Road Trip – Napier via Huka Falls til Rotorua – New Zealand

Road Trip – Napier via Huka Falls til Rotorua blev dagens rute. Vi kørte fra Napier og kørte igennem et rimeligt fladt område som var smuk natur. Dagen stod i vandfaldenes tegn, vi oplevede spontane vandfald på vejen og besøgte Huka Falls inden vi nåede frem til den stinkende by Rotorua.

Fra Napier til Rotorua

De manglende grantræer

Vi kom til et område der næsten kun bestod af store grantræer. Mange steder var træerne desværre blevet fældet. Der var kæmpe arealer uden træer og landskabet virkede lidt trist og bart. Senere fandt vi ud af, at træfællingen skyldes, at det var skov-industri i området.  Det vil sige, at hele skove bliver plantet, vedligeholdt og til sidst fældet. Så længere fremme så vi masser af nyplantede træer, hvilket glædede os meget og fjernede den umiddelbare bekymring vi havde haft.

Vi kom nu længere ind i landet på Nordøen og langsom kom der igen flere bjerge, ikke så voldsomme som på Sydøen, men stadig smukke. Vi kørte længe oppe på bjergkammen og stoppe for, at nyde et meget smukt vandfald, som vi tilfældigvis kom forbi på vejen.

Fra Napier til RotoruaFra Napier til Rotorua

Thermal Explorer Highway

Vi havde nu nået “Thermal Explorer Highway” og det var vi slet ikke i tvivl om. Dette er (på en pæn måde) måske helvede på jorden, der stinker tungt af rådne æg over det hele. I hele området er der termisk aktivitet, dampende mudder pools, gejser samt masser af søer, floder og udslukte vulkaner.

Når vi kiggede ud over landskabet, så vi dampskyer over det hele, allermest kunne det ligne billeder fra en gammel krigsfilm, hvor helten kiggede udover landskabet og der flere steder steg røg op fra brandende bygninger. Landskabet var samtidig smukt, anderledes og også lidt skræmmende.

Fra Napier til RotoruaRoad Trip Napier til Rotorua - New ZealandFra Napier til RotoruaFra Napier til Rotorua

Huka Falls

Da vi nåede byen Taupo, kørte vi direkte videre til vandfaldet Huka Falls. Den 100 meter brede Waikato River bliver presset igennem en kløft der kun er 15 – 20 meter. Der bulder hvert sekund 200.000 liter vand igennem kløften. Det er utrolig smukt, fordi vandet er helt turkisfarvet og fyldt med masser af skum.

Vi startede med at se vandfaldet fra en udsigtspost på afstand og oppefra. Hvorefter vi kørte ned og gik langs kløften, hvor vi kunne komme helt tæt på. Den overdøvende larm, vandforstøvningen og at det er omgivet af små frodig natur gør dette sted meget specielt.

Fra Napier til RotoruaFra Napier til RotoruaRoad Trip Napier til Rotorua - New ZealandRoad Trip Napier til Rotorua - New ZealandRoad Trip Napier til Rotorua - New Zealand

Rotorua

Vi var nu nået til vores slut destination denne dag, Rotorua som var vores overnatnings by. En by der er centrum for området. Byen er fyldt med hoteller, moteller, restauranter og forretninger. Byen virker meget turistet og da vi kom udenfor højsæsonen, virkede det hele meget kønsløst og forladt. Stadig kom der med mellemrum, den massive stank af rådne æg indover byen.

Rotorua by er sikkert et godt udgangspunkt for alle de omkringliggende aktiviteter, som der er mange af. For os endte Rororua kun med, at være “the smelly city” og et kort ophold på vores vej videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »