Færgen Picton – Wellington, New Zealand‏

Færgen Picton – Wellington er en nødvendighed, hvis du vil opleve både Syd og Nord øen i New Zealand. Dette altså hvis du ikke flyver. Efter dejlige dage på Sydøen var turen for os nu kommet til at vi skulle aflægge Nordøen et besøg. Dermed skulle vi ud på en sejltur over det frygtede farvand Cook Strait.

Færge, Picton-Wellington

Færge, Picton-Wellington

Færgen Picton – Wellington var forsinket

Sejlturen til Wellington over strædet er på lidt under 100 km. og var sat til at varer ca. 3 timer. Det var en rimelig stor (og grim) færge som skulle fragte os over Cook Strait. Et farvand som betragtes som en af de mest farlige og uforudsigelige i verden.

Vi havde modtaget en SMS fra færgeselskabet om at vores afgang kl. 13.00 blev forsinket i 90 minutter. Det gav os lidt ekstra tid til at nyde det sidste natur på Sydøen. Ved ankomsten tjekkede vi vores bagage ind og glædede os til overfarten på vores tilkøbte plus-billet. Den inkluderede et behageligt siddeområde, forplejning og fri internet.

Vi havde nok forventet lidt mere af vores plus-billet men vi kunne dog få lidt forplejning og lidt at spise for vores penge men vi fik dog mest glade af det fri internet.

Yderligere forsinkelse og hårdt vejr

Ombord på færgen fik vi så mere information om at sejladsen var yderligere udsat. Der havde været et frygteligt vejr tidligere på dagen og vinden havde stadig ikke lagt sig. Vi ventede yderligere 90 minutter, nu var den samlede forsinkelse blevet til over 3 timer men kort tid efter begyndte vi endelig at sejle.

Det var meget smukt tur ud af Picton og dermed et farvel til Sydøen. Vi sejlede igennem en meget smuk fjord med klipperne på begge sider. Da vi kom på åbent hav brød helvede dog løs. Vi havde en overfart hvor alle var mest sikre, ved bare at sidde ned og lade sig gynge sammen med færgen. Godt vi ikke lider af søsyge!

Færge, Picton-Wellington

Færge, Picton-Wellington

Færge, Picton-Wellington

Færge, Picton-Wellington

Vi ankom sikkert til Wellington

Vi ankom dog sikker frem til færgelejet i Wellington og så frem til alle de oplevelser, vi skulle have på Nordøen. Det var dog en smuk med barsk sejltur over det frygtede Cook Strait.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.