Empire State Building – New York, USA

Empire State Building er must-see oplevelse, når du er I New York. Så det skulle vi selvfølgelig også opleve, selvom vi på forhånd var advaret om den laaaange kø, for at komme en tur op i bygningen. En advarsel som vi selv måtte opleve, var rigtig og vi endte med at tage en tur op i bygningen om aften i stedet. 

Empire State Building – New York, USA

Udsigten til Empire State Building fra vores hotel

Vi havde dog allerede haft glæde af denne ikoniske bygning, da vi helt tydeligt kunne se den fra vores hotelværelse og sikke en forandring bygningen kan have alt efter om det er gråvejr eller solen skinner.

Der er især om aften at Empire State Building imponerer, når oplysningen af bygningen skiftede til forskellige farver. Men for os som elsker høje bygninger, skulle vi selvfølgelig op i denne ikoniske skyskraber, så afsted vi kom.

Empire State Building – New York, USA

Fakta om Empire State Building

Empire State Building er en skyskraber, som er 381 meter høj indeholder 102 etager og bygget i art deco stilen. Bygningen var færdig i 1931 og de næste 23 år var det den højeste menneskeskabte struktur i verden. Titlen som højeste bygning i New York bevarede Empire State Building i 41 år, indtil World Trade Center blev bygget.

Efter terrorangrebet den 11. september 2001 blev Empire State Building atter byens højeste skyskraber i en periode, indtil One World Trade center blev opført. Bygningen bliver i dag benyttet, som kontorbygning og til besøgende der kan komme op på udsigtsplatformen som ligger på 86. etage.

Empire State Building – New York, USA

Vores første besøg om dagen ved Empire State Building 

Vi var på stedet om formiddagen og blev med et meget overrasket. Vi vidste selvfølgelig godt, at der ville være kø. Vi havde dog ikke forestillet os en så lang og uoverskuelig kø af mennesker. Køen var så lang, at den ikke kun var udenfor bygningen men også langs med bygningen. Vi turde slet ikke tænke på, hvor lang den ville være inde i bygningen.

Men ingen tvivl om vi ville op i denne fantastiske skyskraber, men det blev bare ikke denne formiddag. Så vi tog en hurtig beslutning, at vi ville vende tilbage om aften i håb om mindre kø.

Vores andet besøg om aften i Empire State Building

Vi ankom om aften og ingen kø udenfor, hvilket jo overraskede positivt. Men der var stadig masser af kø indenfor.

Vi kan efter mange besøg rundt om i USA, stadig blive imponeret over, hvordan amerikanere på meget lidt plads kan lave snoede gange. Det er for at kontrollere deres køer og dermed giver et visuelt indtryk af at den ikke er så lang.

Nå, men efter halvanden time var det endelig blevet vores tur til at komme op. Vi kørte det meste af vejen op indtil 6 etager før udsigtsplatformen. Herefter fik vi valget, enten at vente igen og tage en ny elevator eller gå de sidste 6 etager på trapper. Vi valgte trapperne.

Empire State Building – New York, USA

Empire State Building – New York, USA

Empire State Building – New York, USA

Udsigten

Endelig oppe og ja, det var bestemt alt besværet værd for hold da op for en udsigt vi fik denne aften. Vi var privilegeret med klart vejr og kunne nu nyde en by i sit fulde lys flor. Bestemt et imponerede og storslået syn udover New York.

Alt besværet og den lange kø var glemt på et split sekund. At vi først kom op på udsigtsplatformen om aften, viste sig at være et rigtig godt valgt, hvor vi blev belønnet med en fantastisk udsigt.

Empire State Building – New York, USA

Empire State Building er et must-see i New York. Prøv et aften besøg!

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.