Min dag med Chong folket – Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Min dag med Chong folket – Chong Changtune Live Eco Museum, startede en tidlig morgen. Jeg forlod Chanthaburi provinsen i Thailand og kørte videre til Trat provinsen. Jeg glædede mig rigtig meget til denne dag, som ville byde på masser af spændende og for mig uprøvede oplevelser. 

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Min dag startede tidlig morgen

Min dag startede meget tidligt om morgen. Jeg vågnede og skyndte mig ud af sengen, åbnede min terrassedør og nød stilheden denne morgen. Jeg satte mig på terrassen, drak en kop kaffe imens jeg kiggede på den smukke frodige have. En have, som havde en sø med masser af smukke åkander i.

Jeg glædede mig, til at jeg denne dag skulle opleve nye spændende eventyr, for i dag ville være noget helt særligt. En dag og min dag med Chong folket, hvor jeg skulle spise frokost hos dem, blive forkælet med wellness og lede efter ædelsten. En dag med kultur, økologi og natur.

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Trat National Museum

Dagens første stop var på Trat National Museum, hvor jeg fik en rundvisning. Jeg blev fortalt om Trat provinsen, historien bagved, befolkningen og hvad de lever af. Museet er bygget i en smuk træbygning og selve udstilling var informativ.

Nu ved jeg ikke, hvordan du har det med museer, men jeg begynder ret hurtigt at kede mig. At gå fra det ene rum efter det andet, se en masse plancher på væggene og nogle glasmontre. Ja, indrømmet, det keder mig hurtigt. Så jeg blev “væk” fra gruppen.

Jeg forlod mine rejsefæller og gik i stedet en tur ned på det nærliggende marked. Her var der rigtig levende mennesker, dufte fra krydderierne, blomster og madlavning. Her var der puls, liv og en dejlig thailandsk stemning. Jeg nød markedet for en periode, inden jeg skyndte mig tilbage og turen gik videre til dagens vigtigste mål, besøget hos Chong folket.

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Ankomsten til Chong Changtune Live Eco Museum

Allerede ved ankomsten til Chong Changtune Live Eco Museum vidste jeg, at min dag med Chong folket ville blive noget særligt. En dag som ville blive uforglemmelig. Ved indgangen til det lille samfund blev jeg mødt af hele Chong folket, som stod og bød os velkomne. Jeg fik serveret noget at drikke og fik så en fortælling om, hvem Chong folket er. Til forskel fra andre museer, er dette et Live museum – et levende museum – hvor ting sker og opleves.

Chong folket er ikke en del af den befolkning, som der blev beskrevet på Trat National Museum, de er deres helt egen og er et oprindeligt folk. De lever i et samfund, hvor de har sat fokus på at have et stærk bånd til naturen og de har lavet deres eget Live Eco Museum. Her bruger de, den omkringliggende økologiske naturs vegetation til deres spa behandlinger.

Efter den informative intro, blev vi tilbudt frokost. Vi fik forskellige små retter, alle serveret autentisk på bananblade. Vi fik serveret kylling karry, svinekød, suppe og bananblade indpakket med klisterris. Dette sammen med masser af lækker ananas til dessert. Min dag med Chong folket, kunne næsten ikke starte bedre.

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Behandlinger hos Chong folket

Der er forskellige behandlinger, som du kan få hos Chong Folket. Enten enkelte behandlinger eller forskellige pakker. Jeg prøvede nogle af dem.

Ansigtsbehandling

Jeg startede med, at få en ansigtsbehandling. Her fik jeg smurt mit ansigt ind i økologiske urter, som skulle være sundt for huden. Jeg blev placeret i en strandliggestol og den lille pige startede nu projektet, for det var ikke lige til. Det var urter blødt op i vand, som gjorde det hele meget flydende.

Efter en del tid var hendes mission lykkes og nu skulle det bare tørre. Efter en halv time var det tørt og hun vaskede det af igen. Nej – desværre var jeg ikke blevet yngre, pænere eller så mere frisk ud efter min behandlingen. Men det var en god og sjov oplevelse, at være i så tæt kontakt med Chong folket, selvom kommunikationen kun forgik med øjenkontakt og fingersprog.

