Farverige pulserende Chinatown – Kuala Lumpur, Malaysia

Farverige pulserende Chinatown var vores næste destination. Vi forlod Penang og tog et fly og så på 45 minutter, var vi tilbage i Kuala Lumpur. Chinatown bød på et hotelskift, kakkelakker og er et livligt kvarter med masser af puls og larm.

Chinatown - Kuala Lumpur, Malaysia

En beslutning om en anden oplevelse

Før vi rejste, fra vores første ophold i Kuala Lumpur til Penang boede vi fint på et fint stort hotel. Denne gang ville vi bo i det farverige pulserende Chinatown og mærke den puls, der er i dette område. Senere skulle det dog vise sig, at dette ikke kom til at holde stik.

Indtjekningen på hotel 5 Element

Vi havde oprindelig hjemmefra bestilt to overnatninger på hotel “5 Element” midt i Chinatown Kuala Lumpur. Hotellet har kun 2 stjerner, men med gode anmeldelser og god placering var vi ikke i tvivl. På dette hotel ville vi kunne opleve livet lige uden for indgangsdøren og vi var overbeviste om at det var et godt valg.

Vi tjekkede ind og fik tildelt to værelser øverst oppe og regnede så med, at her skulle vi bo de næste par dage.

Chinatown - Kuala Lumpur, Malaysia

Kakerlakker

Oppe på værelset lavede vi lige en hurtig inspektion af værelset, det var rimelig sparsomt indrettet og en anelse slidt, men som umiddelbart virkede værelset rent og uden kryb.  Men ude på badeværelset, lige under håndvasken lå en kæmpe kakerlak og hvis der er noget pigerne ikke kan klare, er det kakerlakker.

Nu skal det retfærdigt siges, at kakerlakker herude er enorme og ikke bare små insekter. Her skulle pigerne ikke sove, så værelset blev efterladt i hysterisk sindstilstand.

Tilbage i receptionen, forklarede vi situationen. En medarbejder gik med op på værelset, fjernede kakerlakken og forklarede, at nu var alt i orden. Men skaden var sket og bare tanken om, at lukke øjnene og sove i et værelse med kakerlakker, døde eller levende, gjorde enhver tanke om at overnatte på hotellet umuligt.

Pigerne skulle ikke bo, i farverige pulserende Chinatown på dette hotel. For hvis der var kakerlakker øverst oppe i et højhus var de over det hele. Hotellet fortalte, at de fik sprøjtet for kakerlakker hver uge, så de mente jo ikke det var et problem.

Men vi tjekkende ud, lige så hurtigt som vi var tjekket ind. Vores ophold i det farverig pulserende Chinatown  varede kun 30 minutter. Her ville vi ikke bo, så vi fandt tilbage til et dejligt velkendt hotel, som vi vidste ikke havde kakerlakker, nemlig det fine Sheraton Imperial Kula Lumpur Hotel.

Chinatown - Kuala Lumpur, Malaysia

Besøg i Chinatown – Kuala Lumpur

Efter en god nat på Sheraton, besøgte vi næste dag det farverige pulserende Chinatown. Et kvarter som er hjertet i Kuala Lumpur. Chinatown er et område, der aldrig sover, det er farverigt, rodet, larmende og det har masser af puls. Kvarteret er velkendt som shoppers paradis, et sted hvor du kan købe alle mulige ting lige fra kinesiske urter til kopivarer.

Der er masser af mennesker, butikker og boder, der alle tilbyder vare til latterlige lave priser. Priser der kan bringes endnu længere ned, hvis du er villig og har tålmodigheden til at prutte om dem.

At træde ind i Chinatown Kuala Lumpur, er som at træde ind i et helt andet land. Den velpolerede by som Kuala Lumpur er, virkede lige pludselig meget langt væk. Alt er kaos i Chinatown men på den gode måde. I Chinatown er der larm, dufte, vare og alverdens mad. Dette i en underlig kombination af kineser på hverdags indkøb, blandet med turister der oser souvenirs ting.

Chinatown - Kuala Lumpur, Malaysia

Chinatown - Kuala Lumpur, Malaysia

Farverige pulserende Chinatow

Chinatown er ikke kun farverig og pulserende, det er bestemt også shopping paradis. Der er mange butikker og store butikker, mange specialiseret i en bestemt vare, dette kan være smykker og/eller tilbehør til smykker. Udbuddet er enormt, som det også er i de mange tøjforretninger der ligger i Chinatown området.

Chinatown er virkelig et meget anderledes sted og hvis resten af Kuala Lumpur bliver lidt for kedelig, er Chinatown utrolig spændende at besøge.

Chinatown - Kuala Lumpur, Malaysia

Chinatown - Kuala Lumpur, Malaysia

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.