Hundertwasserhaus er modigt arkitektur – Wien, Østrig

Hundertwasserhaus er modigt arkitektur. Det er et lejlighedskompleks som er meget usædvanligt og som er blevet et vartegn for Wien. Det er faktisk den næststørste seværdighed i Wien efter Schönbrunn. Vi blev allerede ved ankomsten overrasket. Dette var bestemt ikke noget vi havde set før. Et lejlighedskompleks som er det rene kunstværk. Vildt!

Hundertwasserhaus - Wien, Østrig

Hundertwasserhaus - Wien, Østrig

Bagrunden for opførelsen af Hundertwasser

Komplekset er designet af den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser og blev opført fra 1983-86. Der er bølgede gulve, vindskæve vægge, farverige kakler, et tag som er dækket med jord og græs.

Huset er malet i mindre felter. Hvert vindue har sit eget format og der er anbragt søjler samt løgkupler, hvor ingen vil forvente det. Huset er opført i delvis økologisk materiale for at hylde det naive, oprindelige og grønne.

Kunstneren tog ingen betaling for at designe disse huse. Han mente at det var det værd at designe dem gratis, i stedet for at der ville være blevet bygget noget grim på dette sted. I huset er der 52 lejligheder, fire kontorer, masser af terrasser og hele 250 træer.

Hundertwasserhaus - Wien, Østrig

Vores oplevelse af Hundertwasserhaus

At opleve Hundertwasserhaus og denne modige arkitektur er virkelige en god og meget anderledes oplevelse. At se at en by turde bygge noget andet, end de sædvanlige kedelige og kønsløse grå betonbyggerier var dejlig befriende. Huset ser næsten gammelt ud og er helt sit eget. Charmerende med al den beplantning som det er omgivet af, eller nærmeste pakket ind i.

Cafeen

Desværre er der af naturlige årsager ikke adgang til at vi kunne se en lejlighed indvendigt. Heldigvis var der en café som vi kunne besøge. Herinde fik vi virkelige syn for hvordan det så ud indvendigt med de skæve gulve og vægge.

Dejligt at opholde sig i et rum med masser af farver, at der var leget med materialerne og ingen orden eller struktur. Det var selvfølgelig en udfordring at bevæge sig rundt på de skæve gulve. Svimmelheden som automatisk kom ved at kigge på alle de skæve vægge, gjorde at du nærmest kunne føle dig lidt søsyg

Hundertwasserhaus - Wien, Østrig

Hundertwasserhaus - Wien, Østrig

Hundertwasserhaus - Wien, Østrig

Hundertwasserhaus - Wien, Østrig

 Hundertwasserhaus er modigt arkitektur

Hundertwasserhaus er modigt arkitektur og et must-see i Wien. Dejligt at nogle tør og kan gøre noget anderledes, så byen slipper for endeløse kedelige betonhuse. Huse som bygges uden charme og personlighed. Det var bestemt en god oplevelse, som vi kun kan anbefale andre at opleve.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »