Rejsetanker om Nordamerika

Rejsetanker om Nordamerika hvor vi besøgte 6 delstater, hvor den ene var Hawaii. Hver stat har sin egen personlighed og Hawaii er helt sin egen. En rejse som har vist os mange sider af Nordamerikas mangfoldighed og storslået natur. At du føler dig velkommen, at folk er imødekommende og hver stat er noget helt særligt med sine særlige kendetegn.

Refleksion Nordamerika

Hawaii

Hawaii er helt sin egen og de har også deres helt egen udseende, der adskilte dem fra resten af USA. Hvis vi ikke vidste det, ville vi ikke tro at denne øgruppe tilhørte USA. Udover den meget smukke natur, som findes på Hawaii, er mentaliteten også meget anderledes.

På Hawaii går tingene ikke så stærkt og og tingene er ikke så store. Standarden på hoteller samt restauranter og servicen er slet ikke på samme højde niveau, som i resten af USA. Vi har dog nydt den smukke natur og den meget dominerende surfer kultur.

Klimaet har også været en fornøjelse. På Hawaii er der altid en behagelig temperatur, selvom der selvfølgelig også falder en del regn året rundt. De fleste ting på øerne har naturligt fokus omkring vandet, ikke kun for de mange turister, men helt klart også for de lokale, der bruger de smukke strande.

Der var dog rigtig mange turister på Hawaii, hvilket øerne også bærer meget præg af og dermed kan øerne virke meget små. Lidt ligesom om der ikke altid er plads til alle. Dette bevirker selvfølgelig også at priserne er helt i top på de fleste ting.

Servicen

Da vi kom til fastlandet ændrede mange ting sig. Servicen var en af de ting vi først lagde mærke til, for i USA er der generelt altid rigtig god service.

Som dansker nød vi, f.eks. at gå ind i en tøjforretning. Imens vi så gik rundt og fandt tøj, kom der undervejs en ansat og af flere omgange, tog vores tøj med over til vores omklædningsrum. Imens vi så prøvede tøjet, hjalp de også med at finde en evt. anden størrelse.

Ellers oplevede vi at sidde og prøve sko, hvor en ansat kom hen og hjalp med størrelserne og næsten prøvede skoene på dig. Selv i supermarkederne stod der ansatte og bød kunderne velkommen til butikken.

Vi oplevede også næsten altid, at tjeneren kom hen efter servering og spurte til om vores mad var ok og om der var andet de evt. kunne hjælpe med. Hele servicekulturen er en fornøjelse, selvom du som dansker lige skulle vende dig til det.

Refleksion Nordamerika

Refleksion Nordamerika

Stolthed

Det virker meget tit som om, de ansatte har en stolthed overfor det firma de er ansat i. Noget som vi som dansker i vores brokke kultur tit glemmer. Stoltheden over deres job, ligegyldigt hvilken position de ansatte har, er tankevækkende og dejligt at opleve. Selvfølgelig har drikkepengene stor betydning i servicesektoren, men den gode service er alle steder, også der hvor der ikke bliver givet drikkepenge.

Vejret

Vejret skal selvfølgelig nævnes i vores rejsetanker om Nordamerika. På fastlandet havde vi virkelig, de store temperaturforskelle. I Death Vally ramte vi en hedebølge og temperaturen var over 50 grader. I Vegas og meget af tiden i ”Det røde land” var vi oppe på 40-45 grader. Mens vi i Flagstaff vågnede op til 14 grader og ude ved Stillehavet havde vi havgus, men behagelige 25 grader.

Vi har også i Las Vegas oplevet to aftener med storm og massive regnbyger. Ikke noget der sker så tit i en ørken og som vi på trods af mange tidligere besøg aldrig havde oplevet. Vegas er tydeligt ikke bygget til uvejr og dette bevirkede at de udendørs rulletrapper ikke fungerede og det regnede indenfor på mange af kasinoerne.

Refleksion Nordamerika

Alt er bare større i USA

I vores rejsetanker om Nordamerika er vi nød til at næve en ting.

