Road Trip – Franz Josef Glacier til Queenstown, New Zealand‏

Road Trip – Franz Josef Glacier til Queenstown hvor en del af denne rute er på Unescos liste, som bevaringsværdig. Ruten hedder ikke noget specielt, men er bestemt meget anbefales værdig og den gav os et fantastisk godt indtryk af New Zealands storslået natur. En af de smukke køreture vi nogensinde har kørt. 

Road trip, Franz Josef Glacier til Queenstown, New Zealan‏d

Vi vidste, at det ville blive en lang dag, selvom afstanden kun var på 350 km. Ifølge det vi havde læst skulle vi regne med små 8 timer, hvilket kom til at passe meget godt. Men hver time, hvert minut var det hele værd. Den ene store naturoplevelse erstattede den anden, så tiden fløj af sted.

Fox Glacier

Kort efter afgang, ca. 30 km fra Franz Josef Glacier, tog vi en afstikker ved Fox Glacier. Her fandt vi en lille ensporet skovvej, hvor vi et par kilometer kørte op igennem en meget frodig regnskov. Lige pludselig var der en lille afsats, hvor vi kunne holde ind. Her hvor lev belønnet med det flotteste kig til gletsjer. WOW det var ret vildt!

Franz Josef Glacier til QueenstownRoad trip, Franz Josef Glacier til Queenstown, New Zealan‏d

Franz Josef Glacier til Queenstown

Landskabet ændrede sig

Tilbage på vejen mod syd, gik vejen langs kysten med en hel anden vegetation, end vi kom fra. Her var der mere goldt. Vi havde oplevet at der inde i landet var enormt frodig, så endnu en stor kontrast. I forhold til tidligere Road Trip i Australien eller USA, var der desværre relativ få udsigts stops undervejs.

Men inden vi kom til Haast, lå der et udsigts stop, hvor vi nød udsigten og kiggede på det Tasmanske hav, klipperne og stranden. En udsigt som efter vores mening uden problemer kunne måle sig med f.eks. de 12 apostle i Australien.

Franz Josef Glacier til QueenstownFranz Josef Glacier til QueenstownRoad trip, Franz Josef Glacier til Queenstown, New Zealan‏d

Bjergene skulle bestiges

Ved Haast drejede vejen ind i landet igen og det begyndte at gå opad i bjergene. Dette medføret en del hårnålesving og forskellige hastigheder. Selvom vores lejebil var med automatgear, kunne vi ikke bare slappe sidde helt afslappet, vi skulle hele tiden være meget opmærksomme.

Det gav dog nogle helt andre oplevelser. Udover at mærke stigningen i bjergene, fik vi også lov til at se dem. Det var nogle meget smukke og storslået billeder vi fik på nethinden denne dag til evigt eje.

Franz Josef Glacier til QueenstownFranz Josef Glacier til Queenstown

Ensporede broer

I New Zealand har de rigtig mange broer. En nødvendighed for at kunne passere alle de floder, bække, søer og vandløb som der findes. Disse broer er dog lavet, så der kun er en bil der kan passere af gangen.

Mange af broer er også gamle og gav som regel mulighed for smukke udsyn over en eller anden form for vand. Vi skulle dog lige holde øje med skiltet og se hvem der har forkørselsret, inden vi gik ud på dem.

Franz Josef Glacier til QueenstownFranz Josef Glacier til Queenstown

Søer, vandløb og vandfald

Vi mødte det ene natursceneri efter det andet og vand alle steder. Vi passeres en del søer som er kæmpe søer, der har det mest klare lyseblå vand, som de omkringliggende bjerge spejlede sig i. Den særlige meget blå farve får søerne fordi der er nogle mineraler i dem, som giver dem denne farve. Vi tror aldrig vi har set så blå søer før. Det gav mange flotte kontraster i vandet, bjergene og sneen som lå på toppen

Mange steder var der floder, men de var nu en del udtørret her om vinteren. Men oppe i bjergene var de små bække fyldt med klart næsten gennemsigtigt vand, som med stor hast løb ned af bjerget, med små vandfald undervejs.

Franz Josef Glacier til QueenstownFranz Josef Glacier til Queenstown

Franz Josef Glacier til QueenstownFranz Josef Glacier til Queenstown

Crown Range

Lidt efter Wanaka, ca.75 km., kan du vælge at følge den lidt længere vej rundt om bjerget til Queenstown. Vi valgte selvfølgelig den “korte” vej op igennem bjerg passet. To dage før var vejen blevet lukket, efter at New Zealand var blevet ramt af en arktisk snestorm. En snestorm som havde lammet dele af landet, også på Nordøen, men godt for os var passet blevet åbnet igen.

På vej op af bjerget blev vi rigtig glade for vores store motor på vores 4×4 SUV Toyota Highlander med store dæk. Især da vi så et par autocampere eller “rullende lokummer” som Tore kalder dem, der måtte kæmpede det sidste stykke op.

Det er en rimelig lille vej og først skulle vi igennem adskillige hårnålesving op af bjerget. Herefter på bjergkammen kørte vi i sne, det var et helt utroligt smukt syn da vi kunne se ud over hele området fra over 1.000 meters højde. Herefter gik det ned igen, igennem lige så mange hårnålesving.

Franz Josef Glacier til QueenstownFranz Josef Glacier til QueenstownRoad trip, Franz Josef Glacier til Queenstown, New Zealan‏d

Stenslag i bilruden

I New Zealand salter de ikke vejene, men bruger en slags småsten. Det giver et godt underlag at køre på, når der er glat. Det giver så problemer når vejene igen bliver tørre. Så ligger stenene her stadig at og det giver desværre nemt stenslag. Vi havde kun kørt ca. 5 km. før en lastbil gav os det første kæmpe stenslag på vores forrude. Øv!

Franz Josef Glacier til Queenstown

Slutningen på en fantastik dag

Efter bjerget fletter vejen sammen med vejen der gik rundt om bjerget. Vi var nu i området nær Queenstown, hvor vi tjekkede ind på vores hotel. Godt trætte og mættede på alle de smukke oplever vi havde haft på denne smukke dag. Et vildt smukt Road Trip – Franz Josef Glacier til Queenstown.