Christchurch The Garden City – New Zealand

Christchurch The Garden City som den kaldes fordi den har mange grønne åndehuller. Byen er New Zealands næststørste by og den største på Sydøen med sine ca. 360.000 indbyggere. På vej ind fra lufthavnen, var vi blevet advaret af vores taxachauffør som sagde, at vi ikke skulle blive alt for forskrækket når vi nærmede os vores hotel. 

ChristchurchChristchurch

Christchurch

Det ødelæggende jordskælv i Christchurch

Vi blev nu ikke direkte forskrækket, men meget overrasket og vemodige. Det meste af det område, hvor vi skulle bo, som var midt i centrum, var husene enten fjernet helt så der kun var et stort bart område. Der var masser af byggeaffald eller der stod masser af faldefærdige bygninger ofte med træplader sat for de ødelagte vinduer. Et meget sørgeligt og skræmmende syn.,

Vi havde selvfølgelig hørt om jordskælvene i Christchurch, men var noget overrasket over at de efter 2 1/2 år, ikke var kommet længere med deres opbygning af byen. Den smukke gamle katedral stod nu kun halvdelen af den oprindelige bygning. Resten var faldet sammen og var understøttelse med kæmpe jernstolper. Mange butikker var helt eller delvist ødelagte og de var ikke engang ryddet for inventar.

Ganske få steder var de i gang med opbygningen. Christchurch centrum lignede en spøgelse by eller en by, hvor folk hurtigt var flygtet fra grundet en epidemi eller krig. Rimelig skræmmende.

Christchurch

Hvorfor har de ikke genopbygget byen?

En newzealænder fortalte os, at hun faktisk synes, at for hver gang hun kom til byen havde de nået meget i forhold til genopbygningen. Hun fortalte også om årsagen til det. Det tog lang fordi man ville være sikker på at undergrunden nu var stabil, så der skulle til genopbygningen en masse pilotering til.

Der opleves i byen til stadighed masser af jordskælv, hvilet stadig er meget skræmmende for indbyggerne. De lever med en evig frygt for, at der ikke kommer flere store skælv. Det var ikke kun bygningerne, men også vejene og fortovene som var ødelagte.

Christchurch - New Zealand

En skræmmende oplevelse og turisterne udebliver

Christchurch var meget påvirket af jordskælvene og mange turister undgår derfor byen, hvilket den også led meget under. Vores ellers planlagte togtur fra Christchurch til Picton blev desværre også aflyst pga. manglende passagerer.

Vi synes det var en meget underlig oplevelse, at gå rundt i Christchurch. I en by hvor de tilbageværende indbyggere meget langsomt prøvede at skabe en ny tilværelse. Når du som os kommer fra Danmark, hvor vi ikke har de store naturkatastrofer er det meget skræmmende, at opleve en by som næsten er blevet helt udslettet. Vi havde nu svært ved at se hvorfor denne by bliver kaldt The Garden City.

Christchurch - New Zealand

Christchurch - New Zealand

Christchurch var en skræmmende og sørgelig oplevelse. Byen var næsten totalt udslettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »