Rejsetanker om Marokko

Vores rejsetanker om Marokko, efter en skøn uge. Et ønske om lidt varme, masser af lys og se solen, blev fuldt ud indfriet. Vi nød det især, efter at have forladt det kolde snedækket Danmark. At rejse til Marokko har i mange år, været et ønske for os. Det var dejligt at få det opfyldt og det skuffede os på ingen måde, men overraskede meget positivt.

Marrakech – Marokko

Kulturforandring

At ankomme til Marokko er en stor kulturforandring på både godt og ondt. Vi landede midt i tusind og en nats eventyr. Vi fik skruet tiden flere hundrede år tilbage, hørte et sprog vi ikke forstod og så skrifttegn, som vi ingen idé havde om hvad betød.

At opleve æsel og hestetrukne vogne, kvinder der hentede vand og vaskede deres tøj ved floden eller brænde der ved håndkraft blev indsamlet. Det var for os nordeuropæere noget vi kun havde læst om eller set på film. Her i Marokko er det bare en del af hverdagen.

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Marokko er et muslimsk land

I vores rejsetanker om Marokko som er muslimsk land, der er underlagt sharia lovgivningen, blev vi hurtigt bevidste om. Det blev synliggjort for os, ved at kvinderne bar slør, nogle endda så vi kun lige kunne se deres øjne, andre bare med et tørklæde på hoved. Alkohol er heller ikke tilladt, men der er dog mange steder, hvor det er muligt at få alkohol serveret.

Et sted på en café oplevede vi, at de servede alkohol, men udskænkningen forgik kun indenfor og ikke udenfor hvor vi sad. Men ellers som gæster i Marokko havde det ikke den store betydning for os, når vi selvfølgelig overholdt ”reglerne” for anstændig påklædning.

Det mest markante var nok, at høre når der bliver kaldt til bøn. Den uforståelige messen hørtes fra minirateren i alle verdenshjørnerne. I Marokko er det også første gang, at vi som ikke troende muslimer, ikke kunne få adgang til moskéerne. Lidt ærgerligt for, at besøge disse bygningsværker kan være en utrolig smuk oplevelse. Det giver også et godt indblik i et lands historie samt kultur.

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Medinaen

At bo inde i Medinaen var for os en fantastisk oplevelse. Her er der puls, liv, boder, forskellige former for køretøjer, støj og det daglige liv, som bare bliver levet. Skønt og dejligt at være en del af dette. At bo med de lokale som er så meget mere autentisk, end at bo sammen med andre turister.

Efter en hektisk dag i Medinaen med skønne oplevelser, nød vi at komme hjem til vores Riad, åbne døren og derefter være i vores fredfyldt oase. En Riad som vi har tidligere har skrevet om.

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Kontrasterne

Vi havde mange gode oplever i Marrakech, hvor vi havde fornøjelsen af både at kunne se dagligdagslivet de nye bydele og de riges område. På få hundrede meter kunne vi være i ”middelalderen” for derefter at være i et område som kunne være en europæisk storby. Kontrastfyld og meget vildt!

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Oaserne

Marrakech har masser af små oaser eller det er vel nærmere små parker. Det giver byen nogle åndehuller, som er tiltrængt med det kaos byen ellers er omgivet af. Dejligt at opleve at de lokale også nyder disse områder sammen med deres familie og at vi som gæster, kunne opleve at være en del af det.

Rejsetanker om Marokko

Atlas bjergene

Nu var det kun Marrakech som vi besøgt denne gang, men natur skulle vi da også opleves. Vores besøg op til de smukke Atlasbjerge gav os en smagsprøve på, hvor storslået og smukt landets natur er.

Vi fik oplevet og set en helt anden livsstil i bjergene end inde i byen. Vi troede ikke, at det kunne være mere middelalderligt end inde i byen, men der tog vi fejl. Oppe i bjergene er det dyrene der blev brugt til transport, tøjet som bliver vasket i floden og pinde til brænde som bliver samlet i krattet. Men vi så nu masser af parabolerne på hustagene, så tv bliver der da set heroppe i bjergene.

Men Atlasbjergene betog os. Solen som skinnede på de sneklædte bjerge, luften som er ren og lyset som er helt utrolig klart.

