Rejsetanker om Østrig

Vi har gjort os nogle rejsetanker om Østrig. Dette efter nogle dejlige dage i landet hvor det var en god oplevelse, at besøge Wien. De andre gange vi har besøgt landet, har det været steder rundt om i den smukke natur, især er turene gået til de imponerende Alper, men ikke denne gang.

Rejsetanker Østrig

Besøg til Wien

Denne gang var det storbyferie og vi var glædeligt overrasket. Wien har virkelig meget at byde på og er en utrolig smuk by at bevæge sig rundt i. Det er også nemt at opholde sig i Østrig. Selvom vi kun forstår enkelte ord og sætninger af deres sprog, tales der udmærket engelsk, så ingen problemer med ikke at blive forstået.

Transport

Transporten som vi benyttede var velfungerende og til rimelige priser. Men hvad er ikke det i forhold til de skyhøje danske transportudgifter som prismæssigt får en lille togtur omsat til en lang taxa tur i andre lande.

Rejsetanker Østrig

Vejret

Det som virkelig drillede os i denne ellers smukke oktober måned var vejret. Vi var dog heldige med et par enkelte dage med rimeligt vejr, men ellers blæste der en stiv kuling, som gjorde det næsten ulideligt at opholde sig udendørs og da vi troede det var nok begyndte det også at sne.

Vi har nu aldrig før prøvet snevejr i midten af oktober måned men det prøvede vi i Wien. At vi frøs var til dels selvfølgelig også vores egen skyld, for vi havde ikke ligefrem taget vintertøjet med.

Rejsetanker Østrig

De smukke bygninger

Wien vrimlede med smukke bygninger og den indre bydel var virkelig en rigtig god oplevelse. Vi blev slet ikke færdige med alle de oplevelser vi gerne ville have haft, men dejligt der skal jo være noget at vende tilbage til og det er der bestemt.

Det var overraskende positivt at opleve at de steder, hvor man havde moderniseret eller bygget nyt, var det gjort med stor respekt for det eksisterende, dermed fik de nye bygninger ikke alt opmærksomheden i bybilledet.

Rejsetanker Østrig

Rejsetanker Østrig

Weiner kaffe og kaffe

Wienerne er venlige mennesker som er imødekommende og hjælpsomme. Den særlige kaffe/konditor kultur var virkelig en sjov oplevelse. At alle finder en undskyldning (også os) for at kunne få en kop god kaffe i alle afskygninger med tilhørende kage.

Det var også anderledes, men skønt at opleve at for at besøge disse kaffesteder behøvede man ikke at være to eller flere. Det var helt naturligt at man kom alene, sad alene, drak kaffe alene og spiste sin kage alene. Ikke noget man så tit oplever ellers men i Wien var det en naturlig ting.

Rejsetanker Østrig

Mad og øl

Vi fik også rimelig god mad i Wien. Ikke fordi Østrig har et af de store køkkener, men snitzel skule vi da smage og det var en god oplevelse. De andre store køkkener som f.eks. det italiensk var også rigeligt repræsenteret, så der var masser af valgmuligheder. Øllene fejede do intet!

Østrig

Endagstur til Slovakiet

At tage en endagstur til nabolandet Slovakiet var bestemt en god oplevelse. Vi synes at vi fik rigtig meget ud af at genbesøge den smukke hyggelige Bratislava. Vi var ret overrasket over hvor nemt og ubesværet det egentligt var at komme dertil fra Wien. En tur vi bestemt godt kan anbefale.

Rejsetanker Østrig

Rejsetanker om Østrig

Vi erkender i vores rejsetanker om Østrig, at landet både er et smukt og et dejligt land at opholde sig i. Vi nød vores ophold og er ikke i tvivl vi skal besøge Wien igen. Vi håber så at få lidt bedre vejr, så vi kan få oplevet noget mere af denne fantastiske by. Vi kommer helt sikkert tilbage til Østrig en anden gang.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.