Dam Pladsen “De Dam” – Amsterdam, Holland

Dam Pladsen ligger i hjertet af Amsterdam og kaldes i dagligt tale bare for ”De Dam”. Stedet markerer området, hvor den oprindelige dæmning på Amstel floden lå i 1200 tallet. Pladsen er en storslået parade af smukke gamle bygninger og tilbage i 1600 tallet var “De Dam” Amsterdams politiske og kommercielle midtpunkt.

De Dam – Amsterdam, Holland

De Dam – Amsterdam, Holland

Obelisken

Ud over de smukke bygninger prydes Dam pladsen af den 22 meter høje obelisk, som er en hyldest til de hollændere der mistede livet under 2. verdenskrig. Obelisken er dog mere marekat, end den er smuk men bliver praktisk brugt til siddepladser.

Gøgl og liv på Dam Pladsen

Vi var så heldige, at vores hotel Grand Hotel Krasnapolsky er placeret på denne smukke historiske plads, så vi havde meget fornøjelse at den. Udover at det er nemt at komme rundt i Amsterdam med udgangspunkt fra Dam Pladsen, havde vi bestemt også meget glæde af det liv og leben som pladsen blev omgivet af. Der er dagligt gøgl, masser af mennesker, boder, cafeer og restauranter i en stor mangfoldighed.

De Dam – Amsterdam, Holland

Cafe Majastic

En af de cafeer vi bruge en del tid på var Majastic, som har deres udendørs stole placeret på rigtig Paris maner, så de alle har front ud til Dam pladsen. Vi kunne dermed sidde og nyde en forfriskning imens vi kiggede på mennesker og livet på pladsen. Dertil er det kun en stor fordel, at Majestic også serverer udmærket mad og gode drinks i bedste café stil.

De Dam – Amsterdam, Holland

De Dam – Amsterdam, Holland

Dam pladsen ændrer sig

“De Dam” er bestemt en god oplevelse. En plads der ændrer sig alt efter, hvad tid på døgnet det er. Om dagen er der masser af turister, gøgl og tilfældige boder. Om aften er der mere hyggeligt og stille på pladsen. Du kan evt. kan nyde en kop kaffe eller et godt glas vin i mere fredelige omgivelser, med de smukt oplyste gamle bygninger.

De Dam – Amsterdam, Holland

Dam Pladsen er festlig og knudepunktet i Amsterdam.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.