Rejsetanker om Australien ‏

Rejsetanker om Australien et land som vi vi kun fik en smagsprøve af. Landet er kun lidt mindre end hele Europa, med en befolkning på kun ca. 20 millioner. På vores omkring 2 uger nåede vi dog både, at se og føle to storbyer. Vi så det imponerende hav der adskiller Australien fra Antarktis, et rigt dyreliv og en meget næsten ubeskrivelig smuk natur.

Australien

Et engelsk præget land som er behageligt

Det er nemt, at være gæst i Australien. Vi følte os velkommen og menneskerne på vores vej, var været både imødekommende og venlige. Landet virker på mange områder meget europæisk og vi er slet ikke i tvivl om den engelske tilknytning som Australien har.

Det skinnede igennem mange steder ved bygningerne, flag, pubberne var meget engelsk præget og aldrig har vi set så mange fish and chips boder.

Australien

Naturen og dyrelivet

Naturen slog dog benene væk under os. Vi skulle kun ganske få kilometer udenfor byerne for at fornemme den. De områder vi har bevæget os i, har været afløst af den ene naturpark efter den anden. Det ene mere imponerende bjerglandskab efter det andet, kombineret med vegetationen, som er meget frodig og varierende.

I forhold til dyrelivet har vi aldrig set så mange vilde dyr og fugle. Vi behøvede ikke at være særlig opsøgende for, at få øje på dem. Der skulle ikke mere til, end at vi fulgte lyden af en fugleflok inde i en by for dermed, at få set en kæmpesværm af rosarøde galaere.

Rejsetanker om Australien

Australien

Havet

Sydhavet som vi fulgte en stort del af vejen, har en smuk blå farve. Vi nød det selvom vi ikke er i tvivl om, at dette hav skulle vi have meget respekt for. Højdepunktet for vores kørsel langs havet var helt klart Great Ocean Road, en ubeskrivelig smuk tur. Den smagsprøve vi har fået af Australiens natur har givet uforglemmelige billeder på nethinden (og kameraet).

Australien

Australien passer på sine borgere

I vores rejsetanker om Australien må vi indrømmet at der er et land som “passer” på sine borgere. Det er måske på en lidt for meget storbror agtig måde. Der er advarsler for alt. Du må ikke ryge, tænk over hvad du spiser, tænk dig om når du kører eller går over vejen osv. Der var simpelthen skilte overalt som fortæller dig, hvad du skal og hvad vi ikke skulle gøre.

Det var da også med nogen bekymring, at vi skulle køre med  venstrekørsel, men det gik over alt forventning. Skiltene hjalp jo. Nej, Tore klarede det rigtig godt. Når vi havde kørt i to timer uden stop “hjalp” bilen med en advarsel som indikerede, at vi skulle holde pause.

Dette var altså, hvis vi ikke havde set en af alle de rastepladser der opfordrede til power napping. Det som var virkeligt rart, var ved mørkekørsel, hvor der var så mange reflekser på vejen af vi fornemmede at blive hjulpet og ledt frem.

Det vi ikke lige forstod var, at på vejene måtte vi køre 110 km/t på motorvejen og på landevejen med hårnåle sving måtte vi køre 100 km/t. Nogle steder kunne vi simpelthen ikke se, hvordan du i mørke igennem et hårnålesving kan køre så stærkt. Tak til TomTom og iPhone som hver gang hjalp os på rette vej.

Australien

Vores storby besøg

Efter vores besøg i storbyerne har vi også måtte konstatere, at de er meget forskellige. Sydney og Melbourne er begge byer med million indbyggere. I Melbourne “fyldte” den gamle kolonitid mere end i Sydney.

Melbourne er mere europæisk i sin opbygning med brede boulevarder, der er omgivet af løvfældende træer. Tiden og tingene gik heller ikke så stærk i Melbourne, som ikke på samme måde er domineret af finanscentre og næsten endeløse shoppingsområder som Sydney.

Vi ved ikke om det var klimaet, men nede i Melbourne virkede de lokale heller ikke så udadvendte og positive som i Sydney. Vi synes at begge byer er meget spændende og at de har en masse at byde på. Men vi var slet ikke i tvivl om, at Sydney bare er en KANON by, som vi begge håber en dag at kunne vende tilbage til.

Prisniveauet

I vores rejsetanker om Australien er vi nød til at skive om priserne og internettet. To ting som virkelig overraskede os negativt. Det eneste som vi oplevede som værende billigt var benzinen, som kostede ca. DKK 8 for en liter. Ellers er alting meget dyrt i Australien.

Ethvert sted hvor vi ville se noget, kostede det rask væk DKK 100-200. Leveomkostningerne dvs. fødevarer er også væsentligt over dansker priserne. Os som troede at vi i Danmark boede i et af de dyreste lande i verden. Der var dog en prisforskel på om det var i storbyerne eller “ude på landet”. Ikke fordi der er billigt, men lidt billigere.

Vores overnatningspriser på motellerne har også været dyre fra DKK 700 og opefter. Prisniveauet er bestemt en faktor, det skal medregnes, hvis du vil opholde dig i dette meget smukke land.

Australien

Rejsetanker om Australien

Rejsetanker om Australien

Internet eller mangel på samme

En anden ting var mangel på internet. De fleste steder hvor vi overnattede havde vi blandt andet valgt stedet, fordi der var internet. Dette var bare en parameter, vi ikke kunne regne med. Enten virkede det slet ikke, ellers virker det så langsomt at det var ubrugeligt.

Vi havde en fornemmelse af at Australien var et land, hvor sådan nogle ting bare fungerede. Vi købte derudover et forudbetalt simkort (ca. DKK 180 for 4 GB) til brug af internet, men vi oplevede for det meste, at der ikke var noget signal! Det eneste sted det bare fungerede, var i vores fede lejlighed i Sydney.

Rejsetanker om Australien

I vores rejsetanker om Australien må vi konkludere at det er et meget spændende og smukt land. Det ligger meget langt væk fra Danmark og vi tog derfra med en god følelse. Det er et af de lande hvor vi siger: Her ville vi godt kunne bo. Vi  håber, at vi kan vende tilbage en dag, til alt det vi ikke fik oplevet.

Australien

Australien er en fantastisk land og vi håber at kunne vende tilbage en dag.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.