Rejsetanker om Qatar

Vores rejsetanker om Qatar og et land som har to sider. Vi havde nogle dejlige dage i Qatar, vi så spændende ting og boede på et dejligt hotel med god service. Men på den negative side, så har vi ikke tidligere besøgt et land, som har været så lidt imødekommende overfor os som gæster.

Rejsetanker om Qatar

Fakta om Qatar

Qatar er et af verdens rigeste lande og har en bemærkelsesværdig sammensætning af befolkningen. Qatar er et land, hvor kun 15% af indbyggerne er lokale og hvor kun 25% er kvinder. Det vil du umiddelbart mene, vil give meget multikulturelt land. Efter vores besøg og refleksion i vores rejsetanker om Qatar, er vi af en anden opfattelse.

Islam styrer

Her styrede islam for alvor landet og det var ikke kun på den positive måde. Vi har aldrig oplevet, at opholde os i et land, hvor troen og religion var et så styrende element som i Qatar. Vi oplevede ingen imødekommenhed og som gæster følte vi os til besvær.

Der var ingen løssluppenhed og glæde. Det kan selvfølgelig være svært at se, da de fleste vi mødte på vores vej, enten var i deres hvide klæder med tørklæder om hovedet ellers var det kvinderne som var totalt tildækket, så vi kun lige kunne se deres øjne.

Selvom Qatar gradvist er åbnet op ud imod omverdenen, er landet styret af den islamiske lov som f.eks. straffer folk med piskning, hvis de indtaget alkohol eller har ulovlige seksuelle relationer. Dette resulterede også i at 12 udlændinge blev straffet med 40 til 100 piskeslag, for at overtræde disse love.

Desuden er kvinders vidnesbyrd, i retslig henseende også kun halvt så meget værd eller intet værd, i forhold til mænds. Så set med danske øjne er der langt vej igen, til at dette lille land kan blive attraktivt med de middelalder-lignede tilstande. Et land der ellers lever bagved en topmoderne kulisse.

Rejsetanker om Qatar

En underlig oplevelse

En oplevelse der beskriver og er meget signende, for vores indtryk af landet.

Jeg var på toilettet i et shoppingcenter. Her mødte jeg, en meget tildækkede kvinde som lige som jeg var ved at vaske hænder. Hun havde lagt sit ur ved håndvasken (så dyrt ud) men hun glemte da hun gik. Jeg opdagede det, løb efter hende og afleverede det til hende.

Hun kiggede på mig, lavede elevator blikket på den “vantro”, som tillod sig at talte til hende. Hun tog dog imod uret, men så sur ud og ikke et eneste ord eller en gestus som tak. Det var underligt og nærmest fornærmende. Det ville da have være naturligt med en eller anden form for tak.

Dobbeltliv

Noget tydede dog på at der blev levet et dobbelt liv, som vi ikke fik noget indblik i. Som f.eks. da vi oplevede de helt sortklædte kvinder stå i H&M og kigger på modetøj. De nøjes ikke kun med at kigge, de købte også tøjet og endda noget så vildt som smukt blondeundertøj. Så noget sker der da, under de sorte lange klæder!

Rejsetanker om Qatar

Ramadanen

Vi opholdt os i landet under ramadanen. Det var nok også det som var medvirkende til, at befolkningen var mere strikse med deres tro. De var lettere irriteret over, at de ikke at kunne få vådt eller tørt. Det var sikkert også årsagen til, at vi næsten ikke så nogle lokale før efter mørkes frembrud.

Efter ramadan afslutning, kommer så Eid-festen, hvor man fejrer afslutningen på ramadanen og fasten. Vi oplevede nu desværre ikke den store fest, men vores hotel var dog pyntet op alle steder med bl.a. balloner, hvilket jo visuelt gav en lille smule festlig stemning.

Rejsetanker om Qatar

Varmen

Vi fik desværre ikke oplevede så meget andet af Qatar end storbyen Doha, hvilket vi selvfølgelig gerne ville havde gjort. Men 40-45 graders ørkenhede satte sine begrænsninger på de store udfoldelser. En hede der også gjorde, at ikke engang poolen var kølende og det samme var havvandet heller ikke. De havde begge temperaturer på 32-35 grader.

Udviklingen i Qatar og arbejdskraften

Som gæst var vi ikke i tvivl om, at landet Qatar havde penge og de havde masser af dem. Det ene mere storslået byggeri efter det andet, stod side om side og byggekranerne holdt ikke stille men arbejdede konstant. Så hvor man de sidste 10 år mest har talt om Dubais byggeri, vil du nok i de kommende år komme til, at høre om Qatars. Qatar er meget ambitiøse og landet vil meget gerne vise omverden dette.

Imens vi opholdt os i Qatar, var den store debat i aviserne, at fremmedarbejdere tjente så lidt, at de ikke havde råd til at holde Eid-festen og nyde fridagene. De havde simpelthen ikke penge, til at opleve noget sammen med deres familier. De havde måske råd til indgangen i Zoo, men ikke til den taxa, som det krævede for at tage dertil.

Så ja, Qatar er et land med enorm rigdom for den øverste klasse. Hovedparten af indbyggerne er dog fremmedarbejdere, som på slavelignende vilkår udfører arbejde for andre. Det er ikke et særligt charmerende træk.

Rejsetanker om Qatar

Ikke et særlig afslappende land at besøge

I vores rejsetanker om Qatar, vil vi gerne nævne, at vi ikke følte os utrygge under vores besøg. Vi var dog meget opmærksomme og var helt klar over, at vi ikke skulle træde udenfor love og normer.

Vi tænkte meget over vores påklædningen, når vi forlod vores værelse. Vores generelle opførelse som f.eks. ikke at holde i hånd eller kysse offentligt, tænker vi også over, at vi ikke måtte. Dette var selvfølgelig medvirkende til at vores ophold, ikke blev så afslappet som det normalt er når vi rejser.

Det var også underligt at opholde sig en uge i et land, hvor vi sjældent så et smil og latter var en lyd, der var ikke eksisterende. Sørgeligt og utrolig underligt.

Rejsetanker om Qatar

I vores rejsetanker om Qatar, må vi indrømme at vi generelt ikke følte os velkomne i landet. Vi oplevende dog at servicen var rigtig god, de steder vi besøgte. Qatar som rejseland har masser af muligheder, i stil med f.eks. Emiraterne, som det på mange måder ligner. Her er der også masser af shopping muligheder, lækre luksushoteller, havet og storslået arkitektur.

Vi var dog glade for at have oplevet Qatar. Et land som har en kultur og et klima der er så langt væk fra vores eget i Danmark, som du næsten kan tænke dig. Det i sig selv gør Qatar meget spændende. Hvis bare du husker at tage forholdsregler, kan du som gæst få nogle spændende og anderledes oplevelser i Qatar.

Rejsetanker om Qatar

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 77 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejse:

Det store Sydafrika Roadtrip
– Blyde River Canyon, Kruger, Eswatini, Garden Route og meget mere

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center