Alting er bare større i USA

Bilerne er enorme, men trafikken er behagelig. Selv på de kæmpe motorveje med 8-10 spor, tog bilisterne hensyn til hinanden. Når vi skulle parkere bilen, forgik dette på dejlige store parkeringspladser, hvor døren kunne åbnes uden at hakke den ind i nabo bilen.

Vi oplevede også enorme portioner af mad, så efter lidt tid huskede vi at bestille deleretter. Det er også meget almindelige at amerikanere får en “doggy bag” med resterne med hjem. Det er selvfølgelig kulturen. Som dansker kunne vi undre os over, at portionerne ikke bare var mindre og dermed til en reduceret pris.

Vi fik også, på nær i storbyerne store værelser på hotellerne og ofte var der masser af plads, ikke noget med små gnidrede værelser. I USA havde vi på mange hotelværelser mulighed for at lave kaffe og der var køleskab. En tur i Walmart, der er USA’s Bilka, er også med i oplevelsen af “alting var bare større i USA”.

Vi kunne med indkøbsvogne, der får Bilkas til at ligne ladet på en tre-hjulet cykel, gå en tur i supermarkedet og opleve at juiceflasker indeholdte en gallon (3,7 liter) og med valgmuligheder mellem ca. 20 forskellige mærker juice. Kød i ganske almindelige pakker, ville kunne mættet en hel landsby.

Refleksion Nordamerika

Refleksion Nordamerika

Refleksion Nordamerika

Ting der også undrede en dansker i USA.

I vores rejsetanker om Nordamerika, er der en del ting som kan undre os som danker.

  • Vi så næsten aldrig en cykel.
  • Rigtig mange mænd gik med tank-top, det er en ærmeløs undertrøje med store ærmehuller og en stor udringet hals ned til omkring brystet. Hvem tror det er pænt!
  • De fleste kvinder har kunstige meget lange negle med masser af glimmer og farve, så vi har svært ved at forstå, hvordan de overhoved kan lave noget.
  • Rigtig mange går med paryk og ekstension, især sorte kvinder.
  • Der spises ikke med kniv og gaffel. Maden skæres i stykker, for herefter kun at bruge gaflen.
  • Der er en 21 års regel, så du ikke måtte drikke alkohol før du var 21. Dette kunne virke lidt underligt, når du må køre bil som 16-årig og du må købe våben fra dit 18 år. En våbentilladelse virkede næsten nemmere at få, end en øl.
  • Indretningen er som hovedregel smagløs, amerikanerne forstår simpelthen ikke det med stil og hygge.

Refleksion Nordamerika

Afslappet holdning til alder og påklædning

Det som er rigtig dejligt i USA er amerikaners afslappet forhold til påklædning og udseende. Dette skal forstås på den gode måde – ikke at de er ligeglade, men det er dejligt usnobbet og afslappet. Der bliver ikke lige kigget skævt på dig, hvis du ikke havde ”det rigtige” tøj på, har lyserødt hår eller kjolen er 4 numre for lille.

I USA opleves heller ikke i samme grad, den aldersfascisme som er udbredt i Danmark. En fascisme hvor alle over 25 år er ultra gamle og hvis du har passeret de 40 år, er du blevet for gammel til at søge nyt job.

Genereret er amerikanerne dejlig usnobbet, selvom de gerne fortæller om alle de ting de har opnået i livet. Men det er stadig på en usnobbet måde. I andre engelsktalende lande oplever vi, at de ikke ville/kunne forstå os, hvis udtalen ikke var perfekt. Det har vi aldrig oplevet i USA, igen dejlig usnobbet.

Rejsetanker om Nordamerika

I vores rejsetanker om Nordamerika indrømmer vi – vi er ikke i tvivl. USA og Nordamerika er fantastiske rejselande og vi kommer helt sikret tilbage. Det er fantastisk land at være gæst i og de havde virkelig meget at byde på. De være sig natur, kultur eller bare shopping og afslapning.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.