Prøv et Road Trip i UAE

Prøv et Road Trip i UAE, som vi selv havde vores betænkeligheder ved at tage på. Der skulle efter sigende være en meget hektisk trafik omkring Dubai med mange trafikuheld. Vores fordomme sagde også, at der ikke bliver vist meget hensyn til medtrafikanter og det med hastighederne ikke rigtig bliver overholdt. Men vi besluttede at lade vores forudfattet hed blive hjemme.

Road Trip, UAE

Road Trip, UAE

Vi besluttede en del inden vores Road Trip

Vi bestilte en bil hos Hertz, havde bestilt et TomTom navigations kort i Apple Store til iPhone og besluttede, at vi ville overholde hastighederne og være meget opmærksomme.

I forhold til sikkerhed besluttede vi også, at hvis det mod forventningen skulle begynde at regne, ville vi gøre hold og vente med at køre videre til regnen var stoppet. Regn er rimelig uvant i UAE og vi havde læst, at de lokale medtrafikanter ikke kan finde ud af at køre i regnvejr.

Et helt andet land udenfor Dubai

Prøv et Road Trip i UAE var tanken, da vi forventningsfulde hentede bilen i Dubai lufthavn og glædede os. Vi kæmpede os ud af Dubai som er lidt af en prøvelse men så snart vi forlod Dubai var det, som om vi kom til et helt andet land. De høje store dyre bygninger og de dyre biler var væk. Trafikken var ikke så hektisk men vejene var stadig utrolig velholdte.

Den rigdom vi så i Dubai området fandt vi slet ikke ude på landet. Her leves livet som det gjorde for mange årtier siden. Det med kamera var ikke velset og som turist blev vi kigget på, lige så meget som vi kiggede på dem. Så kvinder skal huske anstændigt tøj.

Der er forskellige regler og love i de enkelte Emirater

De forskellige Emirater har forskellige regler, så dem skulle vi sætte os ind i, inden vi besøgte dem. Men generelt skulle vi bare huske, at vi var gæst i et muslimsk land, med de skrevne og uskrevne regler der fandtes i disse lande.

Hvis vi skulle spise, var der restauranter som kaldes familie restauranter hvor kvinder og børn var velkomne. Der var selvfølgelig også andre steder men dem kan vi ikke anbefale at besøge hvis der er en kvinde med.

Vi prøvede at få noget at spise et sted som ikke var en familie restaurant. De hilste og gloede derefter blev vi ignoreret så vi besluttede at det nok var klogest bare at gå igen. Det kan jo nogen gange handle om, at vi som gæster udviser respekt også selvom vi var uenige.

Road Trip, UAE

Road Trip, UAE

Road Trip, UAE

Skilte med kameler og sandstorm

UAE var spændende og anderledes, men en naturoplevelse var UAE ikke. Udenfor storbyernes rigdom var det meste af landet grå stenørken eller kedelige golde grå bjerge. Vi oplevede også på vores vej, skilte som ikke ses så mange andre steder. Et skilt der advarede imod kameler. På noget af vejen kørte vi et meget smukt sted totalt omgivet af rødt sand.

Det begyndte at blæse og på meget kort tid var hele vejbanen tildækket med sand. Disse sandstorme kan komme på et øjeblik og du kan helt miste udsynet.

Road Trip, UAE

Husk at sætte dig ind i reglerne inden dit Road Trip

Vi var glade for vores Road Trip i UAE, alt forløb fint. Vi havde gode oplevelser og mener, at vi har set og følt meget mere af det rigtige land, end det billede der gives i storbyerne.

Men vigtigt at vi huskede, at vi var gæster i et meget anderledes land og med en anden lovgivning, end det nordeuropæiske frisind. Vi måtte ikke vise vores kærlighed i det offentlige rum og som udgangspunkt måtte vi ikke kysse offentlig.

På de fleste hoteller i storbyerne kunne vi købe øl og vin, det var meget sværere at købe dette udenfor storbyerne. Vigtigt er, at der ingen tolerance for indtagelse af alkohol når du kører bil. Husk at bruge lidt tid på at sætte dig ind i færdselsreglerne og overhold dem.

Road Trip, UAE

Prøv et Road Trip i UAE

Prøv et Road Trip i UAE er vores opfordring. Det er anderledes og for os var det en rigtig god oplevelse. Vi så ting og fik en meget anderledes oplevelser i landet. Derfor vil vi gerne anbefale til andre.