Hvalsafari på Atlanterhavet– Gloucester, USA

Hvalsafari på Atlanterhavet, var en drøm der skulle udleves. Disse fantastiske dyr har været en oplevelse, vi i mange år havde set frem til. Hjemmefra havde vi på forhånd bestilt en hvalsafari udflugt med “7 Seas Whale Watch”.

Rejseforslag Road Trip - New England, USA

Men desværre var der ingen garanti for, at hvalerne ville være derude og da vi kun overnattende i Gloucester i to nætter, var det alt eller intet, der skulle bare være hvaler denne dag.

Vi vågende, som små børn der vågner op juleaften og løb straks hen og trak gardinet fra. Vi var heldige, solen skinnede fra en skyfri himmel på en klar september morgen og vigtigst af alt, der var kun moderat vind.

Så alt var klar til vores livs 4 timers hvalsafari. Vi kørte ned til havnen og fandt båden, hurtig ind og melde vores ankomst og få vores boarding pass. Nu var der kun at vente.

7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA

Afgang fra Gloucester

På den mellemstore båd var der mulighed for, at være indendørs. Men vi søgte sammen med de ca. 30 andre forventningsfulde turister op mod det store udendørs dæk. Her kunne vi sidde og nyde vejret, mens båden lagde fra kaj og sejlede os ud på det store Atlanterhav.

Om bord på turen var der, foruden den almindelige besætning også en havbiolog. Hun ville fortælle os undervejs om de ting vi så og de oplevelser der forhåbentlig ville være i vente.

Vi fik en smuk udsigt ind over kysten og den lille by Gloucester, da vi forlod indsejling. I løbet af kort tid var vi ude på det åbne hav. Solen skinnede og blæsten tog til i takt med at vi kom længere ud på havet. Men ellers var vejret perfekt til en dag på havet.

7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA

Hvalerne udeblev

Vi sejlede omkring 2 timer før vi nåede det område, hvor der ville være størst chance for at se hvaler. Vi blev fortalt at der skulle være mange hvaler i området, fordi der på denne tid af året var masser af føde. Efter et par timer var vi alle ved, at være utålmodige og nu ville vi godt snart opleve hvalerne.

Men hvalerne lå ikke og ventede på os, så vi sejlede rundt noget tid og nervøsiteten var tiltagende. Først lå vi stille et sted, hvor der havde været hvaler dagen forinden, men nu var der ingen hvaler. Så kaptajnen satte igen fart på båden og fortalte, at vi nu ville prøve et nyt sted.

Endelig fandt vi hvalerne

Vi sejlede igen lidt rundt og lige pludseligt kunne vi ude horisonten se de meget kende ”små springvand”. Springvand som kommer op fra havet, når hvalerne udånder. Alle rejste sig op og stemningen løftede sig på et sekund, vi havde fundet hvalerne og de var kun få minutter væk. En meget vild oplevelse at se og høre disse enorme dyr. Vi blev meget overrasket over hvor høj lyden er når de lavede en udånding.

7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA

Hvaler og delfiner

De første hvaler, vi så var to voksne pukkelhvaler med en kalv, som var på farten. Så side om side fulgte båden nu disse tre fantastiske og fascinerende dyr. Længere fremme stødte vi på to andre pukkelhvaler, som blev fuldt af en flok Atlantic white-sided delfiner.

Hvis stemningen havde været god tidligere, blev den nu euforisk. Vi så hvaler og delfiner, der skød rundt i og over vandet. Til tider så det ud som om, delfinerne legede med hvalerne og med vores båd. De svømmede frem og tilbage med fuld fart i vandet, hoppede op af vandet og ned igen. Det var mere end fantastisk at være på hvalsafari.

7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA

Vi kunne ikke andet end blive helt betaget over oplevelsen, vi så hvalerne og de legesyge delfiner, det var helt vildt. Havbiologen var meget informerende under turen. Hun var god til, at gøre opmærksom på, hvis vi skulle kigge i en bestemt retning for at se hvalerne eller delfinerne. Hun kunne stadig, selvom hun mange gange havde set hvalerne, virke lige så begejstret for oplevelsen som os andre

Pukkelhvalen kan blive op til 15 meter lang, veje 30 tons og anses som en meget venligsindet hval. Det virkede også næsten, som om hvalerne var nysgerrige. De var i hvert fald ikke bange for vores hvide båd, med alle menneskerne der kiggede på dem. Flere gange kom de helt tæt på båden.

7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA7 Seas Whale Watch – Gloucester, Massachusetts, USA

Hvalsafari på Atlanterhavet var en stor oplevelse

Vi kunne næsten ikke tro på vores held og der er ingen billeder der kan gengive den oplevelse det var, at se og høre disse kæmpe dyr i deres rette element. En virkelig stor oplevelse at være på hvalsafari og efter at have kigget på hvaler i 1 1/2 time vendte båden og satte fart på til turen hjem igen.

Hjemme igen efter 5 timer på søen ville normalt gøre alle trætte, men vi var så fyldt med adrenalin efter alle de gode oplevelser, at trætheden først indfandt sig sent om aften.