Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø i Grækenland. Her er der sol, blå himmel og azurblåt hav som mødes i kontrast med de golde rå bjerge. Fra de små taverner, møder du en duft af grillet kød og ser alle kattene. En venlig tjener, tilbyder dig et glas kold ouzo imens den græske melankolske musik kan høres i baggrunden. Nu er du kommet til Grækenland, ingen tvivl om dette.

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Ankomsten til Karpathos

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Karpathos en charmerende lille ø, er blevet turisternes paradis. Den er den tredje største ø i øgruppen Dodekaneserne, som ligger i det sydlige Ægæerhavet og har kun 5.000 indbyggere. Et lille samfund som i mange år var rimelig isoleret, men som i dag lever af turisterne.

Allerede ved ankomsten til lufthavnen blev vi klar over, hvor lille Karpathos egentlig er. Ud over vores eget fly, var der i den internationale lufthavn kun et fly yderligere parkeret. På oversigten over ankomster og afgangen denne dag, var det hovedsagelig charterfly der ville afgå eller ankomme.

Varmen mødte os og blev fuldt ud nydt, efter at vi havde forladt kolde Danmark og ferien kunne starte. En ferie sammen med alle de andre solhungrende turister, fra de kolde skandinaviske lande. Turister som den næste uge vil nyde den græske venlighed, den gode mad og solen og havet. De ville have det maksimale ud af Grækenland og Karpathos en charmerende lille ø.

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø - Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Turen til hotellet

På turen til vores hotel, som lå inde ved hovedbyen Pigadia, fik vi oplevet det barske landskab med de rå klipper, som møder det turkisblå hav. Et smukt og barsk syn, hvor der på de lige strækninger stod masser af oliventræer og gav landskabet lidt grøn farve. Turen forgik af små kurvede veje og det er bestemt ikke en ø der indbyder til lange behagelige køreturer. Godt vi ikke lider af køresyge!

Pigadia

Hovedbyen Pigadia er en tidligere lille fiskerby, som over tid er blevet forvandlet til en turistby med masser af barer, restauranter og souvenirs butikker. Byen ligger i et kuperet område, som medvirker til at der er charmerende små gyder, hvor vi kunne gå på opdagelse. Der er heldigvis stadig lidt af den gamle charme tilbage i byen, som ligger smukt inde i en bugt med udsigt til bjergene.

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Vores oplevelser i Pigadia

På den lange havnepromenade fik vi slentret mange ture, imens vi nød en af de mange smukke solnedgange eller gik helt ned til havnen, hvor færgen ankom. For hernede er det stadig muligt, at se de små fiskerbåde i deres klassiske hvide og lyseblå farver.

I Pigadia er der et smukt beliggende rådhus, som ligger højt med udsigt over byen. Heroppe fra, kunne vi nyde udsigten over hele bugten og de havet og byen. Rådhusbygningen er i sig selv imponerende, med smukke buer og blomster der vokser op ad bygningen.

Her i sommermånederne var byen fyldt af turister, men vi kunne stadig finde Pigadias charme. Udover de charmerende smalle gyder, var der et par smukke kirker og mange af husene var næsten som botaniske haver, omgivet af et farverigt blomsterflor som medvirkede til at de var usædvanlige smukke.

I Pigadia by spiste vi mange gode aftensmåltider og udbuddet var stort. De bedste måltider fik vi på de små tavernaer i udkanten af byen, hvor maden var veltillavet, græsk og rimelig autentisk, uden for mange turist tilpasninger. Sådan kan vi bedst lide det.

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Strandene ved Pigadia

Stranden inde i byen

Helt inde ved byen ligger der en strand, som mest bare er smuk. Den kunne vi mest bruge til, at kigge på havet eller ligge og sole os. Sandet er meget grovkornet, der er masser af sten i vandet og badning skulle helst forgå med badesko – hvilket vi ikke havde. Vandet er usædvanligt rent, men strøm og sten gør at denne strand ikke er særlig badevenlig.

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Stranden lidt udenfor byen

Til gengæld ligger der lidt udenfor byen, en god lang strand. På vejen dertil kunne vi også opleve en mindre arkæologisk udgravning. Herude er sandet stadig lidt groft, men havet er mere badevenligt. Der var desuden mulighed for, at vi kunne leje solvogne og parasoller. Langs stranden ligger der også nogle hyggelige taverner, hvor den smukke udsigt til havet kan nydes.

Vandet er klart, men bliver meget hurtigt dybt og har masser af strøm, men de mange smukke blå farvenuancer som vandet har, indbyder bestemt til en svømmetur. Vi nød denne strand, kiggede på havet, solede os og spise lækkert mad på tavernerne.

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Karpathos en charmerende lille ø – Grækenland

Vi havde en skøn charter uge i Grækenland

Det var en skøn sommeruge på Karpathos, hvor formålet ikke var de store oplevelser, men afslapning. Dette formåede Karphatos til fulde at indfri. Grækenland og græsk stemning så vi også lidt til, men desværre var turisterne i overtal. Du skal nok udenfor Pigadia området for, at kunne opleve mere af det rigtige Grækenland. Karpathos en charmerende lille ø i Grækenland? Det er den helt sikkert.

Charterflyvning

En af de bedste ting ved at tage på charterrejse, hvis du lige ser bort fra de ofte dårlige flyvetider, er den direkte flyvning. Det er super behageligt, at vi kunne flyve direkte til vores destination uden nogen form for mellemlanding og dermed masser af spildtid.

Men hvad er det lige med, at folk klapper når flyet lander? Vi forstår det ikke. Det er ikke noget vi oplever på rutefly. Det må være noget som charterturisterne har opfundet!

Jeg fik en ide

Marias og min uge i Grækenland og det med at tage på charterrejse gav mig senere en ide. Efter at havde tænkt over vores ferie, skrev jeg senere indlægget: Ferie eller Rejse?

OBS: Dette var det første indlæg fra Karpathos en charmerende lille ø.  Der kommer yderligere to indlæg. Det ene vil handle og den græske mad og det andet vil være en anmeldelse af vores hotellejlighed Parasol.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »