Menara KL TV-Tårnet – Kuala Lumpur, Malaysia

Menara KL TV-Tårnet skulle besøges. Læsere af vores blog vil vide, at vi er fan af TV- Tårne eller generelt bare høje bygninger. I Kuala Lumpur ligger et fint TV -Tårn, hvis officielle navn er  til Menara KL. Vi så frem til at komme op i tårnet og håbede på klart vejr så vi kunne få en rigtig god udsigt over byen oppe fra højderne.

Menara KL, tv tårnet - Kuala Lumpur, MalaysiaFakta om Menara KL TV-Tårnet

Menara KL stod færdigbygget i 1995 og bruges i dag til kommunikation formål. På toppen er der en stor antenne som samlet giver tårnet en højde på 421 meter. Tårnet har en udsigtsplatform, med en fantastisk udsigt over byen og en roterende restaurant.

Udover sit kommunikations formål, fungerer tårnet også som det islamiske observatorium. Det vil sige at formålet er at observere månen. I islam som er statsreligionen i Malaysia er månen med til, at markere mange højtideligheder, så derfor skal månens fase være præcis.

Menara KL, tv tårnet - Kuala Lumpur, MalaysiaMenara KL, tv tårnet - Kuala Lumpur, Malaysia

Udsigtsplatformen

Efter at have købt vores billet tog vi elevatoren op til udsigtsplatformen. Heroppe fra kunne nyde udsigten over Kuala Lumpur by og omegn. Desværre lå varmedisen som en dyne henover byen den dag hvor vi besøgte tårnet, så udsigten var ikke helt klar.

Men dette kunne ikke tage glæden fra vores besøget. Vi nød den gode udsigt ud over byen og i særdeleshed udsigten til Petronas Towers. Senere under vores besøg i Petronas Towers, fik vi også et godt billede af Menara KL på afstand.

Menara KL, tv tårnet - Kuala Lumpur, MalaysiaMenara KL, tv tårnet - Kuala Lumpur, Malaysia

Mini Zoo

Hele området omkring Menara KL er et udflugtsmål, ikke bare for turister, men i særdeleshed også for de lokale. Lige ved Menara KL ligger der også en lille mini zoo. Besøget var inkluderet i vores indgangsbillet til TV- Tårnet, så efter vores gode oplevelse oppe i tårnet, gik vi videre til mini zoo.

Stedet havde lidt forskellige dyr, lidt øgler, skildpadder og aber. Ikke særlig spændende og som altid giver det en forkert følelse, at se vilde dyr i fangeskab. Overordnet kan vi ikke se ideen med, at ville blande de to oplevelser sammen. Men det gav en god mulighed for at være sammen med den lokale befolkning.

Menara KL, tv tårnet - Kuala Lumpur, MalaysiaMenara KL, tv tårnet - Kuala Lumpur, Malaysia

Menara KL, tv tårnet - Kuala Lumpur, Malaysia

Men bortset for en blandet oplevelse i mini zoo, havde vi nogle spændende timer i Menara KL og vi gik derfra og var rigtig opløftet. Endnu et af verdens skønne TV- Tårne var besøgt og som altid en fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »