Cook Islands er det rene Paradis

Cook Islands er det rene Paradis og øerne ligger langt ude i Stillehavet. Så lang ude som du næsten kan rejse men det er hele værd, for herude venter noget magisk. Her vil du opleve lange hvide sandstrande, lækkert klima, krystal klart blåt vand og palmer i overflod. En behagelig venlig befolkning og et tempo der er helt nede i gear.

Cook Island

Cook Island

Fakta om Cooks Islands

Cook Islands består af 15 øer med et samlet “hav” areal på 1,8 millioner kvadratkilometer. Der lever ca. 20.000 indbyggere, hvor de ca. 13.000 bor på den største ø som hedder Rartonga. Cook Islands er underlagt New Zealand men selvstændig og der kan også benyttes New Zealandske dollars som betaling.

Vi havde valgt at bo på vulkanøen Rarotonga, som på trods af, at være den største ø, kun er 32 km. i omkreds og glædede os til om finde ud af om, Cook Islands er det rene Paradis.

Vores ankomst til Cook Islands

Da vi ankom, var vi lidt forvirret, over det med datolinjen, hvor der skulle trækkes en dag fra. Vi fløj fra Sydney kl. 21.00, derefter fløj vi i næsten 6 timer. Da vi landede på Rarotonga var klokken kun 7.00 om morgen den samme dag, som vi var taget afsted. Forvirret? Det var vi i hvert fald.

For første gang på alle vores rejser, var vi på Cook Islands også kommet så lang væk hjemmefra, at der ikke var mobil dækning på vores danske telefoner, hverken TDC eller Telenor.

I lufthavnen blev vi modtaget af en ældre mand, der sad og spillede livlige melodier på sin guitar, i bedste Hawaii stil. Vi fik begge en blomsterkrans om halsen, da vi blev samlet op i lufthavnen af vores hotel. Dette udløste dog et større nyse anfald, men smukke så vi ud. Alle smilede og var utrolig venlige og virkede stolte af, at vi ville besøgte deres ø, super dejligt. Vi var ved at blive overbevist om, at Cook Islands er det rene Paradis.

Cook Island

Cook Island

Klimaet

Vi kom i deres kolde periode, hvilket gav et helt fantastisk klima. En utrolig behagelig temperatur på omkring de 28-30 grader og lune aftener. Der var som regel også en let vind der bevirkede, at det aldrig føltes rigtig varmt.

Desuden var der næsten ingen insekter, hvilket gjorde at de smukke solnedgange kunne nydes uden at blive “ædt” af myggene. På øen er der desuden heller ingen farlige dyr. Det skulle da lige være alle de løse hunde der løb rundt. De gjorde nu ingenting, de var bare nysgerrige.

Cook Island

Naturen

På hele øen er der masser af kokospalmer og strandene har disse smukke palmer helt ned til vandkanten. Der er masser af forskellige blomster og hele øen er frodig og meget grøn. Selv når vi kiggede ind midt på øen, var også bjergsider prydet at den smukke grønne vegetation. Det kunne faktisk et øjeblik minde lidt om vulkanerne på Hawaii.

Cook Island

Cook Island

Cook Island

Cook Island

Havet

Øen er en vulkan ø og rundt om øen ligger et beskyttende rev. Det meste af øen har inden for revet en lagune. Herinde er vandet helt stille og dejligt roligt at bade i. Der er dog steder med døde koraler, som vi skulle lige skulle passe på. Hurra for vores badesko.

Vandet er krystal klart. Vi behøvede slet ikke at snorkel for, at se alle de fisk der var i vandet. Vi kunne stå i vandkanten og fodre fiskene med brød og de spiste af vores hånd. Fisk i alle størrelser og farver.

Vandet virkede køligt, men var friskt da det hele tiden bliver udskiftet af de bølger der slog ind over revet. Det var ligesom at bade i et stort akvarium.

Tore sagde:  “Dette er ligesom en full body fiske-spa”.

Den planlagte og skiltet tsunami flugtrute, gjorde os dog opmærksomme på alle de kræfter der ligger og lurede ude i havet.

Cook Island

Cook Island

Cook Island

Alle er på ø-tid

På paradisøen er alle på “ø-tid”, hvilket vil sige at tingene ikke går så stærkt. Der skulle være tid til at nyde livet og vi når det jo nok attituden. Vi så ikke ret mange med et armbåndsur og hvor du i mange andre lande ser alle med den næsten livsvigtige smartphone, er det ikke noget vi bemærkede blev benyttet på dette sted.

De lokale tv udsendelser startede også først kl. 16.30. De eneste der virker som om de lever efter et ur og faste tidspunkter er skoleeleverne.

Cook Island

Cook Island

Trosamfund og Polynesien

På øen så vi også mange forskellige kirker der indikerede at der er mange forskellige trossamfund og vi er ikke i tvivl om at troen fylder meget i hverdagen på denne ø. Vi fik også herude på Cook Islands, for første gang stiftet indgående bekendtskab med mennesker som stammer fra Polynesien.

Uden at det skal lyde forkert, er det en befolkning som vi aldrig tidligere har set og det er jo altid spændende at observere. De er meget venlige, hjælpsomme og utrolig smilende.

Cook Island

De venlige lokale

Den første lokale vi talte med var en tolder i lufthavene som spurte til hvad vi indførte. Vi svarede at vi bl.a. havde en 1/2 liter spiritus.

Han spurgte os meget smilede: Er I nu sikker på at det er nok?

Med en sådan velkomst, ved du at du er velkomne og at tingene er meget afslappede.

Der var også kvinden i supermarkedet, der selvom der var en lang kø, lige havde tid til at flirte lidt. Hun havde tid at udspørge ham.

Hun spurgte ham:  Om hvad og hvordan, hvor han kom fra og hvorfor han var her på øen.

Dette er bare nogle af alle de mange dejlige oplevelse, vi havde med de lokale. Ingen tvivl om at de lokale er medvirkende til, at Cook Islands er det rene Paradis.

Cook Island

Cook Islands er det rene Paradis

Cook Islands er det rene Paradis, så det bedste er der ikke de store seværdigheder, højhuse og en masse liv der løbes afsted. Det allerbedste er den lokale befolkning, at der er afslappet, det klare badevand med alle de flotte fisk, den smukke natur og de fantastiske badestrande.

Cook Island

Cook Island er den perfekte destination til total afslapning.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.