede med at flyve med Delta fra København til New York. Her havde vi et par timer i transit så tingene skulle gå hurtigt, da vi først skulle igennem immigrationen for derefter at fange vores bagage, som vi herefter selv skulle sørge for kom med flyet til Puerto Rico.

Men vi fandt vores fly og var klar til næste etape, som var yderligere en flyvetur på næsten 5 timer, også med Delta.

Caribien

Vore flyvning til Caribien

Allerede i lufthavnene, fik vi af vide at flyet var forsinket i ca.? Ja det vidste de ikke endnu. Ærgerligt vi ville nu godt have overstået den sidste del. Vi synes at vi allerede havde været længe på farten med en flyvning på 8 1/2 time samt 2 timers transit. Men efter godt 2 timer blev vi kaldt ud til flyet og her startede noget vi aldrig har oplevet før. Nemlig totalt kaos.

Totalt booket fly

Flyet var totalt booket og vi var de eneste som ikke ”skulle hjem”. Alt kommunikation forgik nu på spansk, selvom vi var i USA. Stewardesserne prøvede at fortælle folk at de skulle sætte sig ned og tage deres sikkerhedssele på.

De bevarede også både overblikket samt fatningen i ca. 10 minutter, hvorefter de gav op. Der skulle nemlig på denne flyvning betales gebyr for, at have bagage med og vi tror at vi var de eneste der havde gjort det. Så nu skulle kabalen gå op, nemlig at få pakket flyet.

Kaos

Der var totalt kaos. Alle havde for meget med, så det meste af gulvet blev inddraget til bagage, fordi bagagehylderene blev fyldt på et øjeblik. Folk sad med fødderne oven på deres bagage og stewardesserne prøvede næsten forgæves at holde gangarealet ryddet. Det eneste vi manglede, at se var levede hunde, høns og kaniner ellers var der bagage i alle afskygninger.

Endelig afgang men hvilken afgang

Efter alle havde prøvet at pakke flyet, var der nu gået over en time og vi kunne endelig begynde at gøre os klar til at flyve. Nu opstod næste seance. Det med sikkerhedsbælter og slukkede mobiler, var der ingen der gad at overholde. Passagerne sad og talte i mobil uden sikkerhedsbælter på.

Vi spurgte forsigtigt sidemanden om han ikke skulle afbryde sin samtale, da vi nu kørte ude på startbanen. Han svarede surt nej og så overrasket ud, samtidig med at han talte videre i sin mobil.

Nå men da vi derefter så at stewardessen selv sad med hendes mobil og skrev sms’er imens der var take off, lukkede vi bare øjnene og håbede på det bedste.

Det var nok til dato den mest underlig flyvning vi nogensinde har haft. Men heldigvis landede vi sikkert i Puerto Rico og stod som de eneste og ventede på vores bagage, som heldigvis var kommet med hele vejen.

Caribien

Vi så nu frem til de første 5 dage i Caribien efter den hårde og anderledes rejse vi havde haft.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.