Drive Thru juleudstillingen – Las Vegas, USA

Drive Thru juleudstillingen på Las Vegas Speedway – ja det opleves kun i USA. Sæt dig i din bil, sluk lyset, tænd for radioen og hør julemusikken imens du nyder udstillingen. Oplev millioner af blinkende lys, i alverdens farver og kom i julestemning.

Drive Thru juleudstillingen – Las Vegas, USA

Drive Thru juleudstillingen

Udstillingen forgår i slutningen af november og helt frem til starten af januar. Den forgår på en del af Las Vegas Speedway bane hvor de på noget af den, har lavet en udstilling.

Udstillingen hedder:

Glittering Lights Las Vegas

Det er Nevadas største lysshow med over 3 millioner led pærer som bliver oplyst på den 4 km. lange køretur. En køretur, der tager dig igennem masser af oplevelser og viser dig forskellige juletemaer. Der er selvfølgelig også et helt tema som kun omhandler og hylder byen Las Vegas.

Drive Thru juleudstillingen – Las Vegas, USA

Hvor ligger det og hvordan finder du det?

Indrømmet det var svært at finde stedet. Det ligger godt gemt, ad lidt kringlede veje inde på selve speedwaybanen. Som de skriver på deres hjemmeside: Lad vær med at bruge GPS, den viser en stor omvej.

De gav i stedet denne vejledning:

Kør ad I-15 og tag afkørsel 54 og drej til højre.

Det gjorde vi og derefter så vi et lille forkølet papskilt, kørte en del i bælgmørke og blev faktisk i tvivl og det var den rigtige vej. Efter lidt tid så vi lidt skilte igen, julelysene begyndte at lyse og vi fandt det så efter kort tid.

Drive Thru juleudstillingen – Las Vegas, USA

Indgangen til juleudstillingen

Vi havde frygtet at der ville være lang kø men den var faktisk rimelig kort og efter lidt tid var det blevet vores tur. Vi betalte de 20 dollars det kostede og kørte frem til næste stop. Her fik vi udleveret en lille godtepose men lidt slik, kuponer til nogle butikker og en lille julebold. De fortalte os desuden hvilen FM-kanal vi skulle tænde på vores radio, for at høre stemningsfyldt musik imens vi kørte rundt. Desuden sagde de, at lyset på bilen skulle være slukket.

Drive Thru juleudstillingen – Las Vegas, USA

Hyggeboden

Ja, det var jo en Drive Thru juleudstillingen og ingen oplevelse i USA uden at spise og drikke. I hyggeboden kunne vi købe varm kakao, popcorn, slik og sodavand. Så bliver det da ikke mere amerikansk, på den gode måde.

Vi blev fristet, så med varm kakao, popcorn og julemusik i radioen startede vores oplevelse.

Vores opleve af Drive Thru juleudstillingen

Vi hyggede os denne aften. Vejret var klart, himlen sort, musikken spillede og vi havde popcorn. Hvad kan så gå galt? Vi kørte igennem allér badet i lys fra siderne og fra oven. Så kæmpe julemænd, rensdyr og nisser i alle afskygninger. Efter hver lille meter var der nye ting af se og opleve. Vi kørte igennem temaer bl.a. safari, havet og Las Vegas. Så kæmpe elefanter, skildpadder og masser af Las Vegas ting.

Vi kunne på turen stoppe som det passede os, rulle vinduet ned og nyde de smukke lys. En superhyggelig tur som kunne få enhver i julestemning og bestemt også os.

Drive Thru juleudstillingen – Las Vegas, USA

Drive Thru juleudstillingen – Las Vegas, USA

Hvad synes vi om Drive True juleudstillingen

Det var en rigtig god oplevelse. Vi havde, som sådan ikke rigtig nogen forventning til den men blev glædelig overrasket. Det er rigtig godt lavet, hyggeligt at vi kunne spise popcorn og drikke kakao til julemusikken. At turen faktisk var 4 km. lang, gjorde at vi havde en oplevelse på en times tid. Men det var jo også en oplevelse i sig selv at køre på en speedway bane. En oplevelse hvor du nok skal være der, for billeder af blinkende led pærer imens du kører, er desværre ikke den store succes.

Drive Thru juleudstillingen – Las Vegas, USA

Drive Thru juleudstillingen – Las Vegas, USA

Praktisk info om Glittering Lights Las Vegas

  • Åben fra den 10. november til 7. januar.
  • Åbningstider:

November – søndag – torsdag 17.30 – 21 weekend og helligdage: 17.00 -22.00

December – søndag – torsdag 17.00 – 21 og weekend og helligdage 17- 22.00

  • Pris:

Mandag – torsdag dollars 20 pr. bil.

Fredag – søndag, helligdage og december dollars 30 pr. bil

Drive Thru juleudstillingen – Las Vegas, USA

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

 

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »