Holland

Holland er landet som mest forbindes med træsko, tulipaner, diger, cykler, vindmøller og verdensberømte malerier og som denne forårsdag i maj, var vores næste rejseland. Vi havde kun fem dage, så med sin korte afstand fra Danmark var Amsterdam et oplagt sted til en forlænget weekend.

Holland Holland Holland

Turen til Amsterdam

Vi havde en behagelig flyvetur med SAS og efter 1.30 minutter var vi allerede landet i Amsterdam. Den velfungerende og lækre lufthavn gjorde resten af transporten til en leg. Efter kort tid sad vi i toget på vej ind mod centrum.

Rejsetiden er ikke meget længere end en tung mandag morgen på Køgebugt motorvejen fra Sydkysten og ind til arbejdet i København. Så er en forlænget weekend i et andet land er da så meget mere behageligt.

Holland

Fakta om Holland

Holland eller Nederland, som det også kaldes er et konstitueret land i Kongeriget Nederlandene og består af tolv provinser i Europa, men også af tre øer langt væk, i det Caribiske hav. Landet er et af de tættest befolkede lande i Europa, med en befolkning på ca. 16 millioner.

Et anderledes fakta om landet er, at det er et af verdens mest lavtliggende lande. Hele 26% af landet er indvundet fra havet ved hjælp af opdæmning og diger.

Selvom Amsterdam er den meste kendte by i Holland, er det Haag der er den officielle hovedstad. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.

Holland

Vi så frem til vores besøg

Selvom Holland indeholder meget mere, valgte vi med kun 5 dage at blive i Amsterdam.  Dermed fik vi kun at få en lille smagsprøve af dette land. Af andre folk vi har talt med rundt om i verden skulle Holland og Danmark ligne hinanden, på mange punkter. Vores sprog er i hvert fald ofte blevet forvekslet med hollandsk.

Vi var spændte på om Holland og skulle vise sig at minde om Danmark.

Holland