Hyggelige Georgetown – Washington D.C., USA

Hyggelige Georgetown er en oase i Washington D.C. Den kan næsten beskrives som, at være en landsby midt i en storby. Georgetown er charmerende med masser af gamle smukke byhuse, små butikker, restauranter og cafeer.

Georgetown - Washington D.C., USA

Butikkerne

Her i det hyggelige Georgetown, er også de store kædebutikker rigt repræsenteret. Men selv kædebutikkerne er anderledes og hyggelige. Det er fordi butikkerne, er blevet en del af de små flotte gamle byhuse og dermed kan kvarteret bibeholde sin charme. Da vi var i Georgetown vrimlede det mennesker. Mennesker som var ude at shoppe, i alle de små butikker.

Vores oplevelse

Vi hyggede os i denne oase. Nød at være i en storby men at have følelsen af, at være i en lille landsby. Vi kiggede på mennesker, drak kaffe, shoppede og sluttede dagen af med et godt måltid mad, i en af de mange restauranter.

Georgetown - Washington D.C., USA Georgetown - Washington D.C., USA Georgetown - Washington D.C., USA

Hvor selve Washington D.C. og Downtown er fascinerende med de mange bygninger og monomenter, så har Georgetown stemningen. Det er en god oplevelse at bevæge sig rundt i området, som har en helt fantastisk atmosfære. Det er bestemt en perle som du ikke skal lade være med at besøge hvis du er i Washington.

Old Stone House

Du finder også i hyggelige Georgetown, det ældste hus i Washington. Det er bygget i 1765 og som kaldes Old Stone House. Det var tidligere en mindre træhandel med butik i stueetagen og beboelse ovenpå. I 1953 købte den amerikanske regering bygningen. I dag kan du nyde det smukke granithus udefra eller besøge det indenfor.

  • Åbningstider onsdag – søndag fra kl. 12-17.

Georgetown - Washington D.C., USA Georgetown - Washington D.C., USA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »