Rejsetanker om Forenede Arabiske Emirater

Vores rejsetanker om Forenede Arabiske Emirater (UAE), et land vi har besøgt to gange. Vi synes, det er et meget fascinerende land. Det er en utrolig spændene udvikling landet har haft og stadig har. For kun et par hundrede år siden var området ikke andet end en ørken og landet var fattigt, lige indtil oliefundet. Fundene fik en utrolig stor påvirkning, på landet i løbet af meget kort tid.

Forenede Arabiske Emirater

Udviklingen i Forenede Arabiske Emirater

Men olien er nu ved at svinde ud og Forenede Arabiske Emirater er ved, at finde andre indtægt kilder. Der var nok ikke ret mange mennesker der for 20 år siden ville havde troet, at et land omgivet af ørken ville kunne tiltrække så mange turister årligt. Turister som i dag er en stor indtægtskilde og som især drives af storbyen Dubai.

De mange flyselskaber og især Emirates ambitiøse strategi, om at blive verden største, giver også en masse besøgende til landet. For os europæer er Mellemøsten et meget naturligt stop for den videre færd ud i verden. Forenede Arabiske Emirater er også landet, der har de mest vilde skyskrabere, de vilde hoteller, strand og altid har det varmt.

Men på trods af dette, kan du på kort tid være i total stilhed ude i ørken. Så det er med god grund, at Forenede Arabiske Emirater er ved at bevæge sig til, at blive en turist destination med fokus på shopping, afslapning, kultur og storslået byggeri.

Forenede Arabiske Emirater

Kontrasterne mellem storbyerne og landet

Forenede Arabiske Emirater er super moderne i byerne Dubai og Abu Dhabi. De vildeste ting er bygget i disse to storbyer. Vi skulle nu ikke særlig langt væk fra disse storbyer på vores Road Trip  før billede ændrede sig. De to storbyer, som vi normalt forbinder med UAE virkede helt uvirkelige i kontrast til livet på landet og vi blev i tvivl om vi nu var i samme land.

Uden for byerne så vi mennesker der boede i meget simple huse. Bilerne er blevet udskiftet med ældre mindre biler og det er en stemning af det gamle UAE, som du nok kunne opleve før olien blev fundet.

Herude på landet, er turisterne ikke et normalt islæt i gadebillede og de kvinder vi mødte var virkelig tildækket. De få butikker vi mødte, havde også skilte med påklædningsforbud hvor de skrev og viste skilte med respektabel påklædning. I vores rejsetanker om Forenede Arabiske Emirater er vi i dag overbeviste om at landet er så meget mere end Dubai.

Forenede Arabiske Emirater

Forenede Arabiske Emirater

Befolkningen i Forenede Arabiske Emirater

Befolkningen som vi mødte i UAE var primært emigranter og de var serviceminded, venlige og hjælpsomme. I landet tales arabisk, men engelsk er et lige så anvendt sprog. De lokale, statsborgerne havde vi ikke haft nogen kontakt med. Som regel så vi dem i deres store biler og mændene var tildækket i deres hvide klæder og kvinderne i sorte.

De 20 % af en befolkning på i alt er ca. 4 millioner som er statsborgere, har i løbet af en enkelt generation etableret et velfærdssystem, der dækker landet egne borgere. Undervisning fra grundskole- til universitetsniveau samt lægebehandling og bolig stilles gratis til rådighed. Indkomstskatten er et ukendt begreb andet end en importafgift på 4 %.

Der er i Forenede Arabiske Emirater store sociale skel, de asiatiske gæstearbejdere udgør en stor økonomisk underklasse, der næsten ingen rettigheder har. Da vi besøgte landet var der en stor debat i medierne. Bygherrerne overholdte ikke, at medarbejderne ikke må arbejde de 3-4 timer midt på dagen.

Et rimeligt krav, da der om sommeren kan blive over 50 grader i skyggen. At disse regler ikke bliver overholdt, tangerede vel nærmest slavelignende tilstande. Som dansker opvokset med demokrati er det også nærmest uforstående, at være i et land der ikke har folkevalg.

I rejsetanker om Forenede Arabiske Emirater, er disse forhold selvfølgelig noget vi tænker over. Vi forholder os normalt ikke til politiske forhold når vi rejser men.. forholdende for gæstearbejdere er så urimlige at vi ikke kan udngå at være meget forundret over det.

Forenede Arabiske Emirater

Forenede Arabiske Emirater

Transport i Dubai

Vejnettet er top moderne og en fornøjelse af køre på. I byerne kan det anbefales, at køre taxa da det var billigt. Men luk øjnene for der køres sindssygt – virkelig sindssygt.

Den nye metro i Dubai er bestemt et alternativ til taxaer, det kan bringe dig rundt til næsten alle steder i byen. I Dubai har de også et taxa selskab til servicering af kvinder eller kvinder med børn. De var lyserøde og hed Ladies taxa. Vi prøvede en af disse taxaer med en rigtig venlig og serviceminded kvindelig chauffør.

Forenede Arabiske Emirater

Mad og drikke i De Forende Arabiske Emirater

Det er mulighed for at købe rigtig meget lækker mad i UAE. Udvalget er af mange forskellige nationaliteter i meget forskellige prisklasser. Alkohol blev serveret på de fleste restauranter og barer der ligger på hotellerne.

Grundet den muslimske tro er alkohol ikke almindelig i gadebilledet. Du ser det slet ingen steder. Her drikkes der blandt andet juice, der tit var friskpresset og af alle mulige varianter, virkelig lækkert og kan anbefales. Virkelig lækkert.

Rejsetanker om Forenede Arabiske Emirater

I vores rejsetanker om Forenede Arabiske Emirater, har vi reflekteret over hvad vi egentlig synes om landet. Et land med masser af mangfoldighed og en af verdens metropoler. Der er masser af storslåethed, gamle traditioner, turister, kunstige øer og landområder, det super modern sammen med de meget forældet traditioner. 

Landet er rimelig nemt at rejse rundt i, hvis du overholder de regler som landet foreskriver. Du skal undgå kærtegn offentligt, alkohol og bære anstændigt tøj.

Selvom vi i pressen ofte læser ubehagelige historier, følte vi os rimelig trygge under vores ophold. Men i de små byer ude på landet, blev der kigget meget på os og ikke altid med et smil. Herude var vi meget tilbageholde og hold os meget i baggrunden.

Vi syntes at Forenede Arabiske Emirater er et vildt land, som vi ikke kan få nok af. Det er en sjov blanding af tro, masser af nationaliteter, meget rigdom side om side med nærmest slavelignede tilstande for emigranterne.

Vi kommer helt sikker tilbage til UAE

Forenede Arabiske Emirater

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.