Frokost på Jenners Seaside – Mosede Havn ved Greve, Danmark

Frokost på Jenners Seaside – Mosede Havn ved Greve blev valgt da det ligger i vores baghave, så den skulle selvfølgelig prøves. Solen skinnede, vandet var blåt, så en tur til havnen for at spise en god frokost var oplagt. Efter en hyggelig lille gåtur på lange havnepromenaden, fandt vi restauranten Jenners Seaside i området, hvor lystbådene ligger side om side.

Jenners Seaside Jenners Seaside

Lokalet

Selve bygningen er mere et træskur som er frisket op end en bygning, hvilket giver en god hyggelig havne stemning. Der er masser af muligheder for, at side udenfor, nyde solen, kigge på bådene og vandet. Man er også mulighed for sidde indendørs småt men hyggeligt uden særlig mange pladser, men stadig et godt hav kig.

Jenners Seaside Jenners Seaside

Butiksudsalg

Jenners Seaside overtog køkkenet fra Det nye Røgeri i foråret 2015, men røgeriet ligger der stadig og har et butiksudsalg, hvor man kan købe forskellige slags friske fisk, røget fisk, forskellige salater og selvfølgelig frisk lavede fiskefrikadeller, der klart kan anbefales. Hyggeligt og en god idé, at kombinerer butik og restaurant under samme tag.

Jenners Seaside Jenners Seaside

Menukortet

Vi fandt et bord i solen, fik udkig til lystbådehavnen og fik udleveret et menukort. Kortet tilbød til denne frokost forskellige slags fiskeanretninger, men for dem der ikke syntes om fisk, var var også enkelte ting uden. Til disse små frokostretter, hvor man blev anbefalet at købe tre ting, var der frisk rugbrød og franskbrød.

Menukortet var et afkrydsningskort, hvor man skrev hvad man ønskede og et evt. antal. Det samme gjorde sig gældende for drikkevarerne. Til de enkelte retter blev der også anbefalet hvilken slags snaps, der ville være passende at drikke til.

Jenners Seaside 150627 Jenners Seaside 8

Frokosten og drikkevarer

Vi bestilte 6 forskellige ting til vores frokost på Jenners Seaside. Maden blev med overraskende kort ventetid serveret for os. Det var smukt anrettet på et stort fad og ved siden af, fik vi en brødkurv. Vi valgte at lade maden stå for smagen og bestille et par stor glas danskvand som drikkevare.

Jenners Seaside

Jenners Seaside

Vi startede begge med varme fiskefileter, som var super friske, lune med citron og masser af hjemmelavet remolade. Virkelig lækkert og de var enorme.

Herefter spiste vi en meget velsmagende krabbesalat, ikke den sædvanlige med masser af dårlig syntetisk mayonnaise og næsten uden krabbekød, nej her var der masser af krabbekød svøbt i en lækker dressing.

Jenners Seaside

Jenners Seaside

Videre kom vi med en lille portion friskpillet rejser med citron, dild og mayonnaise. Dejligt at smage reje helt friske uden lage og virkelig lækre.

Efterfuldt af en røget sild, som blev serveret med hakket løg, purløg og æggeblomme. Silden var måske den eneste af retterne, som ikke helt levede op til vores høje forventninger, der nu var sat fra de tidligere retter. Silden virkede en anelse tør og måske ikke helt nyrøget.

For at bryde fisketemaet, havde vi også bestil hønsesalat med bacon. Vi blev glædeligt overrasket, utrolig lækker salat med masser af kylling stykker og champignon i en lækker dressing med helt sprødstegt bacon til.

Jenners Seaside

Jenners Seaside

Dessert

Til dessert bestille vi en friturestegt camembert ost til deling. Uden helt at vide hvorfor, hvis menukortet viser friturestegt camembert ost, ender vi altid med at bestille det og på Jenners Seaside, var der ingen undtagelse.

Vi bestilte og fik 2 små camembert oste, solbær syltetøj og ristet brød. Det smagte skønt, som det næsten altid gør, ikke steg for længe, så osten rigtig kunne flyde ud, fantastisk. Jenners Seaside

Vores anmeldelse af Frokost på Jenners Seaside

Frokost på Jenners Seaside, var samlet en god oplevelse og vi kan bestemt anbefale det til andre. Eneste lille minus i bogen, var betjeningen. De var søde og venlige, men der var ikke nok tjenere til alle de gæster, som havde fået den samme gode idé som os på denne dejligt solskinsdag.

Underbemandingen bevirkede en del forvirring og stress hos tjenerne, som havde nok at se, hvilket kunne mærkes på stemningen.

Det gode vejr, udsigten og den rigtig gode mad var alt sammen medvirkende til, at det blev en rigtig god madoplevelse og vi ser frem til flere besøg, hvor vi selvfølgelig også skal prøve deres aften menu.

Jenners Seaside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »