Det vidste du ikke om USA #5

Det vidste du ikke om USA #5, er femte del af vores små historier fra USA. En forsættelse af vores tidligere indlæg, hvor vi fortæller om fakta og sjove observationer. Oplevelser der for os som dansker, kan virker både fantastiske, sjove, bizarre eller bare er lidt anderledes.

Bordskik 

I USA er der på de fleste restauranter dækket et bord med en kniv, en gaffel og en serviet. Akkurat lige som i Danmark. Som dansker, bruger vi så begge dele når vi spiser vores måltid men det gør de ikke i USA. Den der med at have både en kniv og en gaffel i hånden imens du spiser hele måltiden – ja det gør de altså ikke men hvad gør de så?

Nå en amerikaner modtager sit måltid, tager de både kniven og gaflen fra bordet. Derefter skærer de alle tingene ud i mindre stykker – lægger kniven tilbage på bordet og bruger derefter kun deres gaffel til at spise med.

Morgenmad på Dennys - Las Vegas, USA

Tip til madportionerne i USA

Våben

I USA har alle ret til at beskytte sig og dermed bære våben. Reglerne – og eller lovene for våben er forskellige, alt afhængig af hvilken stat du er i. Du vil derfor kunne opleve, at se mennesker i gadebilledet når du er i USA, som åbenlyst bærer våben. Du vil desuden se skilte udenfor butikker, supermarkeder og restauranter der ikke tillader, at du bærer våben indenfor.

Tore plejer at sige: Nej, vi dytter aldrig af en bil i USA, for husk de kan have en pistol.

Rejsetanker om Nordamerika

Hackberry General Store- voksdukker på toilettet

På Route 66 ved Kingman, ligger der en meget special butik: Hackberry General Store. En meget anderledes butik som er proppet med inventar både udvendig og indvendig. Her kan du købe alverdens souvenirens med Route 66 logoet på, drikke en kop kaffe og måske gå en tur på toilettet.

Men pas på – Gys – for herude på dametoilettet, kan du få lidt af en forskrækkelse. Der er nemlig to kvindelige mannequindukker som permanent bor herude.

Route 66

Route 66

Amish- folket

Vidste du at der i USA, er mange steder hvor Amish-folket lever. Amish-folket lever i små landsbysamfund som ledes af en biskop, præster og diakoner. De erhverver sig med landbrug og håndværk som de sælger, hovedsagelig til turister.

De lever, som man gjorde det for flere hundrede år siden og er modstander af alt teknologi som tv, telefon, internet osv. De dyrker deres jord, som vi gjorde det herhjemme for meget lang tiden siden med plov og hest. Transporten rundt i landsbyen forgår med hestevogn.

Selv påklædningen er special. Kvinderne går i kjoler af hessian og bærer kyse og må ikke klippe deres hår. Mændene bærer seler og stråhat og fra den dag de bliver gift, lader de deres skæg gro. Et samfund med filosofien:

En for alle, alle for en. Alle hjælper hinanden både hvad angår økonomi og pligter.

Amish land i Lancaster – Pennsylvania, USA

De amerikanske Jomfruøer

Den tidligere danske koloni Dansk Vestindien, er i dag et amerikansk territorium. Øgruppen som ligger i Caribien hedder i dag, De amerikanske Jomfruøer. Øerne har selvstyre men den amerikanske præsident er statsoverhoved.

Selvom De amerikanske Jomfruøer er underlagt USA, er der ikke meget amerikansk over øerne. De er faktisk stadig mere danske end amerikanske. Herude på øerne støder du på den danske historie, ser de gamle huse som er bygget af danskere og vejnavnene er danske. Stemningen, maden, mentalitet er dog caribisk. Et besøg til øerne som dansker, skal du ikke frygte. Dette selvom vi selvfølgelig er meget flove og kede af vores tid, med slaver på øerne.

Vi oplevede selv da vi besøgte øerne, at danskere er afholdte og de lokale er meget venligsindet overfor danskere. De føler de har et større tilhørsforhold til danskerne end til amerikanerne. Det danske flag, pryder da også deres sejl side om side med det amerikanske.

Anmeldelse af Hibiscus Beach Resort – St. Croix, Amerikanske Jomfruøer

Fort Frederik – St. Croix, Amerikanske Jomfruøer
Guvernementshuset – St. Croix, Amerikanske Jomfruøer

Det vidste du ikke om USA #5

Vi har i denne fortællinger, det vidste du ikke om USA #5, givet dig vores små historier fra USA.

Hvad med dig? Har du haft nogle sjove, unikke anderledes oplevelser i USA?

Du kan her læse vores andre små fortællinger:

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »