Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Ferie eller Rejse? – Måske en underlig overskrift, da det for de fleste mennesker betyder det samme, bare to forskellige ord. For mig er det nu ikke det samme, det er to meget forskellige ting. En ting jeg er blevet bevist om, efter jeg for nylig oplevede min charterferie til Karphatos i Grækenland.

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Ferie

Charterferien til Grækenland blev bestilt med kun få dage til afrejse. Dejligt nemt. Find det bedste tilbud og den afgang som passer bedst. Efter fire tryk på computeren og en betaling med et plastikkort, så var det klaret på ganske kort tid. Der var sågar mulighed for, at tilvælge forskellige forsikringer, mad ombord på flyet og transport til og fra lufthavnen. Nemmere kunne det da næsten ikke være.

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Ankomsten til Karphatos

Min datter og jeg tog forventningsfulde ud til lufthavnen, satte os i flyet og på under 4 timer var vi landet på Karphatos i Grækenland. Det er altid skønt med en direkte flyvning uden mellemlanding. Vi havde på forhånd bestilt transport til vores hotel, så kufferterne op i bussen og afsted var vi.

Vi fik i bussen fra rejseselskabet, udlevet et kort og informationer om øen. Desuden fik vi oplysninger om en app og en folder med forskellige ture, som vi kunne tilkøbe gennem rejseselskabet under vores ophold.

Hold da op tænkte jeg: Her behøver vi slet ikke at tænke selv, alt bliver klaret for os.

Efter en smuk køretur gennem landskabet, ankom vi efter lidt tid til vores hotellejlighed og fik tilbudt lidt at drikke. Hotelmanageren gav lidt fælles information om stedet, til hele flokken som skulle bo på dette hotel. Lidt ligesom dengang jeg var på tur med min skoleklasse.

Vi fik udleveret vores nøglekort og var nu placeret i vores lejlighed. Vi ville til enhver tid kunne kontakte rejseselskabet. Ellers kunne vi kigge i rejseselskabets mappe der lå fremme i hotellets reception, hvis vi savnede informationer. Rejseselskabet kunne også kontaktes, hele døgnet via deres app.

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Vi havde en dejlig ferie

Under de trygge rammer, hvor informationen var på plads, kunne vores ferie nu begynde.

Vi havde en dejlig afslappende ferie på Karpathos, som bestemt var en meget smuk ø og hvor især havet var meget indbydende. Charterferie var bestemt en udmærket ferieform. Den opfyldte de behov vi havde, inden vores afrejse om at komme afsted, finde afslapning og varme. Ferie eller rejse? Det var helt klart, en ferie vi havde i Grækenland.

Charterferien gav tryghed, solgaranti, lækkert vand og vores hotellejlighed var beliggende ved en gammel fiskerby. En by som nu var blevet omformet til en turistby med masser af souvenirbutikker, barer og restauranter.

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Det var ikke det rigtige Grækenland

En oplevelse af det “rigtige” Grækenland blev det ikke til, men i stedet en form for ferie. En ferie hvor tiden blev brugt på afslapning, sol, badning og restaurantbesøg.

Besøg til den nærliggende by, fyldt med turister og hvor det skandinaviske sprog var mere udbredt end det græske. Her var der fyldt med en masse mennesker der nød det “græske”. Gæster på den lille ø som havde næsten en fast døgnrytme, som var sol samt badning om dagen og restauranter, shopping og barer om aften. Det var måske ikke de store eventyrer, da flere andre vi talte med havde været på øen adskillige gange. Det var mennesker der bare ville slappe af lidt hjemmefra og gerne i et land, hvor chancen for godt vejr var tilstede.

Jeg mener bestemt ikke, at der er noget forkert i en charterferie som giver oplevelser under trygge former og hvor andre planlægger alt for en. Det billede vi fik af øen, havde bare ikke ret meget med virkeligheden af gøre.

For mig kunne det næsten have været et hvilket som helt land ved Middelhavet. Det som var mest græsk var nok sproget, ouzoen og maden.

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Rejse

At rejse er den ferieform, som jeg holder mest af og som jeg bruger alt min tid og penge på. At rejse er for mig, at bevæge mig rundt, om det er ved at flyve, køre bil, sejle, køre med tog eller bus. At komme til et land og hver morgen vågne med glæden af, at i dag skal jeg bare have nye oplevelser. Opleve et lands kultur, de lokale beboere, naturen, maden, hverdagen og det liv som bare leves af de mennesker der lever her og har deres hverdag.

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Forventnings glæde

Inden jeg rejser er det næstbedste, forventningens glæde. En forventning med en til tider lang fase med planlægning af den kommende rejse. En fase, hvor jeg ud fra et givent tidsrum og budget kigger på hele verden og udvælger vores rejsemål. En opsøgende fase i forhold til transport, det valgte sted, overnatning, must-see oplevelser og en læse- og læringsfase om landet, byerne, naturen og kulturen.

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Undervejs på rejsen

Ferie eller rejse? Helt klart rejse og undervejs, har jeg en nærmest euforisk glæde over friheden til, at kunne vælge til og fra. At kunne være et sted, men hele tiden at bevæge mig til et andet, uden at tingene bliver stationære. At kunne bo og dermed leve under forskellige former, besøge steder jeg ikke tidligere har oplevet og bare kunne tage videre, når jeg har fået nok af det sted.

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Overskrider grænser

Men jeg er ikke backpacker, jeg har ikke en rygsæk, men min trofaste og handige duffle på hjul, som bliver trukket med over det meste af verden. Jeg kommer nogle gange derud, hvor jeg overskrider grænser, ikke lige ved hvad jeg skal gøre, farer vild eller oplever, at jeg ikke lige kan håndtere en situation.

Det får adrenalinen til at pumpe, giver intense oplevelser og “tvinger” mig til at bede mine medmennesker om hjælp. Det er ofte disse uforudsete oplevelser som jeg er vild med, dem der bliver husket bedst, dem jeg griner af og giver mig de bedste minder.

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Ny energi med hjem

Jeg kommer ikke afslappet, udhvilet og lidt dvask hjem fra en rejse, tværtimod. Jeg kommer med en bagage fyldt med oplevelser, en periode hvor jeg skal reflektere og hvor vi har fået et adrenalin kick. Jeg har fået fornyet energi, en masse viden, mødt fantastiske mennesker og en evig udlængsel, da jeg slet ikke fik nok oplevelser og bare må afsted igen.

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Jeg elsker at rejse

Jeg siger ikke at den ene rejseform er bedre, eller mere rigtig end den anden. Charterferie og 7 dage sydpå, opfylder behovet for afslapning, sol og at komme væk hjemmefra. Jeg har bestemt heller ikke være på min sidste charterferie. Men for mig, ligger de store oplevelser i at rejse og i planlægningen inden rejsen ud i verden.

En rejse behøver ikke være backpacker primitivt for mig, hvor jeg måske skal tigge mig til transport eller en overnatning. For mig er det vigtigste, at komme rundt og opleve. Dette kan være fra tagterrassen på et stort hotel i Las Vegas, eller fra en lille hytte i vandkanten og hvis jeg på samme rejse kan opleve begge ting er jeg lykkelige.

Ferie eller rejse? Helt klart rejse, jeg elsker bare at rejse! Hvad mener du?

Annettes rejseklumme: Ferie eller Rejse?

Ferie eller Rejse?

Hvad syntes du? Ferie eller Rejse? Er der forskel på Ferie eller Rejse eller er det bare to ord for det samme?

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 77 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejse:

Det store Sydafrika Roadtrip
– Blyde River Canyon, Kruger, Eswatini, Garden Route og meget mere

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center