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Dampbad

Der var også mulighed for at få et urtedampbad, på en meget kreativ og anderledes måde. Det forgik i det, som de kalder en ”kyllingekop”. Jeg ved ikke om det er behageligt, jeg sprang lige over. Med omkring 40 graders varme, var jeg rigelig varm i forvejen. Men en sjov og anderledes ide, som jeg ikke har mødt andre steder.

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Thaimassage

En anden behandling var 15. minutters massage og det forgik udenfor på et bambusgulv hævet over jorden. Her fik jeg den typiske thaimassage. En massage, som når du får den første gang kan blive lidt forskrækket over. Det er en massage, der foregår ved at trykke på punkter på din krop og strække dem.

Jeg havde ud over behandlingerne også mulighed for, at lave vores egen duft-olie. En olie som blev lavet af en masser urter og krydderier. Jeg havde dermed muligheden for, at lave min helt egen unikke duft.

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Turen gik ned til floden

På motorcykel med sidevogn

Efter mine behandlinger gik turen videre ned til floden. Det forgik på en motorcykel med sidevogn, også kaldt Salenger. Hold da op, hvor var det sjovt. Det forgik i fuld fart over stok og sten, imens min følgesvend Ohm, landsbyens hund og jeg klamrede os fast. Farten forsatte med at tage til, lige indtil vores chauffør stivnede og stoppede brat op.

Lige foran os, var der en kæmpestor slange, som lige skulle passere vejen.

Jeg sagde til ham: Du bliver mere forskrækket over slangen end jeg gør. Du bor i et land, hvor du ofte ser dem og jeg bor i et land hvor jeg aldrig ser dem. Vi grinede alle sammen og forsatte i fuld fart.

Resten af turen var stadig med en høj hastighed, selvom vi nu havde forladt asfalten og kørte på en jordvej. Vi overlevede – og var nu kommet ned til floden.

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Hvid mudder behandling

Ja, – hvid mudder behandling lyder underligt. Men nede ved floden, er der som ofte en masse mudder og her indeholder mudderet masser af mineraler. Her sad jeg, på en stor sten ved kanten af floden og børnene fandt mudder til mig, som de så smurte mine arme og ben ind i.

Imens kunne jeg sidde og nyde udsigten, den kølige brise fra floden og lade mudderet tørre på min krop. Efterfølgende blev det vasket af mig, med sæbe lavet af planter og jeg kunne nu deltage i endnu en aktivet.

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Søgningen efter Ædelsten

Trat provinsen er kendt for sine rubinminer og andre ædelstene. Ved floden fik jeg udleveret et vaskefad og en kurv. Heri kunne jeg vaske mudderet i floden, som er rigt på ædelstene og måske finde en stor rubin. Der blev nu ikke lige fundet nogle ædelsten, men der var da nogle enkelte micro sten, som lyste pænt op i vaskefadet.

Turen gik nu tilbage på motorcykel i samme høje hastighed og det var lige så sjov, som første gang. Mit rejsehold og jeg tog afsked med Chong folket og takkede dem for deres gæstfrihed.

Min dag med Chong folket - Chong Changtune Live Eco Museum, Thailand

Min dag med Chong folket

At tilbringe min dag med Chong folket, var autentisk, sjovt og en anderledes oplevelse. At tilbringe en helt dag, hvor jeg blev forkælet hos det venlige folk var helt ubeskrivelig dejligt. En dag med masser af gode oplevelser, som jeg kun kan give mine varmeste anbefalinger til at du prøver, hvis du er på disse kanter.

Praktisk info om Chong Changtune Live Eco-Museum

  • En komplet spa behandling koster Bath 800 – ca. DKK 150
  • En komplet behandling inkluderer et udvalg af behandlinger og frokost.
  • Du kan få separate behandlinger. De koster Bath 150 -200 – ca. DKK 28-38
  • Stedet er populært, så ring og book din tid + (66) 0824858338
  • Stedet ligger lidt isoleret ca. 45 minutters kørsel fra byen Trat. Tag evt. en taxa derude, det er rimeligt i pris.
  • Vær opmærksom på, at der tales næsten ikke engelsk.
  • Læs her om alle vores oplevelser i Thailand.
  • Rejsetidspunkt maj.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 77 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejse:

Det store Sydafrika Roadtrip
– Blyde River Canyon, Kruger, Eswatini, Garden Route og meget mere

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center