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Maden

I vores rejsetanker om Marokko, bliver vi nød til at nævne manden. Vi har sjældent fået så god og veltilberedt mad, som vi spiste i Marokko. Nu kan vi alle tre også godt lide krydret mad, men det er nu ikke fordi det er specielt stærkt, bare velsmagende.

Det er som om, at når maden bliver langtidstilberedt i en tajine at kødet både mørt og saftigt. Det er også en god oplevelse at prøve et køkken, hvor der bliver inkluderet så mange søde ting som f.eks. dadler, abrikoser og figner. I kombinationen med kød og en skøn couscous blev det ophøjet til en smagsoplevelse, som bestemt er helt fantastisk.

Så Marokkos køkken er på en positiv måde et køkken, som både er spændende, eksotisk og varieret.

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Sproget

I vores rejsetanker om Marokko og befolkningen tænker vi, at de som udgangspunkt er flinke, men…. det var svært for os, at kommunikere med dem. I Marokko er fransk deres andet sprog og ikke som normalt engelsk og vi taler hverken arabisk eller fransk. Vi mødte dog nogle på vores vej, som kunne lidt engelsk, så det gik, ellers er fingersproget jo altid internationalt.

De lokale

Om befolkningen i Marokko er flinke og imødekommende? Nej, ikke umiddelbart. I landet er der så stor fattigdom, at der er overraskende mange steder, hvor folk sad og tiggede.

Arbejdsløsheden er stor, især blandt de unge mænd, at alle gerne ville tjene lidt hurtige penge på ”de rige turister”. Måske forståeligt at de forsøger, men for os som gæster virker det meget anmassende og ofte føltes situationen utryg og til tiden nærmest aggressiv.

Vi oplevede desværre også “tourist scams” i forbindelse med en taxa tur. Vi blev lokket til en kryddeributik, hvor de ville have os til at købe deres alt for dyre vare. Dette har vi ikke prøvet i mange år, sidst var for 10 år siden i Thailand. Men “tourist scams” er en ærgerligt oplevelse, for du bliver mere på vagt overfor de lokale. De fleste er jo venlige og hjælpsomme medmennesker.

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Billeder og vrede lokale

Det med at tage billeder, er heller ikke noget som kan lade sig gøre lige så frit som vi ellers plejer. Hvis en person så at vi tog et billede, blev de utrolig sure, råbte af os eller gav os fingeren. Flere steder havde de skilte hængende, hvor de påpegede at det er forbudt at tage billeder.

Vi har sjældent oplevet en så markant afstand for fotografering og at troen på ”det onde øje”, hvor kameraet kan kaste en ond kraft på det levende motiv, har været så stærk. Selvfølgelig skal du spørge inden du tager et billede, men i Marrakech oplevede vi at folk dermed mente at det var en selvfølge at de fik betaling for det.

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Dyremishandling

Marrakech er en utrolig smuk by, som har meget at tilbyde. Så vi forstår godt, hvorfor byen bliver kaldt den røde by og den skal bestemt opleves engang i livet. Du kan i Marrakech få fantastiske oplevelser, hvis der er nogle ting, som du vil lukke øjnene for.

I vores rejsetanker om Marokko må vi nævne, at der var en ting, vi skulle lukke øjnene for. Det var deres behandling af dyr. Med vores målestok, var deres behandlingen af dyr, det vi vil betegne som dyremishandling. Æsler som bliver slået og pisket, aber som bliver udklædt og ført i en metalkæde som der hele tiden blev hevet i. Hestevogne med udpinte heste og dromedarer, som var så stramt bundet fast, at de ikke kunne røre sig. Det er bare nogle eksempler.

Desværre mange sørgelige oplevelser, som vi som danskere havde svært ved at lukke øjene for. De har selvfølgelig et andet syn på dyr, men vi fik lidt ondt i maven over disse oplevelser.

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Rejsetanker om Marokko

Overordnet er vores rejsetanker om Marokko, at det var en rigtig god oplevelse og vi vil bestemt gerne tilbage. Det er spændende, at være i et land der er så langt væk fra vores egen virkelighed hjemme i Danmark.

Vi vil rigtig gerne se og opleve noget mere af Marokkos kultur, se mere natur og flere spændende byer. Så vi håber bestemt på et gensyn, for vi blev fascineret og syntes om at det hele ikke er så finpudset og regelret hvilket vi rigtig godt kan lide.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »